The dream of becoming a bureaucrat

2011-10-25

I have talked with lots of Danish university students and they have left me with a great impression. Smart and ambitious many of they dream about contributing to make the world a better place. However, many also dream of becoming civil servants. Yes, you heard me. Civil servants. State funded. Paid by tax payers. Perhaps this is not surprising since the public sector is overwhelmingly large in Denmark and people seem to take it for granted. What is worrying is that people working in the public sector has 50% longer education than those employed in the private sector. Of course, it is fantastic that state employees are well educated. The worrying part lies in the lack of education in the private sector and this doesn’t bode good for the future of private enterprising in the country. Nor does it help turn the downward trend of Denmark’s competitiveness.

In this column I reflect of this phenomenon of a small and wealthy country facing a real growth challenge.

29. OKTOBER – 4. NOVEMBER 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Styrk uddannelserne i den private sektor

Offentligt ansatte har 50 procent længere uddannelse efter grundskolen end ansatte i private byerhverv. Det kan være noget af forklaringen på manglende produktion og innovation i Danmark.

Hvert år udgiver World Economic forum (WEF) i Schweiz den så- kaldte Global Competitiveness Report, som viser konkurrenceevnen – målt i form af et samlet indekstal – i 139 lande. Danmark opnår normalt en pæn score sammen med de fleste andre nordiske lande. I år er Danmark rykket ned fra nummer 5 til nummer 9.

Danmarks styrker er især velfungerende institu- tioner og et fleksibelt arbejdsmarked samt et relativt højt – om end ikke imponerende – uddannelsesniveau. I WEF’s rapport trækkes Danmarks samlede placering til gengæld ned af en folkeskole som ikke præsterer nok i forhold til sine omkostninger, mangel på konkurrence inden for en række centrale sektorer, relativt høje skat- ter, et for lille hjemmemarked samt udviklingen af de finansielle markeder.

Næsten samtidig udgav regeringen årets Konkurren- ceevneredegørelse 2010. Dette er altså også en udgivelse politikere, forskere og kommentatorer bør tage seriøst,synes jeg. Redegørelsen viser, at Danmark har en stor vækstudfordring. Produktivitetstilvæksten er blandt de laveste i OECD- landene, det danske arbejdsudbud per ind- bygger ligger i den laveste halvdel, innovation og fornyelse er ikke i top, og det uddannelsesforspring, som Danmark tidligere har haft, er stort set væk. Det er faktisk kun Italien, der klarer sig dårligere end Danmark 1998 til 2008.

Hvad kan vi gøre ved det?

Vækstproblemer: I denne uge udtrykte De Økonomiske Vismænds også bekymring over produktiviteten. Vis- mændene advarer generelt imod en “picking-the-win- ners” strategi med særlig produktions- og forsknings- støtte til brancher, der anses for at være vækstbrancher. I stedet peger de på behovet for at styrke rammebetin- gelserne for erhvervslivet, blandt andet gennem øget konkurrence og ved at styrke innovationen.

Produktivitetsproblemet er komplekst og ikke nemt at forklare for Danmarks vedkommende, men vismændene peger bl.a. på uddannelsesniveauet i den private sektor. Blandt andet forskellen mellem beskæftigede i den offentlige sektor og i private byerhverv. De offentligt beskæftigede havde således i 2007 ca. 1,4 års længere gennemsnitlig uddannelse efter grundskolen end an- satte i private byerhverv. Det svarer til, at de offentligt beskæftigede har en knap 50 pct. længere uddannelse efter grundskolen. Spørgsmålet er, ifølge vismændene, om ikke tiden er inde til at øge uddannelsesniveauet – også i den private sektor?

Velstand drives af produktivitet og arbejdsudbud. Produktivitet drives – sektor for sektor – af konkurrencesituationen i hver sektor. Den vigtigste løftestang er især at fjerne barrierer for konkurrence på sektor-ni- veau og dermed også fjerne barriererne for produktivi- tetsforøgelser. Men det er helt centralt, at uddannelses- niveauet fortsat løftes. Derfor bør vi kigge nærmere på baggrunden for, hvorfor det gennemsnitlige uddannel- sesniveau i den private sektor ikke er på niveau med de lande, som vi plejer at sammenligne os med. Er drøm- men om at starte en virksomhed eller få ansættelse i privat virksomhed i Danmark erstattet af drømmen om at blive embedsmand på livstid?


3 + 2 = 29.5

2011-10-25

Why stress through higher education? Why not take a gap year or two after high school? Why not work on the side while studying at university? Why not full-time? These are serious questions asked by serious young people today and the consequence is that the average age of a Master graduate in Denmark is 29.5 years. In other words, you are thirty something when you have  completed the  two years Bachelor level program  and the three years Master program. 29.5 minus 5 years is 24.5. Young women and men tend to leave high-school (gymnasium) when they are 18 or 19. Five years have gone missing. What happened?Parts of the explanation is the notion of taking a gap year and part of it is the slow pace at with university students actually study. This is not surprising given some of the patterns I have mentioned in previous blogs/columns. While many in Denmark thinks this is perfectly fine I think it is a major societal problem simply because it reduced the time a person is full-time active on the job market, and pay taxes. It increased the costs and reduces the revenues for the state, which is a dangerous cocktail.

In this column I articulate the problem and argue that it is time for Danes to take the three years Bachelor education much more seriously. With the implementation of the so called Bologna Accord of 1999 the Bachelor degree has become a glorified “walk – over” in anticipation of the Master level program, in Denmark and in many other places in Europe, which is counter to the whole idea of the Accord.

Despite significant internal and external resistance from the ministerial bureaucracy before I left CBS pushed through a concrete program that started in the autumn of 2011. Check out this post.

24. SEPTEMBER – 30. SEPTEMBER 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Problemet med tallet 29,5

Ideen med bachelorgraden var, at unge skulle kunne gå ud i erhvervslivet efter tre år studier. Men ideen er faldet til jorden. I praksis er de unge næsten 30 år, inden de er færdige med studierne.

På papiret ser regnestykket 3 + 2 harm- løst ud. Det svarer til længden af et ty- pisk universitetsstudium i Danmark. På eksamensdag er det rigtige svar på reg- nestykket dog “tæt på 30”. For de danske studerende er i gennemsnit 29,5 år, når de afslutter deres studium, og det placerer dem blandt de ældste i OECD-landene. For Danmark betyder det dels en højere pris per dimittend på grund af tabt skatteindtjening, dels en dår- ligere platform til at konkurrere med andre lande.

I de kommende årtier, vil Danmark og andre OECD- lande mangle unge kvalificerede mennesker i arbejds- styrken, så problemet med de 29,5 vil kun blive værre.

Mobiliteten er væk: I lyset af den økonomiske krise, er det tvingende nødvendigt for os at finde nye veje til at brin- ge de unges talenter og kvalifikationer i spil noget før, samtidig med at de bevarer muligheden for at udvikle og uddanne sig. Oprindelig var intentionerne gode bag den såkaldte Bologna-model, som dikterer tre års bachelor- og to års kandidatuddannelse. Det giver mulighed for at bruge studierne i praksis og indgå i oplæringsforløb på arbejdspladserne for derefter at vende tilbage til mere målrettede overbygningsstudier.

Men i Danmark er fordelene forsvundet, i takt med at 90 procent af de studerende fortsætter med en kandidatud- dannelse direkte efter deres bachelor, og mange af dem desuden fortsætter på samme universitet.

De studerendes mobilitet er fuldstændig væk, og de- buten på arbejdsmarkedet udskudt til en sen alder.

På OECD’s årlige konference om højere uddannelse luftede jeg mine bekymringer over denne manglende brug af bachelorsystemet. Vi er ikke de eneste med dette problem. Ganske interessant var den første til at erklære sig enig med mig formanden for de europæiske studerendes union (ESU), Bert Vandenkendelaere.

Den europæiske brug af uddannelsessystemet bliver ekstra problematisk, når verdensdele som Nordamerika og Asien tager bachelorstudiet ekstremt alvorligt og betragter det som en selvstændig uddannelse.

Det forringer vores studerendes position i international sammenhæng.

En ny model: Summa summarum er, at vi er nødt til at lave en ny model, hurtigst muligt, hvor bacheloruddan- nelsen bliver en selvstændig uddannelse, som kvalificerer de studerende til deres første job.

Et vigtigt element af vores nye strategi på CBS er netop at tage hul på dette problem. I tæt samarbejde med et konsortium af virksomheder vil vi udvikle en ny international konkurrencedygtig og selvstændig Busi- ness Bachelor. Disse bachelorstuderende vil have et job parat efter eksamen, og de vil modtage undervisning, som matcher de bedste uddannelser i verden. Hvis de efter nogle år ønsker at læse en kandidatuddannelse, skal de naturligvis være mere end velkomne.

I årtier har vi snakket om “verdensklasse-forskning” i Danmark. Nu er tiden kommet til at tale om de globale “uddannelsesflagskibe”, som er nødvendige, hvis vi vil tiltrække lokale, regionale og globale talenter og give dem lyst til at bidrage til, udvikle og forbedre vores region. CBS har taget det første skridt i denne retning.


Fewer teachers should mean fewer students

2011-10-25

When I arrived at CBS I quickly uncovered the business model of a university, which was totally dependent on modest amounts of state funding. In short, the idea was to (1)  increase the number of programs to attract a broader range of students, (2) increase the number of students/class (room), (3) reduce the number of faculty hours (teaching and support)/student, and (4) reduce the number of full-time faculty/class while increasing the number of part-time/guest lecturers. This is a powerful recipe for reducing the costs of higher education. It is also a recipe for reduced quality and for creating long-term problems for the society that supports it.

In this column I reflect over the necessity to increase the funding for a university, which has succeeded in attracting far more students than it can accept.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 20. AUGUST – 26. AUGUST 2010

Dr. Johan Roos

Færre forskere betyder færre studerende

Også i år hører vi triste historier om de mange unge, som afvises fra deres drømmestudium. Copenhagen Business School (CBS) vil gerne uddanne flere. Vi kan bare ikke, fordi vores forskerbevillinger er så lave.

Hvis politikerne vil have flere dyg- tige kandidater til de danske virk- somheder, som skal skabe vækst i Danmark i de kommende år, er de nødt til at opprioritere forsknings- midlerne til det erhvervsøkonomi- ske område.

CBS er mange unges foretrukne uddannelsessted, og der venter kandidaterne gode job bagefter. Senest har Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA) doku- menteret, at den samfundsmæssige nytte af flere kan- didater med en videregående erhvervsøkonomisk ud- dannelse er markant. Men på visse uddannelser på CBS skal man have tæt på 11 i gennemsnit fra sin studen- tereksamen.

For få forskere: Hvorfor kan CBS så ikke bare uddanne nogle flere? Det er desværre ikke så ligetil, som det kun- ne lyde. Vi har i år udvidet optaget med 150 studerende, men der er grænser for, hvor langt vi kan og vil strække det lovfæstede begreb forskningsbaseret uddannelse.

Der er nemlig ikke nok forske- repåCBStilat sikre, at et øget antal studeren- de kan møde ak- tive forskere på højt niveau. Og det er nødvendigt for at sikre, at underviserne benytter sig af den nyeste og mest relevante tilgængelige vi- den. Samtidig er det påkrævet,

hvis de studerende – som er morgendagens ledere – skal forstå, anerkende og være i stand til at bruge faktabase- rede analyser og videnskabelige metoder frem for anek- doter og simpel mavefornemmelse. Desuden skal alle uddannelser godkendes af Akkrediteringsrådet, som med god grund kræver, at en vis del af undervisningen varetages af forskere.

Forskningsbaseringen af uddannelserne sikres gen- nem universiteternes såkaldte basisforskningsmidler, og her får CBS en yderst beskeden andel; faktisk under 4 procent af de samlede bevillinger. Dette skyldes mulig- vis traditioner, men så vidt jeg ved også mange politike- res manglende viden om, at samfundsvidenskabelige og især erhvervsøkonomiske uddannelser skaber vækst.

Viharikkeråd:Menikkenokmeddet. CBS’taxameter- tilskud er mindre end halvdelen af, hvad f.eks. en inge- niørstuderende udløser. Tilsammen betyder dette, at CBS har langt færre forskere end andre universiteter. Vi har simpelthen ikke råd til at uddanne og ansætte nye forskere. Og det er altså ikke, fordi forskere på CBS ikke leverer varen; i ministeriets egen måling af resultater ligger CBS faktisk betydeligt over gennemsnit.

Vi vil meget gerne optage endnu flere studerende på CBS, der kan skabe vækst og arbejdspladser i både den private og offentlige sektor, men det kræver, at politiker- ne øger forskningsmidlerne til det erhvervsøkonomiske område. Måske kunne dette blive et tema for regeringens Vækstforum?

9.-10. september lægger CBS hus til næste møde i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) Vækstforum. Her vil regeringen og udvalgte repræsentanter fra er- hvervslivet og forskningsverden tage næste skridt i den vigtige diskussion om, hvordan Danmark får skabt en holdbar vækst i fremtiden. Netop diskussionen om, hvordan fremtidens uddannelser skal se ud, bør være et meget vigtigt element i den langsigtede strategi for dansk vækst.


The business of social science

2011-10-25

I love social science and the humanities.  I love the natural, medical and the technical sciences too. Every society needs to cultivate all the grand sciences since one without the other is an opportunity loss. In the midst of the crisis discussions in Denmark during 2010 I made this point over and over again. It was not about “feeling good” but about hard financing of the universities, which in Denmark is very biased toward the natural sciences. What the country needed then and still needs is new products, service sand ways of working and that calls for both technological advances and the ability to convert these into real value for paying customers. Just like on other places decision makers in Denmark remain in the illusion that more money to research automatically means more exports. The sad performance of the tech transfer offices of the science universities testifies against this notion.

In this column I delve on the idea that the social science, especially business studies, is creating a lot of jobs and value to society. Shouldn’t that fact be reflected in the funding pattern?

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 11. JUNI – 17. JUNI 2010

Dr. Johan Roos

Samfundsvidenskab bidrager til vækst

Vi er blevet et videnbaseret servicesamfund. Det bør afspejle sig i uddannelsessystemet.

Der bliver talt utroligt meget om at skære ned i denne tid – især den offentlige sektor er under hårdt pres. I universitetsverdenen har vi også indstillet os på smalhals, for “ingen skal jo gå ram forbi”, som regeringen har sagt.

Derfor blev jeg positivt overrasket, da jeg så følgende udmelding fra Dansk Industris direktør, Hans Skov Chri- stensen, i Berlingske Tidende: ”Danmarks velstand kan hæves betydeligt, hvis flere unge tager tekniske og sam- fundsvidenskabelige uddannelser, der er rettet direkte mod det private erhvervsliv, og færre uddanner sig inden for humanistiske fag.” Det er, så vidt jeg ved, første gang DI’s direktør så direkte opfordrer til, at flere unge kaster sig over erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

God investering: Jeg kunne selvfølgelig ikke være mere enig, for det er netop den pointe, vi fra CBS’ side har for- søgt at slå fast. At vore studerende faktisk bidrager over ordentligt meget til det danske samfunds vel- stand. De økono- miske vismænd har analyseret samfundsafka- stet af de for- skellige uddan- nelsesretninger, og her ligger vo- re studerende helt i top. Arbej- derbevægelsens Erhvervsråd og Cepos påpeger begge, at det er en rigtig god investering for den enkelte (målt ved livsind- komst) såvel som for samfundet (målt ved skatteindtægter) at få flere unge til at tage en samfundsvidenskabelig – og især erhvervsøkonomisk – videregående uddannelse.

Ser vi på antal job, er tendensen den samme. Inden for forretningsservice – der bl.a. omfatter reklamefolk, advo- kater, revisorer, konsulenter mv. – er beskæftigelsen mere end fordoblet de seneste ti år i Danmark.

Ambitionerne: Som vi alle ved, har det danske samfund gennemgået en omfattende forandring de seneste årtier: Fra at være et mere traditionelt industrisamfund til at være et videnbaseret servicesamfund.

Dansk Industri har skiftet navn til ”DI – Organisation for erhvervslivet”. De færreste har måske bemærket det, og man kan også lidt polemisk spørge, om DI i tilstræk- kelig grad sammen med politikerne har været i stand til at sætte erhvervspolitisk fokus på handel, service, design og it? Bør ikke hele det danske uddannelsessystem i hø- jere grad afspejle denne udvikling?

Eksempelvis ville vi hjertens gerne byde velkommen til de ca. 4.000-6.000 unge videbegærlige mennesker, hvis ansøgninger om optagelse vi er nødt til at afslå, fordi vi ikke har kapacitet til flere studerende, sådan som syste- met er skruet sammen i dag.

Vi ville også gerne styrke vores overbygningsuddannelser, så vi skærper konkurrencen i forhold til de bedste udenlandske business schools – gerne finansieret gennem en vis grad af brugerbetaling.

Tiden er ikke til at stå med hatten i hånden og bede om flere skattemidler, men vi ønsker blot muligheden for at få lov til at forfølge regeringens ambitioner om at blive blandt de bedste. Især fordi vi ved, at det vil styrke den danske vækst og konkurrenceevne på længere sigt.

Skal de grundlæggende strukturer i det danske uddan- nelsessystem ændres, må politikere og organisationer på banen. Signalerne fra såvel DI som videnskabsministeren giver grund til en forsigtig optimisme.


Student fees = Holy Cow ?

2011-10-25

In mid-2010 the public debate in Denmark was characterized by the ongoing lack of growth and bleak outlooks in general. The debate was boring to say the least and I felt a need to kick in with some ideas about the field I was working in – higher education. In this column I propose that Denmark allows itself to be inspired by the existing models for student feed applied in the UK, Hungary and elsewhere. I realized that such suggestions equate to swearing in the church but I simply could not resist stating the obvious: the state cannot use increase taxes to pay everything for everybody all the time.

28. MAJ – 3. JUNI 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Brug krisen til at tænke nyt

Brugerbetaling kombineret med lån kan være med til at forbedre forholdene for universiteter og studerende.

Så kom den – regeringens længe ventede spa- replan. Det er regningen for den finanskri- se, der har hærget verdensøkonomien i mere end to år. Sådan ser det ud overalt i Europa. Problemet er dog meget alvorligere og handler om, at Europas velfærdsmodel er på vej til at kollapse gennem kombinatio-

nen af alt for generøse overførsler, for kort arbejdstid, en aldrende befolkning og lave fødselstal.

Kontrasten til Asien er påfaldende. Regeringerne er simpelthen nødt til at stramme bæltet ind. Avisen Svenska Dagbladet skrev i denne uge, at den danske fest er ovre, og International Herald Tribune er ikke i tvivl: Europas stolte velfærdsmodel er for alvor ved at ruste.

Som det fremgår af regeringens genopretningsplan vil der også blive tale om besparelser på uddannelses- og forskningsområdet. Jeg har naturligvis stor forstå- else for, at der skal gøres noget her og nu for at rette op på landets økonomi, og da vi næsten udelukkende er finansieret over skatterne, har universiteterne et særligt stort ansvar for at være så effektive som muligt. Men

det er ærgerligt, at man er nødt til at spare så kraftigt på netop de områder, som Danmark skal leve af i fremtiden – uddannelse og forskning.

Vi bliver nødt til at diskutere nye veje for finansiering af vore uddannel- ser og universiteter i fremtiden. Ser vi på, hvordan vore udenlandske konkurrenter – især i Kina og resten af Asien – opruster kraftigt i disse år, risikerer vi for alvor at tabe terræn.

Studieafgifter: Flere sammenlignelige lande har indført forskellige former for studieafgifter i kombination med generøse studielån og tilbagebetaling efter evne som supplement til skattefinansieringen. Tænketanken DEA har undersøgt lande som Holland, Storbritannien og Australien og fundet nogle interessante resultater.

For det første viser DEA’s undersøgelse, at det ikke er studieafgifter på universiteterne, der er bestemmende for, hvor mange unge fra forskellige samfundslag, som får en videregående uddannelse. Det er snarere kvali- teten af grundskole- og ungdomsuddannelse, som afgør dette. Den negative sociale arv brydes primært ved, at vi skaber bedre uddannelser fra grundskolen til ungdoms- uddannelserne for at få universitetsparate unge fra alle samfundslag til at gennemføre deres uddannelser.

I Danmark tror mange politikere, at studieafgifter i sig selv vil skræmme unge fra især de ikke-boglige hjem væk fra universitetsuddannelserne, men det hol- der ikke stik i praksis. Social mobilitet skades ikke af deltagerbetaling, hvis der samtidig etableres gode låne- og stipendiemuligheder som f.eks. i Australien og Hol- land. Generøse studielån fra staten, der betales tilbage i forhold til indkomstens størrelse, giver studenterne stor frihed, øger kvaliteten af undervisningen og giver et mere retfærdigt socialt system. Dette er også sket i praksis i både Ungarn og Storbritannien, hvor øget del- tagerbetaling ser ud til at have forbedret situationen for studenter, universiteter og samfundet.

Jeg håber, at politikere på tværs af partiskel er pa- rate til at deltage i en åben og fordomsfri dialog om de fremtidige finansieringsmuligheder af uddannelsen. El- lers risikerer vi, at kvaliteten af vore uddannelser og in- novation udhules til stor skade for den danske konkurrenceevne og vækst. Er det ikke netop de unge, vi skal investere i?


Biotech + business = true

2011-10-25

The future lies in between technology and business and in this column I use a case from a cooperation between the business school and the technical university in Copenhagen to drive home this point. What is common sense in larger universities was a real innovation in Copenhagen, in 2010.

23. APRIL – 6. MAJ 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Biotek for business-studerende

For anden gang er Danmark i Top 10 med innovation. Men det kan blive bedre. To universiteter finder sammen for at koble forskningen i biotek endnu tættere på forretningsudvikling.

Danmark er det femte bedste land i verden til innovation – en forbed- ring på tre pladser fra sidste års 8. plads. Det viser dette års Global Innovation Index, som udarbejdes årligt af den internationale busi- ness school Insead i Fontainebleau syd for Paris. Skolen har netop udgivet sin 336-siders lange rapport. Danmark ligger altså – sammen med de andre nordiske lande – for anden gang i Top 10 blandt flere end 130 lande, og måske er dette en fællesnordisk styrkeposition.

Vi scorer især højt på evnen til at anvende og omsætte andres opfindelser. Under overskriften “Den danske mo- del for business succes” skriver forfatterne til rapporten, at “den danske model dokumenterer, at et innovativt fæl- lesskab ikke nødvendigvis selv behøver komme frem til en masse opfindelser.”

Tilpasningsevne: Rapportens forfattere understreger, at det snarere gælder om at kunne identificere de viden- skabelige opfindelser med potentiale, som andre gør.

Den danske model høster samtidig stor anerkendelse for sin fleksibilitet og tilpasningsevne, hvilket for et lille land er afgøren- de i konkurren- cen med store lande som USA og Kina; og her peger de blandt andet på Vestas som et godt eksempel.

Der er ingen tvivl om, at det er en god placering for Danmark og dansk erhvervsliv. Men skal positionen ud- bygges og forbedres, er det vigtigt, at universiteter og business schools – i fællesskab – bliver endnu mere en- gageret i forbedringen af erhvervslivets innovationspotentiale. Men hvordan?

Samarbejde på tværs: På Copenhagen Business School (CBS) er vi netop gået ind i et tæt samarbejde med Dan- marks Tekniske Universitet om udviklingen af et nyt Bio- Business & Innovation Program, som er det første sam- arbejde på masterniveau mellem DTU Systembiologi og CBS, og netop sådan en uddannelse er eftertragtet af den danske bioteknologiske industri.

I løbet af tre måneder og i alt otte kursusgange skal de studerende lave en forretningsplan baseret på et nyt bio- teknologisk projekt. Forretningsplanen skal udarbejdes i grupper bestående af studerende både fra DTU og CBS. Som en gulerod for de studerende vil forretningsplanen blive indsendt til det eftertragtede Venture Cup. Formålet med uddannelsen er at give de biotekstuderende ind- sigt i forretningsverdenen og kompetencer, der vil gøre det nemmere at navigere i biotekindustrien.

For CBS’ studerende handler kurset om at få en for- ståelse for den teknologi og viden, der ligger til grund for biotekvirksomhederne. I sidste ende ventes de stu derende at få et længerevarende netværk, både fra de to universiteter og fra erhvervslivet.

Universitetsverdenen bør være synonym med ny- tænkning, og nye ideér og metoder bør fosse ud af han- delshøjskoler og universiteter. Tænk hvad Danmark og Norden kunne gøre på en lidt større skala, når vi ser på den stærke klynge af videnskabelige discipliner, der er til rådighed i regionen. For at styrke innovationskraften er der et stærkt behov for at udvikle flere innovative samar- bejder på tværs af institutioner, forme nye konstruktive relationer mellem videnskab og erhvervslivet og opbyggeendnu stærkere iværksætternetværk.


Developing leaders

2011-10-25

This column is part of a debate about talent development in view of the first ever leadership program at the organizations I was leading at that time, CBS, and it is a critique that we do not take this seriously enough.

19. marts – 25. marts 2010 BERLINGsKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Talenter fungerer ikke af sig selv

 Det kræver planlægning og opmærksomhed at udvikle et talent. Og evnen til at glædes over talentet, også selv om andre i sidste ende får gavn af det.

Nå Jytte, hvordan synes du selv det går? Sådan tror jeg, at mange med­ arbejderudviklingssamtaler starter. Som sådan er der jo heller ikke noget i vejen for at høre Jyttes beretninger om jobbet set fra hendes stol og hver­ dagen med kollegerne. Tværtimod.

Faren er, hvis samtalen aldrig rykker sig ud over ba­ naliteterne og en diskussion om løn og bonus. For både Jytte og hendes chef profiterer væsentligt mere, hvis chefen rent faktisk har forberedt en systematisk eva­ luering og lagt en plan for, hvordan Jyttes talent kan udfoldes og bringes til at blomstre.

Mange medarbejdere har svært ved at sætte en præcis finger på deres styrker og svagheder. De besidder heller ikke den fornødne viden om, hvilke muligheder der po­ tentielt ligger for dem andre steder i afdelingen, organi­ sationen eller sågar ude i fremtiden. Men det gør chefen. Det er ham, der sidder med helikopterperspektivet – både i den pågældende virksomhed og i landskabet omkring ham. For chefen er det typisk meget lettere at spotte med­ arbejderens talent inden for et felt og se hendes mulighe­der for at udvikle sig til et højere ni­ veau eller brede sig ud til andre uprøvede felter som ville styrke hendes profil.

Men gør han det? Den dygtige chef gør. Den knap så dygtige chef fokuserer udeluk­ kende på, om med­ arbejderen passer sit job ordentligt og i øvrigt funge­rer upåklageligt sammen med kollegerne. Måske tilgode­ ser han et ønske eller to vedrørende efteruddannelse, men det er ikke ham selv, der skubber på, for det brin­ ger ham for meget besvær på den korte bane. Den knap så dygtige chef har nemlig meget svært ved at løfte blik­ ket fra den korte, taktiske bane og sin egen afdeling og tænke større.

Tænk langsigtet: Det ligger næsten i ordet talentudvik­ ling, at der skal tænkes stort og langsigtet. Et talent fungerer sjældent af sig selv. Det skal plejes og næres for at folde sig ud – præcis som en blomst. Det kræver lidt planlægning at opnå det fulde udbytte af et talent. Det kræver opmærksomhed, tillid og en vilje til at vente lang tid på at få udbytte af sin investering – og en evne til at glædes over den, også selv om udbyttet i sidste ende til­ falder en anden afdeling eller sågar virksomhed.

Min ambition er, at CBS skal fostre fremtidens gode chefer. Dem, der ikke bare møder op til den årlige sam­ tale med Jytte med et beløb i baglommen, men som for­ inden har lagt en karriereplan som oplæg til en diskus­ sion. Et oplæg som indeholder masser af opmuntrende ord og skulderklap, men som også giver det lille insi­ sterende skub, som giver hende lyst til at udfordre sine egne grænser for at blive bedre.

Hvad undervisningen angår, har den schweiziske bør­ nepsykolog Jean Piaget for længst påpeget, at et vigtigt formål med læring er, at eleverne er med til at konstruere deres egen mening og ikke alene lære de “rigtige svar” udenad og gentage andres meninger. Ligesom undervi­ sere skal ledere netop arbejde på at fremme den åbne og brede dialog blandt medarbejderne, så de kan skabe deres egne sammenhænge og give værdier mening. Leg, udforskning og læring skal med andre ord følges tæt ad og opleves gennem praksis. Det er det kontinuerlige sam­ spil mellem tænkning og handling, mellem hændernes arbejde og hjernens, at vi lærer nyt. Det er i mine øjne ta­ lentudviklingens egentlige kunst.