From knowledge to welfare

2011-10-25

During 2010 the Danish Prime Minister established a so called Growth Forum of well-known industrialists and to add some fuel on their discussions about research and innovation I wrote this column in which I explain the simple causal effect Knowledge -> Growth -> Wealth -> Welfare.  I do urge the government to recognize that investments in research is not enough to develop new products.

5. MARTS – 11. MARTS 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Viden > vækst > velstand > velfærd

Beskæftigelsen er øget mest inden for privat service. For at få udbytte af forskningsinvesteringerne bør regeringen satse på at udvikle de videnintensive erhverv.

Danskere med kreative hoveder og en lang uddannelse sætter i sti- gende grad fingeraftryk på dansk økonomi. De såkaldte videninten- sive erhverv har haft en betydelig vækst målt i både brancheomsæt- ning og antal beskæftigede.” Så- dan skriver Danmarks Statistik i sin seneste publika- tion ”Danmark i Tal 2010”. DS konstaterer, at det især er inden for såkaldt forretningsservice – der bl.a. omfatter reklamefolk, advokater, revisorer, konsulenter m.fl. – at beskæftigelsen er mere end fordoblet de seneste ti år.

Et andet af de vigtige videnintensive erhverv, som op gennem 1990’erne havde en stigende beskæftigelse er it- sektoren. Fra 1994 til 2001 blev beskæftigelsen næsten forøget med 50 procent. I starten af det nye årtusinde oplevede branchen en afmatning, da den såkaldte it- boble brast. Siden har beskæftigelsen i branchen ligget stabilt omkring 90.000 med tendens til stigning.

Strukturændringer: Når Vækstforum med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for bordenden skal overve- je strategier for fremtidens dan- ske vækst, vil det være yderst relevant at ana- lysere netop de erhverv, hvor væksten og be- skæftigelsen er steget de senere år, og hvor den er aftaget. Af tal- lene kan vi se, at langt færre dan- skere er beskæf- tiget inden for de

traditionelle erhverv som landbrug, fiskeri, industri og byggeri. I 1960 arbejdede 57 procent af alle beskæftigede i disse erhverv, mens det gjaldt 25 procent. i 2008.

Selv om samfundet således har gennemgået en mar- kant strukturforandring – fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at være et videnbaseret servicesam- fund – afspejler regeringens forsknings- og innovations- politik endnu ikke denne udvikling. Globaliseringsaftalen 2006-2010 er et markant skridt i den rigtige retning, idet de offentlige bevillinger til forskning og innovation blev løftet til 1 procent. af BNP, og nu vil man videreføre det høje ambitionsniveau også i årene efter 2012. Investerin- gerne er dog primært sket inden for de natur-, tekniske og sundhedsvidenskabelige områder, viser Videnskabsmi- nisteriets opgørelse. Herudover investeres et betydeligt antal milliarder i nye bygninger og laboratorier.

Kompetencer: Det kan dog undre, at regeringen næsten ikke investerer i forskning og innovation inden for de nye videnintensive erhverv, hvor beskæftigelsen faktisk stiger, og hvor viden bliver omsat til vækst. Bør investe- ringer i forskning og innovation ikke netop satse på de erhverv, der er ved at spire frem og vinde fodfæste?

For at viden skal blive til vækst, skal de nye ideer ikke alene blive til patenter, men de skal omsættes til kon- krete produkter og ydelser, der kan sælges – og helst til udlandet. Hvis universiteterne og erhvervslivet sammen skal sikre, at samfundet får det maksimale udbytte af de store forskningsinvesteringer kræver det ikke alene et tættere samarbejde, men en langt stærkere satsning på udviklingen af kompetencer inden for de nye vide- nintensive erhverv. Ellers risikerer vi, at de mange gode ideer ikke bliver omsat til vækst.

Spørgsmålet er, om globaliseringsmidlerne med større nytte kunne anvendes til at skabe flere arbejds- og uddannelsespladser inden for nye videnintensive er- hvervsområder som design, handel, videnrådgivning og it?


Reforming the pension system is common sense

2011-10-25

In early 2010 I suggested the need for Danish politicians to reform the pre-retirement system, which threatens to ruin the country long-term. I was delighted that one year later the previous  government  struck a deal with the liberal party to do just that and I am equally delighted that the current government, which includes that liberal party, have decided to stick to this course. In vierw of the current mess in Greece and other European countries this move was well timed and can serve as a role model for those who need to do more and cut deeper.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 22. jANuAR – 28. jANuAR 2010

Dr. Johan Roos

Lær af Sverige: Reformér efterlønnen

Danske politikere kan lige så godt nu som senere trække i arbejdstøjet på tværs af partiskel og ændre efterløns- ordningen. For samfundsøkonomien skal rettes op.

D

n økonomiske krise har med fal- dende beskæftigelse og stigende ledighed for alvor øget underskud- det på de offentlige finanser i Dan- mark. Efter en række år med flotte overskud, der i 2008 var nået op på næsten 60 mia. kr., venter Finans-

ministeriet et underskud på 50 mia. kr. i 2009 og 95 mia. kr. i 2010, hvilket svarer til -5,5 procent af BNP. Den økonomiske genopretning bliver et centralt emne i den politisk-økonomiske debat i de kommende år. Før eller senere skal nogen jo betale: vi, vore børn og må- ske børnebørn.

En række OECD-lande er i samme situation og har behov for at gennemføre økonomiske reformer. Det gæl- der især Irland, Island og Grækenland på den korte ba- ne. Men skal den spirende vækst ikke svækkes af dette, kræver det på den ene side, at regeringerne reducerer de offentlige udgifter og på den anden side undlader at hæve skatterne. Hæver man bare skatterne, vil væksten stagnere.

Det er aldrig populært at gennemføre økonomiske reformer, og vælgerne accepterer sjældent vidtgående indgreb. Men hi- storien viser, at det faktisk kan lade sig gøre at gennemføre reformer, hvis der udvikles en om- fattende krisebevidsthed i befolkningen.

Det så man i Danmark i 1982, da Poul Schlüter (K) påbegyndte den økonomiske genopretning, og ti år senere i Sverige i 1992. Den sam- me krisebevidsthed er måske på ny ved at brede sig i Danmark. Set i bakspejlet var det netop pensionsre- former, der blev gennemført på tværs af partigrænser, som har bidraget til en varig styrkelse af de offentlige finanser i Sverige.

Fælles ansvar: Den gennemsnitlige svensker venter, til han er 65 år, før han går på pension. Den gennemsnit- lige dansker er ikke mere end 60-61 år, før han kvit- ter jobbet. Svenskerne bliver med andre ord væsentligt længere tid på arbejdsmarkedet, og trenden er opad- gående.

Det samme gør sig gældende for nordmænd og islæn- dinge. Skulle danskernes helbred og arbejdslyst virkelig være så meget ringere end resten af de nordiske broder- folks, at de bliver nødt til at trække sig næsten fem år tidligere tilbage på arbejdsmarkedet?

Næppe. Det er naturligvis den danske efterløn, der gør om ikke hele, så en stor del af forskellen. Analyser fra de økonomiske vismænd og Arbejdsmarkedskom- missionen dokumenterer, at efterlønnen af sig selv, hvis den bliver afskaffet, kan øge beskæftigelsen i Danmark med ca. 100.000 personer og samtidig forbedre de of- fentlige finanser med ca. 18 mia. kr. årligt.

I lys af de udfordringer, dansk økonomi står over for, vil en efterlønsreform være et meget væsentligt bidrag til en varig forbedring af de offentlige finanser. Et bidrag som Danmark næppe har råd til at overse, hvis landet også fremover skal opretholde det niveau for velfærd, som vi kender i dag.

Det ville være fint, hvis danske politikere påtog sig et fælles samfundsansvar ved at blive enige om en så- dan reform på tværs af partigrænser. Jo længere politi- kerne venter, desto større bliver regningen – især for de fremtidige generationer. Ældreårgangene bliver større og større og udgifterne ligeså. Så man kan lige så godttrække i arbejdstøjet.


Unleash the universities

2011-10-25

When I was president of Copenhagen Business School, one of the Danish universities, it was both surprising and painful to experience how regulated the sector was and still is. My peers and I often joked about the fact that we , in the guise of “talks”, spent so much time at ministry being lectured about details by both the chief bureaucrats and the minister. In this column I reflect over this situation in view of the competitive situations of business schools and strongly urge the politians to unleash the universities. Needless to say perhaps, but the civil servants were not amused by this message.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 15. jANuAR – 21. jANuAR 2010

Dr. Johan Roos

Sæt universiteterne fri

Produktivitet drives af konkurrence. Det vil være et løft til velstanden i samfundet, hvis universiteterne fik mere frihed og færre reguleringer.

Jeg har næsten altid været af den overbevisning, at Sverige virkelig er det mest gennemregulerede og kontrollerede samfund på Jorden. Men de seneste måneder er jeg for alvor begyndt at komme i tvivl. Det er naturligvis vanskeligt at bevise én gang for alle, men det er efterhånden svært at se, om svenskerne stadig har førertrøjen på.

Lukkeloven er for længst afskaffet i Sverige. Det sam- me gælder planlovens bestemmelser om butikkers stør- relse og begrænsninger. Konkurrencemyndighederne har også fået betydeligt flere muskler i Sverige de se- nere år. Ser man bort fra den berømte og berygtede alkoholpolitik, der stadig holder svenskerne i en meget kort snor igennem Systembolaget, oplever svenskerne på mange måder færre begrænsninger end danskerne.

Velstand i en moderne økonomi drives af produk- tivitet samt arbejdsudbud. Øges produktiviteten, øges velstanden. Produktivitet drives til gengæld af konkur- rencesituationen i hver sektor. Den vigtigste løftestang er derfor at fjerne barrierer for konkurrence.

Der er i hvert fald én sektor, som jeg kender en hel del til, der trænger til en ekstra tur med hækkesaksen i de kommende år: lov- og regeljunglen på de danske univer- siteters område. På dette område vil jeg endda på- stå, at danskerne uden sammenligning overgår svenskerne med flere længder i reguleringsivrighed og -trang.

dministrativt bøvl: Som alle universiteter i Danmark har vi en udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet, der oplister en række konkrete mål, som CBS’ ledelse og ministeriet er enige om. Dette kan på mange måder være udmærket og fra den private sektor kender man noget lignende. Men sjældent har jeg set en privat virk- somhed opliste mere end 10 af disse indikatorer, og det er endda mange. I CBS’ udviklingskontrakt har vi næ- sten 50 indikatorer. Mange af målene er desværre heller ikke udviklingsmål – det vil sige leading indicators. De er i realiteten lagging indicators, der desværre slet ikke giver grundlag for udvikling af virksomhedens kerneak- tiviteter. Det er med andre ord historiske data. Arbejdet med at dokumentere og følge op på de mange indikato- rer kaster et enormt administrativt arbejde af sig.

Mit nytårsønske er derfor, at vi i det kommende år – som Videnskabsministeriets evaluering anbefaler – re- ducerer antallet af regler og retningslinjer, der skaber unødigt administrativt bøvl.

Vi kunne starte med at reducere antallet af mål i udviklingskontrakterne og i højere grad lade universi- teternes professionelle bestyrelser og ledelser gøre det, de er gode til, nemlig at lede og prioritere virksomhe- dens ressourcer – i samarbejde med medarbejdere og interessenter? Det var vel egentlig også det, der var hele ideen, da regeringen med Universitetsloven fik oprettet de professionelle bestyrelser, hvor også ledere fra pri- vate virksomheder indgår. Nu mangler vi bare, at politi- kerne tør give slip og viser større tillid til de bestyrelser, de selv har etableret.

Man skal jo huske på, at mange af de business schools og universiteter, som vi konkurrerer med i dagligdagen om blandt andet dygtige forskere og talentfulde stude- rende, ligger i udlandet, og langt de fleste arbejder i dag på helt private vilkår med betydeligt større frihedsgra- der, end vi har i Danmark. Sæt universiteterne fri for at øge produktiviteten og dermed øge velstanden i samfundet.


Scandinavia – a strong union within the EU

2011-10-25

I have had the privilege to work in Sweden, Norway and Denmark and concluded that despite the many differences we have lots in common. Moreover, we make up a portion of the world that many outsiders admire and see as a role model for a modern society. In this column I argue this case and suggest that the three countries should come together even more, within the EU,  and I give concrete suggestions for how this can happen very quickly.

Skandinavien i EU?

Skandinavien kunne blive rollemodel for det moderne samfund. især med en koordineret forskningspolitik kan vi fremme udviklingen mod øget vækst.

Her 60 år efter afslutningen af Anden Verdenskrig får vi snart en europæ- isk præsident, der skal repræsentere alle 27 EU lande og dets mere end en halv milliard indbyggere. Givet vor historie er dette et markant skridt fremad og et meget vigtigt skridt for

Europa i verden. Betyder det så, at nationalstaten bliver mindre vigtig? Måske for de små, men de store lande ser ikke sådan på det. Betyder det, at naturlige regioner in- den for EU bliver mindre vigtige? Måske, men det tager tid at samle kræfterne i en union af 27 lande med lige så mange sprog.

Paradoksalt kan netop det regionale samarbejde mel-lem mindre lande være et effektivt og ansvarsfuldt mel- lemtrin i en større europæisk ramme.

Regional union: I Norden har vi en lang tradition for at samarbejde, men interessen ser ud til at have ebbet ud. Det er synd, da vi i de nordiske lande er en af de mest naturlige regionale ”unioner” på det europæiske kontinent. Vi er i besiddelse af styrker, som giver os et godt udgangspunkt i den henseende: En fleksibel og relativt veluddannet arbejdsstyrke, en stor og forholdsvis effektiv offentlig sektor med et højt niveau af serviceydelser samt gode forsknings miljøer inden for sundhed, velfærdsteknologi, bioteknologi m.v.

Inden for Norden hø-rer de skandinaviske lande sammen på en i verden unik måde, for Danmark, Norge og Sverige har nogenlunde fælles sprog. Det understøtter gensidig forståelse og respekt.

Skandinavien er på mange måder en rollemodel for det moderne samund, idet vi er lykkedes med at balancere markeds- og planøkonomi, vi har en stærk industriel base og vigtige råvarer, velkendte multinationale virksomheder og mas- ser af små og mellemstore virksomheder, og vi har lang tradition for handel med omverden samt en stærk tradition for uddannelse og kompetenceudvikling på højeste internationale niveau. Med vore 20 millioner indbyggere opnår vi en kritisk masse af forbrugere i middelklassen, der kan drive velfærden fremad.

Initiativer: Vi kan begynde med at koordinere vores forsknings- og udviklingspolitik. Konkrete initiativer kunne være:

Et fælles forskningsråd med bidrag fra alle landene (op til 0,5 pct. af BNP), der kan fordele midler til fællesnordi- ske forsknings- og udviklingsindsatser. Er det ikke bedre at vi i fællesskab konkurrerer mod de bedste i verden? Er det ikke bedre, at vi i fællesskab gør vor lille region endnu mere attraktiv at bo og arbejde i for skandinaver og for andre?

Et arbejdsmarkedsråd, der kan foreslå nye fælles løs- ninger for at gøre det endnu mere attraktivt at satse på universitetsuddannelser og for at udvikle grænseoverskri- dende aftaler.

Fælles diplomatisk indsats inden for især forskning og udvikling, idet vi i dag har vanskeligt ved at komme på landkortet i en global sammenhæng.

En fælles finansmarkedsanalyse af årsagerne til finanskrisens udbrud, mulige forklaringer og fremtidige anbefalinger.

For at sikre adgang til de internationale netværk, skal der gives god mulighed for, at forskere fra Norden får mulighed for at rejse både i verden og til andre regionale videninstitutioner. Ligeledes skal det være nemt for udenlandske forskere at komme til Øresundsregionen som gæsteforskere.

Hvorfor venter vi på, at de andre lande i EU går i gang, når vi kan blive en frontløber på området og dermed være med til at vise vejen?


From mass education to talent development

2011-10-25

Together with the industry associations, unions, independent think tanks and opposition leaders I spend much time in end 2009 to persuade the Danish government to increase the shamelessly low financing for social science. The government reluctantly struck a deal with other parties to increase this funding with 12% over the next three years. In this column I argue for why this is vital for the country.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 4. DECEMBER – 10. DECEMBER 2009

Dr. Johan Roos

Fra masseuddannelse til talentudvikling

Selv om hovedparten af de nye taxameter-penge vil gå til mere undervisning og vejledning, overvejer CBS også at bruge penge på at indføre flere praktikophold, mere it-støttet læring og et sommersemester.

Regeringen har sammen med et stort flertal af partierne i Folketinget nu indgået et meget spændende forlig om de såkaldte uddannelses-taxametre. Det er blevet til 4200 kr. ekstra pr. studerende i 2010 stigende til et løft på 5000 kr. ekstra fra 2012 og frem. Det er første gang i mange, mange år, at bevillingerne til vores uddannelser stiger.

Dette tiltrængte vitamintilskud fra regeringen og Fol- ketinget er vi meget taknemmelige for. Og langt hoved- parten af de midler bør naturligvis anvendes direkte til at forbedre vore uddannelser. Men hvordan gør vi det i praksis?

Et højere taxameterbeløb kan i vore øjne bruges til at give vore uddannelser et tiltrængt løft ved bl.a. at tilbyde flere undervisningstimer og mere individuel vejledning. Men det er vigtigt, at vi ikke bare bevidstløst laver mere af det samme. De ekstra midler skal også anvendes stra- tegisk til at forfølge vores langsigtede vision om at gå fra masseuddannelse til fordybelse og individuel talentudvik- ling. Vi har derfor iværksat en bred diskussion på CBS om, hvordan vi kan skabe forbedringer på både kort og længere sigt.

Praktik: Spørger vi de studerende og partnervirksomheder, er svaret klart: de efterlyser langt mere praksisret- tede uddannelser – med større interaktion mellem de to og gerne med et internationalt

slæt og perspektiv. Vore studerende har allerede gode muligheder for udveksling og erhvervsrettede projekter. Men de studerende har ret i, at praktikophold vil gøre deres kompetencer endnu mere relevante for virksom- hederne og samfundet i fremtiden.

Således kan studerende – på både bachelor- og kandi- datniveau – få mulighed for at arbejde med helt konkrete, virksomhedsrelevante problemstillinger i løbet af deres studie, samtidig med at de knytter vigtige netværk. Det kræver et stort opsøgende og praktisk arbejde fra CBS’ side. Men vi håber også, at virksomhederne vil være pa- rate til at gribe den oplagte mulighed og åbne døren til deres arbejdsplads, så det i fremtiden bliver næsten helt almindelig praksis at have universitetspraktikanter “an- sat” i relevante udviklende forløb.

It-løft: Vi ser også muligheder i øget brug af it i uddannel- serne. En investering i it-støttet læring vil kunne øge de studerendes aktivitet og læring. Det kræver investeringer, men vil kunne give udbytte flere år frem. Muligheden for at gå til eksamen på pc skal også forbedres.

Sommersemester: En vigtig forbedring, som taxameter- løftet også kan give os, er, at vi kan udbyde et ekstra ”semester” i sommerperioden. Der er åbenlyse fordele: Lokalerne er ledige, og det er muligt at hente undervisere fra udenlandske universiteter for en kortere periode. Vi har gode erfaringer med Summer University, som viser, at der er stor interesse for at undervise i København i sommerperioden. På den måde kan vi udvide udbuddet af forskningsbaseret undervisning betydeligt.

Vi er ikke færdige med at drøfte de enkelte elementer endnu. Men det er min klare ambition, at de studerende nu kan se frem til bedre vilkår. Det er et vigtigt skridt frem mod bedre danske business-uddannelser. Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis Danmark skal kunne konkurrere på viden og innovation fremover.


The importance of executive education

2011-10-25

Most business schools in the world take executive education very, very seriously. To improve the quality and quantity of this form of education for adults end 2009 I initiated a merger between the two private foundations – the HHE foundation informally affiliated with Copenhagen Business School and the SIMI foundation,  set up two decades ago to develop executive education because CBS was unwilling or unable to do it. In this column I summarize the strategic rationale behind this merger. One such rationale is to get away from the idea that researchers at CBS should live by the ancient Einsamkeit und Freiheit mantra.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 11. DECEMBER – 17. DECEMBER 2009

Dr. Johan Roos

The business of business schools

En sammensmeltning af executive-uddannelserne på CBS og SIMI skal virkeliggøre ambitionen om at forene forskning med praksis i virksomhederne.

denne uge blev Scandinavian International Management Institute (SIMI) og Copenhagen Business School (CBS) enige om at fusionere vore internationale executive uddannelser. Ved at danne CBS-SIMI Executive kan vi i fælles- skab tilbyde erhvervslivet et større interna- tionalt netværk, et større udbud af kurser og programmer med tættere forbindelse til praksis og en dybere indsigt i internationale forskningsresultater in- den for ledelse og innovation.

Synergier kan især opstå ved at kombinere SIMI’s er- hvervsnære uddannelser med branchespecifikke pro- grammer og en pædagogisk forankring i såkaldt action learning sammen med CBS’ stærke forskningsmiljø. Den kombination bliver i mine øjne meget spændende.

Ikke alene fordi vi derfor kan tilbyde erhvervslivet den nyeste viden, men også fordi vi gennem dialog med er- hvervsledere på alle niveauer kan opnå en større viden om de konkrete problemer og udfordringer, erhvervsli- vet står overfor. Vore forskere kan få en større indsigt i de virksomhedsnære problemstillinger. At arbejde med erfarne medarbejdere og ledere i både den private ogoffentlige sektor øger naturligvis chancen for at få ideer til forskning og muligheden for at afprøve nye ideer sammen.

Traditionen: Mange handelshøjskoler og universiteter ligner i dag von Humboldts ideelle universitet, som blev stiftet i Berlin i 1810.

Her sikrede de to berømte principper for god forskning, Einsamkeit und Freiheit, at forskerne kunne følge deres egen dagsorden uden at skulle bekymre sig om relevante anvendelsesmuligheder. Konsekvensen var mere forsk- ning, mindre case-arbejde. Mere teori, mindre praksis. Og det er én af hovedårsagerne til, at ansete erhvervsle- dere nu kritiserer handelshøjskoler og universiteter.

Videnproduktion for videnproduktionens skyld rettet mod akademiske ligemænd blev det primære formål med forskningen og erstattede dermed den tidligere fokus på at hjælpe folk i forretningslivet og løse konkrete sam- fundsproblemer. Behovet for at udgive artikler for at få en karriere førte til øget specialisering, der til gengæld tilskyndede til silotænkning inden for både forskning og undervisning. Undervisningen blev en byrde, og praktisk erfaring kom i anden række i forhold til færdigheder in- den for forskningsmetodologi.

Fornyelsen: I sin bog “Engaged Scholarship” udtrykker professor Andrew Van de Ven fra Minnesota et ønske om, at forskere skal være meget mere engagerede i virksom- heder og offentlige organisationer i den virkelige verden. Før de formulerer en problemformulering, skal professo- rerne vide, hvad de taler om. Nogle kritikere siger endda, at det er på tide at se erhvervsforskning fra virksomhe- dernes perspektiv, ikke professorens.

Hvor ville en moderne og ambitiøs handelshøjskole anbringe sig selv i dette miks af holdninger om, hvad der bør være handelshøjskolernes ”business”? I mine øjne, skal vi være dygtige til både forskning og undervisning. Teori skal være præget af praksis og praksis præget af teori. Vi skal både kunne levere forskningsbaseret un- dervisning og undervisningsbaseret forskning. Vi skal blive bedre til at forstå, analysere og påvirke både sam- fundsdebatten og virksomhedernes konkrete udfordrin- ger. Vi ser frem til at virkeliggøre denne ambition i det kommende samarbejde med SIMI, dansk erhvervsliv og andre relevante partnere.


Paying for health care.?!

2011-10-25

The notion to pay for education is revolting to many Scandinavian brought up in the social democratic ideology of high taxes to pay for a welfare system. In this column I argue that it is time to rethink the model and I compare Denmark to Sweden and Switzerland.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN Nr. 32. 23. oktober – 29. oktober 2009

Dr. Johan Roos

Brugerbetaling skaber gennemsigtighed

De danske sundhedsudgifter ville komme mere frem i lyset, hvis der var brugerbetaling ved lægebesøg og sygehusindlæggelser.

Når man flytter til et nyt land, er det altid spændende at finde ud af, hvordan samfundet er indrettet. Hvordan fungerer det politiske system? Hvilke uddannelser til- bydes? Hvordan er sundhedssystemet skruet sammen? Hvilke ydelser skal man betale for, og hvilke stiller den offentlige sektor til rådighed over skatten?

I Danmark har man indført brugerbetaling på man- ge offentlige ydelser. Danskerne betaler for vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger. Danskerne betaler for at gå til tandlæge og for medicin. Og danskerne beta- ler for at bo på plejehjem Men det gælder ikke alle områ- der, f.eks. er det gratis at konsultere sin læge.

Den svenske model: I Sverige har man grebet det lidt an- derledes an. Her har man indført en beskeden bruger- betaling inden for de fleste områder. For lægebesøg kan de enkelte sygehusregioner – inden for nogle rammer – selv fastsætte niveauet for brugerbetalingen. Prisen for en lægekonsultation kan derfor variere fra ca. 90 kr. til knap 135 kr. Selv på sygehuset skal patienterne betale et beskedent beløb pr. sengedag – om end der er en maksi- mumgrænse for, hvor længe en patient skal betale.

Den schweiziske model: Man er gået endnu længere i Schweiz. Her fungerer sygeforsikrin- gen som en bilforsikring. Alle schweizere skal have en for- sikring, der dækker et basis- niveau af sundhedsydelser, hvilket sikrer fælles og soli- darisk dækning for alle. De, som ikke har råd, får offentlig hjælp. Herudover må borger- ne frit vælge at designe deres sundhedsforsikringer, som de vil. Valgene inkluderer lokal, regional, national eller inter- national medicinsk ekspertise,

dobbelt- eller enkeltværelse – og selvrisikopræmie.
Ud over basisniveauet har borgerne ansvaret for de- res egen sygeforsikring. Et helt centralt element efter alle lægebesøg er, at regningen med de fulde og reelle omkostninger sendes hjem til den enkelte, så man kan se, hvor meget lægen, materialerne og medicinen koster. Schweizerne betaler selv regningen og får pengene tilba- ge fra forsikringsselskabet – afhængig af den dækning, man har. Hvis man ikke er tilfreds med selskabet, er det meget enkelt at udskifte, idet både staten og private har let tilgængelige websites. Indlæggelse på sygehus betaler forsikringen direkte, men forsikringsselskabet sender altid en regning til brugeren efterfølgende, så den enkelte kan se, hvad ydelserne koster.

Det abstrakte bliver konkret: Hvad er effekten? De vok- sende omkostninger til sundhedssystemet i landet bliver synlige for alle, og det ellers så abstrakte sygehusspørgs- mål bliver konkret for alle parter, og samfundsdebatten på dette afgørende spørgsmål baseres på fakta.

Indførelse af brugerbetaling har flere fordele. For det første kan en beskeden brugerbetaling være med til at reducere efterspørgslen, fordi borgerne bliver opmærk- somme på de reelle omkostninger ved ydelserne. Der- næst har brugerbetalingen ikke – som indkomstskatter – en negativ virkning på tilskyndelsen til at arbejde. Og for det tredje kan det skabe en vis finansiering i en tid, hvor de offentlige kasser er under et stigende pres.

Danmark har altså valgt en anden model end ikke bare Sverige, men også mange andre sammenlignelige lande. Ja, i de fleste andre lande er brugerbetaling spredt ud, så der er brugerbetaling ved stort set enhver kontakt med den offentlige service. Således bliver det konkret og gennemsigtigt for alle parter.

Den rene skattefinansiering i Danmark betyder deri- mod, at borgeren opfatter brugen af de offentlige ydel- ser som gratis, fordi betalingen er koblet fra forbruget af ydelserne. Men ydelserne har alle en pris, som danskerne betaler over skatterne.