From knowledge to welfare

2011-10-25

During 2010 the Danish Prime Minister established a so called Growth Forum of well-known industrialists and to add some fuel on their discussions about research and innovation I wrote this column in which I explain the simple causal effect Knowledge -> Growth -> Wealth -> Welfare.  I do urge the government to recognize that investments in research is not enough to develop new products.

5. MARTS – 11. MARTS 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Viden > vækst > velstand > velfærd

Beskæftigelsen er øget mest inden for privat service. For at få udbytte af forskningsinvesteringerne bør regeringen satse på at udvikle de videnintensive erhverv.

Danskere med kreative hoveder og en lang uddannelse sætter i sti- gende grad fingeraftryk på dansk økonomi. De såkaldte videninten- sive erhverv har haft en betydelig vækst målt i både brancheomsæt- ning og antal beskæftigede.” Så- dan skriver Danmarks Statistik i sin seneste publika- tion ”Danmark i Tal 2010”. DS konstaterer, at det især er inden for såkaldt forretningsservice – der bl.a. omfatter reklamefolk, advokater, revisorer, konsulenter m.fl. – at beskæftigelsen er mere end fordoblet de seneste ti år.

Et andet af de vigtige videnintensive erhverv, som op gennem 1990’erne havde en stigende beskæftigelse er it- sektoren. Fra 1994 til 2001 blev beskæftigelsen næsten forøget med 50 procent. I starten af det nye årtusinde oplevede branchen en afmatning, da den såkaldte it- boble brast. Siden har beskæftigelsen i branchen ligget stabilt omkring 90.000 med tendens til stigning.

Strukturændringer: Når Vækstforum med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for bordenden skal overve- je strategier for fremtidens dan- ske vækst, vil det være yderst relevant at ana- lysere netop de erhverv, hvor væksten og be- skæftigelsen er steget de senere år, og hvor den er aftaget. Af tal- lene kan vi se, at langt færre dan- skere er beskæf- tiget inden for de

traditionelle erhverv som landbrug, fiskeri, industri og byggeri. I 1960 arbejdede 57 procent af alle beskæftigede i disse erhverv, mens det gjaldt 25 procent. i 2008.

Selv om samfundet således har gennemgået en mar- kant strukturforandring – fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at være et videnbaseret servicesam- fund – afspejler regeringens forsknings- og innovations- politik endnu ikke denne udvikling. Globaliseringsaftalen 2006-2010 er et markant skridt i den rigtige retning, idet de offentlige bevillinger til forskning og innovation blev løftet til 1 procent. af BNP, og nu vil man videreføre det høje ambitionsniveau også i årene efter 2012. Investerin- gerne er dog primært sket inden for de natur-, tekniske og sundhedsvidenskabelige områder, viser Videnskabsmi- nisteriets opgørelse. Herudover investeres et betydeligt antal milliarder i nye bygninger og laboratorier.

Kompetencer: Det kan dog undre, at regeringen næsten ikke investerer i forskning og innovation inden for de nye videnintensive erhverv, hvor beskæftigelsen faktisk stiger, og hvor viden bliver omsat til vækst. Bør investe- ringer i forskning og innovation ikke netop satse på de erhverv, der er ved at spire frem og vinde fodfæste?

For at viden skal blive til vækst, skal de nye ideer ikke alene blive til patenter, men de skal omsættes til kon- krete produkter og ydelser, der kan sælges – og helst til udlandet. Hvis universiteterne og erhvervslivet sammen skal sikre, at samfundet får det maksimale udbytte af de store forskningsinvesteringer kræver det ikke alene et tættere samarbejde, men en langt stærkere satsning på udviklingen af kompetencer inden for de nye vide- nintensive erhverv. Ellers risikerer vi, at de mange gode ideer ikke bliver omsat til vækst.

Spørgsmålet er, om globaliseringsmidlerne med større nytte kunne anvendes til at skabe flere arbejds- og uddannelsespladser inden for nye videnintensive er- hvervsområder som design, handel, videnrådgivning og it?


Reasearch to deal with Grand Challenges

2011-10-25

One of the more recent initiatives within EU funded research is to persuade and stimulate scholars and institutions to deal with the many grand challenges of society. In this column I am reflecting over this need and necessity and what it may result in. I use the Alto University in Finland as an example of how to make a mega shift in both mindset and institutions to make it happen.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 12. FEBRUAR – 18. FEBRUAR 2010

Dr. Johan Roos

Store udfordringer kræver nytænkning

Et forslag til ny forskningsstrategi i EU peger på større tværfaglighed og samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Det er en ny mulighed for universiteterne

Med Lissabon-traktaten får EU mulighed for at udbygge sin rol- le inden for både forskning og uddannelse. Et centralt element er udviklingen af den såkaldte “femte frihed”, der stiler mod at udvikle et indre marked med fri

bevægelse for viden, forskere og studerende i Europa. En række af Europas førende forskningsledere og vi- denskabsfolk giver et meget spændende bud på en ny EU-strategi i en dugfrisk rapport “Preparing Europe for a New Renaissance” fra det såkaldte European Research Area Board (ERAB). Eksperterne peger på behovet for en ny organisering af samfund og videnskab; væk fra faglig og organisatorisk silotænkning, nedbrud af græn- sen mellem offentlig og privat sektor, mellem undervis- ning og forskning, mellem enkeltuniversiteter, mellem traditionelle forskningsområder og mellem forskellige ”kasser” til finansiering af forskning og udvikling. Der er med andre ord behov for at tænke nyt.
For at følge med i den internationale udvikling, foreslår vismandsgruppen mere konkret en markant stigning i de samlede europæiske forskningsinvesteringer til fem pct. af BNP i 2030. EU’s forskningsmidler fordobles og priori- teres, så halvde- len anvendes til banebrydende, højrisiko projekter. Samtidig skal det overordnede fokus for EU’s forskningsprogrammer rettes mere mod samfundets problemer og deres løsning, på tværs af faggrænser, på tværs af sektorer, på tværs af landegrænser og på tværs af kulturer og vaner.

Tværfagligt: EU’s forskere skal være med i løsningen af såkaldte Grand Challenges: verdens store, fælles globale problemer som global opvarmning, befolkningseksplo- sionen, manglen på naturressourcer, vand og energi, bæredygtig udvikling samt stigende social- og sundhedsudgifter på grund af aldrende befolkninger.

Da mange af disse udfordringer er interdisciplinære, gælder det om at finde løsninger i samarbejdet mellem økonomer, ingeniører, biologer, læger, fysikere, desig- nere og kunstnere med fokus på og respekt for den tvær- faglige indsats.

Det er hér, at de store innovationspotentialer ligger fremover. På linje med den massive finske satsning på et nyt tværdisciplinært universitet, Aalto Universitet i He sinki, bør alle discipliner i mine øjne blive langt mere innovative ved at gå mere systematisk på tværs. Især hvis de samtidig vender blikket udad og udvikler en stærkere tilknytning til erhvervslivet og den offentlige sektor. Bør EU og de nationale forskningsministerier ik- ke blot stille det som et nødvendigt krav for overhovedet at kunne modtage forskningsmidler i fremtiden?

For nogle vil dette helt sikkert blive set som en yder- ligere styring af universiteternes frie forskning, for an- dre er det en oplagt mulighed for universiteterne at øve større og mere relevant indflydelse på samfundets ud- vikling. Ethvert universitet bør derfor spørge sig selv: Hvordan og på hvilke områder kan vi levere forskning og undervisning, der hjælper med at løse fundamentale problemer for erhvervslivet, offentlige organisationer og samfundet som helhed?

Skal skatteyderne og erhvervslivet til at betale endnu flere midler til den offentlige forskning, bør de vel sikre sig at forskningen er relevant og rettet mod løsningen af centrale udfordringer.


Welcome ESS!

2011-10-25

In cut-throat competition in 2009 Sweden won the right to host the European Spallation Source (ESS) facility. This EUR 2 billion investment will help create one of the most dynamic research hubs in the world over the coming years in Lund, especially in nano- and material science. In this column I reflect of ESS and what it may entail for the region.

6.november – 12. november 2009 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Velkommen til verdens største mikroskop

Øresunds-universitetet, Øresund Science Region, Øresund Entrepreneurship Academy og Medicon Valley Alliance. Indtil videre har initiativerne mest haft karakter af gode intentioner. Nu er der mulighed for handling.

Der er blevet holdt mange skåltaler og tænkt mange for- kromede tanker gennem årene om Øresundsregionen. Alligevel vil jeg påstå, at vi slet ikke udnytter de muligheder for synergi, der findes i regionen, godt nok i dag. Der findes ganske vist en række initiativer – Øre- sunds-universitetet, Øresund Science Region, Øresund Entrepreneurship Academy, og Medicon Valley Alliance – men det er mit indtryk, at de er relativt usynlige og indtil videre har haft mere karakter af store visioner og gode intentioner end af konkret handling.

Nu er der imidlertid en oplagt chance for handling. Efter benhård konkurrence mellem blandt andre Øre- sundsregionen, Ungarn og Spanien, tager EU snart det første spadestik til opbygningen af verdens største neutronmikroskop, European Spallation Source (ESS), i Lund, der efter planen skal stå klar i 2020.

Forskernes Mekka: Forskningsanlægget vil koste om- kring 11 mia. kr. at bygge, og det vil give forskere verden over helt nye muligheder for at studere materialer og se nærmere på stoffer – til gavn for forskningen inden for materialefysik, biologi, medicin, geologi og kemi. Dermed vil forskerne kunne få en bedre forståelse for, hvordan f.eks. medicin virker, og hvor- dan det kan forbedres.

Hvis alt går efter planen skønner man, at 4000-5000 forskere årligt vil valfarte til Øresundsregionen, og dermed skabe en unik kritisk masse af viden, udvikling og forskning.

Danmark er medvært for mikroskopet med et bidrag på 12,5 procent af omkostninger- ne (ca. 1,3 mia.kr.). Samlet set vil Sverige, Danmark og Norge betale mere end 50 procent af

omkostningerne. Resten skal hentes fra andre europæi- ske lande gennem EU.

I Danmark etableres der foreløbig et datacenter på Københavns Universitet, og det vil give en vigtig plat- form for samarbejdet med mere end 50 nye arbejds- pladser til folk både inden for it og e-science, hvilket vil sige f.eks. dataloger, fysikere og kemikere, der skal omsætte de data, der kommer ud af forsøgene til forsk- ningsresultater.

Perspektiverne ved dette projekt kan gøre mig helt stakåndet!

Der er ingen tvivl om, at ESS rummer potentiale til at blive en gigantisk katalysator for Øresundsregionen. Det bliver en magnet for forskere fra hele verden. En slags forskernes Mekka. Det vil generere en lang række opfindelser, samt helt nye produkter og virksomheder. Det handler derfor ikke kun om naturvidenskab, men i høj grad også om iværksætteri, innovation og organi- sation. Et merkantilt universitet som CBS kan eksem- pelvis bidrage med værdifuld viden om, hvordan man kommercielt udnytter den viden, der genereres af en forskningsfacilitet som ESS.

Tag skridtet fuldt ud: For at projektet kan blive en fornuf- tig investering til gavn for Danmark, Sverige og Europa som helhed, er det vigtigt at tænke hele Øresundsregio- nens ressourcer med i arbejdet. Vi ved, at vi kommer til at mangle højtuddannet arbejdskraft i hele Øresundsre- gionen i de kommende år. Hvorfor tager vi ikke skridtet fuldt ud og gør Øresundsregionen til én sammenhæn- gende region? Sådan for alvor.

Her tænker jeg på fælles rammevilkår, når det gælder uddannelsessystemet, lovgivning, beskatning, social- og beskæftigelsespolitik, og et transportsystem som ikke er belagt med strafafgift for at krydse Øresund.

Det kræver selvsagt politisk mod og vilje at gentænke regionen på en måde, som maksimerer chancerne for, at potentialet i ESS projektet bliver til størst mulig gavn for samfundet. Anyone?


From zero growth to new thinking

2011-10-25

To fuel the debate about necessary growth in Denmark in this column I argued that the country has a problem since too little research is not converted into new products and services.

9. oktober – 15. oktober 2009 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Fra nulvækst til nytænkning

Hvad nytter det, at der produceres nye forskningsresultater og patenter, hvis de ikke omsættes til konkurrence- dygtige produkter og serviceydelser. Vækst kræver både teknisk og merkantil innovation.

Hvor stor er Danmarks evne til at skabe innovation, iværksætteri og vækst?

Ifølge en række nye rapporter er der nulvækst i in- novationen i Danmark. Senest i European Innovation Scoreboard 2008, der sammenligner EU-landenes inno- vationskraft, skraber Danmark bunden. Danmark har haft negativ produktivitetstilvækst siden 2006 og er det eneste OECD-land, der (endnu) ikke har indbygget lang- sigtede vækstinitiativer i sine vækstpakker for at styrke dets innovationspotentiale.

Ser vi på forskernes output på universiteterne, sek- torforskningsinstitutioner og de offentlige sygehuse, når de frem til mange nye opfindelser – omkring 300- 400 på årsbasis. I 2008 indgav de offentlige forsknings- institutioner tilsammen 128 patentansøgninger, solgte 90 patenter og licenser og medvirkede til etablering af i alt 12 nye virksomheder. Samlet gav det institutionerne en indtægt på godt 80 mio. kr., viser Forsknings- og In- novationsstyrelsens statistik.

Det er udmærket, men der sidder utvivlsomt fortsat mange patenter fast i universiteterne. Man kan med god grund spørge: Hvad nytter det, at der produceres nye forskningsresultater og paten- ter, hvis ikke de omsættes – længere nede ad vidensstrøm- men – til konkurrencedygtige nye produkter og serviceydel- ser, som virksomhederne kan sælge i udlandet? Hvor er det , at kæden hopper af?

Parallelt med forsknings- indsatsen bør regeringen og Folketingets partier skærpe deres innovationsstrategi, der bør omfatte alle de centrale institutioner – offentlige såvel som private – og i langt højere grad satse på, at det private erhvervsliv kan blive bedre til at modtage, omsætte og udvikle de mange nye opfindel- ser til egentlige kommercielle produkter.

At øge bevillingerne til de Godkendte Teknologiske Serviceinstittutter (GTS ) er en god begyndelse, men det er også vigtigt at styrke deres relationer ikke blot til de naturvidenskabelige forskningsmiljøer, men også til de erhvervsøkonomiske, humanistiske og samfundsviden- skabelige universitetsmiljøer.

Kimen til megen nytænkning og innovation ligger i grænsefladen mellem forskningsområderne. For ek- sempel på klimaområdet, hvor Clean Tech netop be- finder sig.

Byg flere videnbroer: For at danske virksomheder kan begå sig i den globale konkurrence, er et højt og stigende uddannelsesniveau også nødvendigt. Kun hver femte ansat i det private erhvervsliv har en videregående ud- dannelse i dag. Skal de mange nye opfindelser “oversættes” til konkrete produkter, som virksomhederne kan sælge i det globale marked, er det helt nødvendigt, at der er et stærkere og mere innovativt kompetenceniveau i det private erhvervsliv, ikke mindst i de mange små og mellemstore virksomheder, der udgør landets rygrad.

Stærke merkantile kompetencer er ikke alene en vig- tig forudsætning for nytænkende strategier og effektiv markedsføring, men også for brugerdreven udvikling af produkter og tjenester i high-performance innovati- onsteams, hvor projektledelse efterhånden er en kunstart.

Samtidig bør der bygges flere “videnbroer” mellem universiteterne og virksomhederne. Det kan gøres med flere erhvervs-ph.d’er, men også gennem flere intern- ships for studerende i sidste del af uddannelsen. Der er med andre ord behov for at etablere et modtageapparat i danske virksomheder, som kan oversætte den nyeste vi- den, så den umiddelbart bliver til gavn for erhvervslivet. Sådanne innovationskompetencer kan blive drivkraften for at få fuld nytte af ny teknologi, viden og erfaringer fra forskningen.