Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL)

2011-10-25

In my ongoing push to help improve the conditions for innovation in Denmark I worked hard with my peers at the Danish Technical University and Copenhagen University to create a joint venture that would pool into one unit our resources and activities about entrepreneurship. This became the Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL). I was delighted to note that it was inaugurated as planned 12 September 2011 and I am convinced it will be of great benefits to all parties, foremost the students . In this column I outlined the rational for this important venture.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 19. NOVEMBER – 25. NOVEMBER 2010

Dr. Johan Roos

Universiteter skaber nyt væksthus

Finland er gået i front for at skabe et nyt, tværvidenskabeligt universitet på internationalt niveau med offentlig og privat støtte. I Danmark prøver tre universiteter at gøre kunsten efter – i lidt langsommere tempo.

Alle europæiske lande kæmper om at nå samme mål: At få bare ét universitet i verdensklasse. Lad os sammenligne Finland og Dan- mark. Finland investerer nu 4 pro- cent af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling. Danmark knap 2 procent. I Finland har man for nylig skabt et nyt tværfagligt superuniversitet, Aalto University, der er flagskibet i en stor universitetsreform. Tre univer- siteter i hovedstaden Helsinki – Handelshøjskolen, Det Kunstindustrielle Universitet (Designskolen) og Det Tek- niske Universitet – lægges sammen og har fået en fælles identitet, strategi, administration og forskermiljø. Aalto University styres som et privat universitet med egen fond.

Det finansielle mål for fonden er at sikre universitetet en samlet sum på 5 mia. kr. ved udgangen af 2010, hvoraf 1,5 mia. er private bidrag og 3,5 mia. fra staten i såkaldte matchmidler. Inden fusionen lød det samlede budget for de tre universiteter på ca. det halve – 2,5 mia.

kr. Alt tyder på, at universitetet når det ambitiøse mål ved udgangen af i år; alene i 2009 gav finsk erhvervsliv 750 – 800 mio. kr. i private donationer.

Ideen er at kombinere for- skellige videnska- ber på nye måder for at skabe nye, erhvervsrettede og innovative uddannelser og forskningsresultater i tæt samarbejde med erhvervslivet. I praksis viser det sig altid vanskeligere at realisere potentialerne, end man først tror. Men ambitionen om at få kreative forskere fra forskellige videnskabelige fel- ter til at arbejde tættere sammen fortjener opbakning.

Den finske regering har da også valgt at give sin ful- de økonomiske støtte og erhvervslivet ligeså. Bliver Aalto University en succes, vil Finland have skabt et lokomotiv inden for forskning, undervisning og innovation, der er internationalt konkurrencedygtigt.

Dansk initiativ: Hvad gør vi i Danmark? Sammen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU) er vi for første gang gået sammen om at etablere et fælles projekt, der skal være et vigtigt fyr- tårn for entreprenøraktiviteter i Danmark.

Erhvervs- og Byggestyrelsen under Økonomi- og Er- hvervsministeriet ønskede, at projektet “Det Entreprenørielle Universitet’”(DEU) skulle havne hos ét af Dan- marks universiteter, men for at udforske potentialerne på tværs af universiteterne har vi i fællesskab med pro- rektor Anders Bjarklev (DTU) og Thomas Bjørnholm (KU) valgt at søge i fællesskab.

Selv om dette initiativ ikke på nogen måde svarer til en egentlig fusion af tre universiteter, mener jeg, at DEU-initiativet kan blive et første skridt på vejen til et langt stærkere samarbejde mellem os om en central platform i centrum af København. Ikke mindst hvis er- hvervslivet og de politiske aktører også bakker op.

De tre universiteter har til sammen halvdelen af al- le studerende i Danmark. Vi kan kombinere nogle af de stærkeste og mest innovative forskningsområder i verden, f.eks. inden for sundhedsvidenskab, biotek, en- treprenørskab, marketing, innovation samt de tekni- ske løsninger der skal til. Dette potentiale kan og skal udnyttes bedre.

Så vi er på vej – men der er godt nok langt op til det finske tempo.


Innovation, not only research

2011-10-25

A grand illusion of politicians (and university people) is that more millions in research funding automatically results in national wealth creation. As I continued to observe the ill-informed debate about this in Denmark last year I wrote yet another column to showcase Finland and its innovation policy and system to show that a systemic vie is essential. The result was that the permanent chief civil servant in the ministry of business paid me a visit to discuss the matter and it turned out we agreed on a lot of matters.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 8. oKtoBER – 14. oKtoBER 2010

Dr. Johan Roos

Innovation skaber job, som skaber velstand

Det er ikke nok bare at poste flere milliarder i forskning. Der skal bygges bro mellem forskning og erhvervsliv og skabes forståelse i befolkningen for sammenhængen mellem innovation og fremtid.

Folketingets partier skal fordele nye forsk- ningsmidler fra globaliseringspuljen for ca. 1.400 mio. kr. i 2011 og en portion af de 1.600 mio. kr., som er afsat i 2012. Re- geringen har for nylig lagt vægt på, at der sikres en stærkere sammenhæng mellem fordelingen af forskningsmidler og den økonomiske vækst. Spørgsmålet er derfor: Hvordan får vi mest muligt for pengene til glæde for innovation og vækst i Danmark i de kommende år?

I mine øjne nytter det ikke blot at poste endnu flere milliarder ind i forskningen. Det gælder om at bygge en stærkere bro fra erhvervslivet til forskningen. I Dan- mark sætter vi ofte lighedstegn mellem innovation og resultater fra den naturvidenskabelige forskning. Men det er en for snæver og elitepræget forståelse af inno- vation, som betyder, at store dele af dansk erhvervsliv holdes uden for den løbende innovationspolitik.

Forskningsresultater kan kun blive til innovation og vækst ved en vekselvirkning med kommercielle aktører – og det forudsætter, at de kommercielle aktører også har blik for de mange muligheder.

Med Globaliseringsstrategien er der investeret ganske store milliardbeløb i netop den tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige forskning. Resultaterne på forskningssiden udebliver da heller ikke. Forskningsstrategien ser ud til at virke. Men betyder dette øget innovation og vækst i erhvervslivet og i samfundet? Ikke nødvendigvis.

Udfordringen er at få de mange gode ideer og paten- ter ud fra universiteterne, så de kan være med til at ska- be vækst og arbejdspladser i de private virksomheder.

Eksemplet finland: I Finland arbejder regeringen meget hårdt på netop at skabe den brede folkelige forståelse for nødvendigheden af et stærkt og blomstrende erhvervs- liv, der er afgørende for landets og velfærdens fremtid. Logikken er enkel: Innovation = privat virksomhed = gevinst = arbejde = skat = velfærd = velstand.

Med udgangspunkt i at skatteyderne forstår, hvorfor innovation er vigtigt, handler det for finnerne om at skabe forudsætningerne for kontinuerlig dialog mellem myndigheder og virksomheder om landets erhvervs- og innovationspolitik.

Til dette formål har de blandt andet etableret VTT – Finlands tekniske forskningscenter – med næsten 3.000 ansatte, hvoraf ca. 600 har en ph.d-grad og 270 mio. euro (cirka 2 mia. kr.) i omsætning.

Lige nu fokuserer VTT på en håndfuld knowledge clu- sters –forskningsområder, hvor de forventer store forsk- nings- og erhvervsmæssige vækstpotentialer.

Hvor er den danske pendant? Hvor er den fælles in- novationsstrategi for Copenhagen Metropolitian Re- gion som ud over Danmark inkluderer sydlige Sverige og nordlige Tyskland? Hvor er den danske befolknings forståelse for, hvad der skaber vækst og velfærd? Jeg undrer mig bare.

Der er en forskel mellem at pick the winner og at fo- kusere sine investeringer i fremtiden, især i et lille land som vores. Det første kan diskuteres. Det andet er bare sund fornuft. I begyndelse af november byder vi på CBS en delegation fra VTT velkommen for at høre, hvordan vi kan bygge bro mellem forskning, innovation og kommercialisering.


Business-in-Society Platforms

2011-10-25

9 September 2010 I hosted the Prime Minister’ Growth Forum at Copenhagen Business School. As the host I was invited to join the two-day conversations, but I was also given the opportunity to privately present the school’s new strategy to the PM, the Minister of Finance and the Minister of Science. The PM’s comments what that he rarely had seen such an offensive and exciting strategy, especially in view of all the negativism in Denmark at the time.

In this column I briefly outline one important facet of that strategy, namely the three Business-in-Society platforms that combines research and education to address pressing societal challenges and opportunities relevant to our region.The BiS Platform idea was proposed by many CBS people during the previous strategy process and, in my view, a really great concept for a modern university eager to connect with the world. Specifically, the three platforms were focused on Enterprise Design, Sustainability and Private-Public Partnership – all three topics relevant to the Danish/Scandinavian identity, image and real challenges.  After I resigned as president the concept BiS Platform lives on, but it has been greatly reduce in magnitude and the Design platform has been canceled.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 15. OKTOBER – 21. OKTOBER 2010

Dr. Johan Roos

3 platforme til design af Danmarks fremtid

Teori skal være præget af praksis og praksis præget af teori. Derfor præsenterer CBS tre nye forskningsplatforme, der på tværs af fag og i samarbejde med erhvervslivet skal medvirke til en vision for Danmark.

Da regeringens Vækstforum forleden besøgte CBS, blev jeg af mi- nistre og erhvervsledere spurgt, hvordan CBS konkret bidrager til at løse nogle af samfundets og er- hvervslivets vigtigste problemer. Heldigvis kunne jeg forsikre dem om, at vi faktisk bidrager en hel del – både ved at ud danne unge og via vores forskning.

Et godt eksempel er en ny publikation fra nogle af CBS’ bedste forskere, “Væksthuset”, der netop skitserer en række konkrete anbefalinger til, hvordan politikere, erhvervsledere og embedsmænd kan skabe mere vækst og innovation i Danmark. Men der skal mere til.

Nye forskningsplatforme: Jeg har tidligere argumente- ret for, at en moderne og ambitiøs handelshøjskole skal være dygtig til både forskning og undervisning. Teori skal være præget af praksis og praksis præget af teori. Vi skal kunne levere forskningsbaseret undervisning og undervisningsbaseret forskning. Og vi skal blive bedre til at forstå, analysere og påvirke samfundsdebatten og løse virksomhedernes udfordringer.

En vigtig del af CBS’ strategi er derfor at sætte tre nye forskningsplatforme i søen – nemlig designtænkning, bæredygtighed og offentlig-private partnerskaber.

De tre temaer har det til fælles, at de ikke alene har betydning for Copenhagen Metropolitan Region; de har også global relevans. Samtidig er det ambitionen, at de tre platforme skal nedbryde barriererne mellem forsk- ningsdiscipliner ved at gå på tværs af mange områder. Temaerne har derfor relevans for stort set alle på CBS, og alle har mulighed for at bidrage – også blandt vore eksterne samarbejdspartnere. Dette er en invitation – Join Us, som det hedder i vores Guiding Principles.

Designtænkning: Som den første introducerer vi platfor- men Creative Enterprise Design (CED) der skal bidrage til, at Danmark designes bedre. Dette arbejde skal i høj grad foregå i samarbejde med erhvervslivet og offentlige institutioner. CED skal bidrage til, at vi designer os til et bedre og mere effektivt samfund. Design skal her for- stås bredt, som design af organisationer, institutioner, produkter og processer. Designtænkning er en vigtig motor for værdiskabelse og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. CED skal netop organisere et sam- arbejde mellem forskere fra forskellige discipliner – på tværs af institutter og universiteter, og i samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner.

Personligt ser jeg frem til at udarbejde en vision for Danmark som designnation i 2020 sammen med en række andre forskere og erhvervsledere i Økonomi- og Erhvervsministeriets nye Visionsudvalg for Design. Ud- valget skal ikke alene undersøge, hvordan design kan være med til at løse nogle af de centrale udfordringer i fremtiden, men også forholde sig til design som innova- tionsmotor, udvikling af designkompetencer, forskning i design samt markedsføring.

Ved at udfordre os selv og betragte det velkendte fra nye vinkler, tror vi på, at der opstår nye spændende synergier. Det er i høj grad den øvelse, der bredt set er brug for, hvis der skal skabes ny vækst i samfundet. Det arbejde bidrager CBS gerne med, og vi glæder os tilsamarbejdet.


Fewer teachers should mean fewer students

2011-10-25

When I arrived at CBS I quickly uncovered the business model of a university, which was totally dependent on modest amounts of state funding. In short, the idea was to (1)  increase the number of programs to attract a broader range of students, (2) increase the number of students/class (room), (3) reduce the number of faculty hours (teaching and support)/student, and (4) reduce the number of full-time faculty/class while increasing the number of part-time/guest lecturers. This is a powerful recipe for reducing the costs of higher education. It is also a recipe for reduced quality and for creating long-term problems for the society that supports it.

In this column I reflect over the necessity to increase the funding for a university, which has succeeded in attracting far more students than it can accept.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 20. AUGUST – 26. AUGUST 2010

Dr. Johan Roos

Færre forskere betyder færre studerende

Også i år hører vi triste historier om de mange unge, som afvises fra deres drømmestudium. Copenhagen Business School (CBS) vil gerne uddanne flere. Vi kan bare ikke, fordi vores forskerbevillinger er så lave.

Hvis politikerne vil have flere dyg- tige kandidater til de danske virk- somheder, som skal skabe vækst i Danmark i de kommende år, er de nødt til at opprioritere forsknings- midlerne til det erhvervsøkonomi- ske område.

CBS er mange unges foretrukne uddannelsessted, og der venter kandidaterne gode job bagefter. Senest har Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA) doku- menteret, at den samfundsmæssige nytte af flere kan- didater med en videregående erhvervsøkonomisk ud- dannelse er markant. Men på visse uddannelser på CBS skal man have tæt på 11 i gennemsnit fra sin studen- tereksamen.

For få forskere: Hvorfor kan CBS så ikke bare uddanne nogle flere? Det er desværre ikke så ligetil, som det kun- ne lyde. Vi har i år udvidet optaget med 150 studerende, men der er grænser for, hvor langt vi kan og vil strække det lovfæstede begreb forskningsbaseret uddannelse.

Der er nemlig ikke nok forske- repåCBStilat sikre, at et øget antal studeren- de kan møde ak- tive forskere på højt niveau. Og det er nødvendigt for at sikre, at underviserne benytter sig af den nyeste og mest relevante tilgængelige vi- den. Samtidig er det påkrævet,

hvis de studerende – som er morgendagens ledere – skal forstå, anerkende og være i stand til at bruge faktabase- rede analyser og videnskabelige metoder frem for anek- doter og simpel mavefornemmelse. Desuden skal alle uddannelser godkendes af Akkrediteringsrådet, som med god grund kræver, at en vis del af undervisningen varetages af forskere.

Forskningsbaseringen af uddannelserne sikres gen- nem universiteternes såkaldte basisforskningsmidler, og her får CBS en yderst beskeden andel; faktisk under 4 procent af de samlede bevillinger. Dette skyldes mulig- vis traditioner, men så vidt jeg ved også mange politike- res manglende viden om, at samfundsvidenskabelige og især erhvervsøkonomiske uddannelser skaber vækst.

Viharikkeråd:Menikkenokmeddet. CBS’taxameter- tilskud er mindre end halvdelen af, hvad f.eks. en inge- niørstuderende udløser. Tilsammen betyder dette, at CBS har langt færre forskere end andre universiteter. Vi har simpelthen ikke råd til at uddanne og ansætte nye forskere. Og det er altså ikke, fordi forskere på CBS ikke leverer varen; i ministeriets egen måling af resultater ligger CBS faktisk betydeligt over gennemsnit.

Vi vil meget gerne optage endnu flere studerende på CBS, der kan skabe vækst og arbejdspladser i både den private og offentlige sektor, men det kræver, at politiker- ne øger forskningsmidlerne til det erhvervsøkonomiske område. Måske kunne dette blive et tema for regeringens Vækstforum?

9.-10. september lægger CBS hus til næste møde i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) Vækstforum. Her vil regeringen og udvalgte repræsentanter fra er- hvervslivet og forskningsverden tage næste skridt i den vigtige diskussion om, hvordan Danmark får skabt en holdbar vækst i fremtiden. Netop diskussionen om, hvordan fremtidens uddannelser skal se ud, bør være et meget vigtigt element i den langsigtede strategi for dansk vækst.


From knowledge to welfare

2011-10-25

During 2010 the Danish Prime Minister established a so called Growth Forum of well-known industrialists and to add some fuel on their discussions about research and innovation I wrote this column in which I explain the simple causal effect Knowledge -> Growth -> Wealth -> Welfare.  I do urge the government to recognize that investments in research is not enough to develop new products.

5. MARTS – 11. MARTS 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Viden > vækst > velstand > velfærd

Beskæftigelsen er øget mest inden for privat service. For at få udbytte af forskningsinvesteringerne bør regeringen satse på at udvikle de videnintensive erhverv.

Danskere med kreative hoveder og en lang uddannelse sætter i sti- gende grad fingeraftryk på dansk økonomi. De såkaldte videninten- sive erhverv har haft en betydelig vækst målt i både brancheomsæt- ning og antal beskæftigede.” Så- dan skriver Danmarks Statistik i sin seneste publika- tion ”Danmark i Tal 2010”. DS konstaterer, at det især er inden for såkaldt forretningsservice – der bl.a. omfatter reklamefolk, advokater, revisorer, konsulenter m.fl. – at beskæftigelsen er mere end fordoblet de seneste ti år.

Et andet af de vigtige videnintensive erhverv, som op gennem 1990’erne havde en stigende beskæftigelse er it- sektoren. Fra 1994 til 2001 blev beskæftigelsen næsten forøget med 50 procent. I starten af det nye årtusinde oplevede branchen en afmatning, da den såkaldte it- boble brast. Siden har beskæftigelsen i branchen ligget stabilt omkring 90.000 med tendens til stigning.

Strukturændringer: Når Vækstforum med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for bordenden skal overve- je strategier for fremtidens dan- ske vækst, vil det være yderst relevant at ana- lysere netop de erhverv, hvor væksten og be- skæftigelsen er steget de senere år, og hvor den er aftaget. Af tal- lene kan vi se, at langt færre dan- skere er beskæf- tiget inden for de

traditionelle erhverv som landbrug, fiskeri, industri og byggeri. I 1960 arbejdede 57 procent af alle beskæftigede i disse erhverv, mens det gjaldt 25 procent. i 2008.

Selv om samfundet således har gennemgået en mar- kant strukturforandring – fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at være et videnbaseret servicesam- fund – afspejler regeringens forsknings- og innovations- politik endnu ikke denne udvikling. Globaliseringsaftalen 2006-2010 er et markant skridt i den rigtige retning, idet de offentlige bevillinger til forskning og innovation blev løftet til 1 procent. af BNP, og nu vil man videreføre det høje ambitionsniveau også i årene efter 2012. Investerin- gerne er dog primært sket inden for de natur-, tekniske og sundhedsvidenskabelige områder, viser Videnskabsmi- nisteriets opgørelse. Herudover investeres et betydeligt antal milliarder i nye bygninger og laboratorier.

Kompetencer: Det kan dog undre, at regeringen næsten ikke investerer i forskning og innovation inden for de nye videnintensive erhverv, hvor beskæftigelsen faktisk stiger, og hvor viden bliver omsat til vækst. Bør investe- ringer i forskning og innovation ikke netop satse på de erhverv, der er ved at spire frem og vinde fodfæste?

For at viden skal blive til vækst, skal de nye ideer ikke alene blive til patenter, men de skal omsættes til kon- krete produkter og ydelser, der kan sælges – og helst til udlandet. Hvis universiteterne og erhvervslivet sammen skal sikre, at samfundet får det maksimale udbytte af de store forskningsinvesteringer kræver det ikke alene et tættere samarbejde, men en langt stærkere satsning på udviklingen af kompetencer inden for de nye vide- nintensive erhverv. Ellers risikerer vi, at de mange gode ideer ikke bliver omsat til vækst.

Spørgsmålet er, om globaliseringsmidlerne med større nytte kunne anvendes til at skabe flere arbejds- og uddannelsespladser inden for nye videnintensive er- hvervsområder som design, handel, videnrådgivning og it?


Reasearch to deal with Grand Challenges

2011-10-25

One of the more recent initiatives within EU funded research is to persuade and stimulate scholars and institutions to deal with the many grand challenges of society. In this column I am reflecting over this need and necessity and what it may result in. I use the Alto University in Finland as an example of how to make a mega shift in both mindset and institutions to make it happen.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 12. FEBRUAR – 18. FEBRUAR 2010

Dr. Johan Roos

Store udfordringer kræver nytænkning

Et forslag til ny forskningsstrategi i EU peger på større tværfaglighed og samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Det er en ny mulighed for universiteterne

Med Lissabon-traktaten får EU mulighed for at udbygge sin rol- le inden for både forskning og uddannelse. Et centralt element er udviklingen af den såkaldte “femte frihed”, der stiler mod at udvikle et indre marked med fri

bevægelse for viden, forskere og studerende i Europa. En række af Europas førende forskningsledere og vi- denskabsfolk giver et meget spændende bud på en ny EU-strategi i en dugfrisk rapport “Preparing Europe for a New Renaissance” fra det såkaldte European Research Area Board (ERAB). Eksperterne peger på behovet for en ny organisering af samfund og videnskab; væk fra faglig og organisatorisk silotænkning, nedbrud af græn- sen mellem offentlig og privat sektor, mellem undervis- ning og forskning, mellem enkeltuniversiteter, mellem traditionelle forskningsområder og mellem forskellige ”kasser” til finansiering af forskning og udvikling. Der er med andre ord behov for at tænke nyt.
For at følge med i den internationale udvikling, foreslår vismandsgruppen mere konkret en markant stigning i de samlede europæiske forskningsinvesteringer til fem pct. af BNP i 2030. EU’s forskningsmidler fordobles og priori- teres, så halvde- len anvendes til banebrydende, højrisiko projekter. Samtidig skal det overordnede fokus for EU’s forskningsprogrammer rettes mere mod samfundets problemer og deres løsning, på tværs af faggrænser, på tværs af sektorer, på tværs af landegrænser og på tværs af kulturer og vaner.

Tværfagligt: EU’s forskere skal være med i løsningen af såkaldte Grand Challenges: verdens store, fælles globale problemer som global opvarmning, befolkningseksplo- sionen, manglen på naturressourcer, vand og energi, bæredygtig udvikling samt stigende social- og sundhedsudgifter på grund af aldrende befolkninger.

Da mange af disse udfordringer er interdisciplinære, gælder det om at finde løsninger i samarbejdet mellem økonomer, ingeniører, biologer, læger, fysikere, desig- nere og kunstnere med fokus på og respekt for den tvær- faglige indsats.

Det er hér, at de store innovationspotentialer ligger fremover. På linje med den massive finske satsning på et nyt tværdisciplinært universitet, Aalto Universitet i He sinki, bør alle discipliner i mine øjne blive langt mere innovative ved at gå mere systematisk på tværs. Især hvis de samtidig vender blikket udad og udvikler en stærkere tilknytning til erhvervslivet og den offentlige sektor. Bør EU og de nationale forskningsministerier ik- ke blot stille det som et nødvendigt krav for overhovedet at kunne modtage forskningsmidler i fremtiden?

For nogle vil dette helt sikkert blive set som en yder- ligere styring af universiteternes frie forskning, for an- dre er det en oplagt mulighed for universiteterne at øve større og mere relevant indflydelse på samfundets ud- vikling. Ethvert universitet bør derfor spørge sig selv: Hvordan og på hvilke områder kan vi levere forskning og undervisning, der hjælper med at løse fundamentale problemer for erhvervslivet, offentlige organisationer og samfundet som helhed?

Skal skatteyderne og erhvervslivet til at betale endnu flere midler til den offentlige forskning, bør de vel sikre sig at forskningen er relevant og rettet mod løsningen af centrale udfordringer.


Welcome ESS!

2011-10-25

In cut-throat competition in 2009 Sweden won the right to host the European Spallation Source (ESS) facility. This EUR 2 billion investment will help create one of the most dynamic research hubs in the world over the coming years in Lund, especially in nano- and material science. In this column I reflect of ESS and what it may entail for the region.

6.november – 12. november 2009 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Velkommen til verdens største mikroskop

Øresunds-universitetet, Øresund Science Region, Øresund Entrepreneurship Academy og Medicon Valley Alliance. Indtil videre har initiativerne mest haft karakter af gode intentioner. Nu er der mulighed for handling.

Der er blevet holdt mange skåltaler og tænkt mange for- kromede tanker gennem årene om Øresundsregionen. Alligevel vil jeg påstå, at vi slet ikke udnytter de muligheder for synergi, der findes i regionen, godt nok i dag. Der findes ganske vist en række initiativer – Øre- sunds-universitetet, Øresund Science Region, Øresund Entrepreneurship Academy, og Medicon Valley Alliance – men det er mit indtryk, at de er relativt usynlige og indtil videre har haft mere karakter af store visioner og gode intentioner end af konkret handling.

Nu er der imidlertid en oplagt chance for handling. Efter benhård konkurrence mellem blandt andre Øre- sundsregionen, Ungarn og Spanien, tager EU snart det første spadestik til opbygningen af verdens største neutronmikroskop, European Spallation Source (ESS), i Lund, der efter planen skal stå klar i 2020.

Forskernes Mekka: Forskningsanlægget vil koste om- kring 11 mia. kr. at bygge, og det vil give forskere verden over helt nye muligheder for at studere materialer og se nærmere på stoffer – til gavn for forskningen inden for materialefysik, biologi, medicin, geologi og kemi. Dermed vil forskerne kunne få en bedre forståelse for, hvordan f.eks. medicin virker, og hvor- dan det kan forbedres.

Hvis alt går efter planen skønner man, at 4000-5000 forskere årligt vil valfarte til Øresundsregionen, og dermed skabe en unik kritisk masse af viden, udvikling og forskning.

Danmark er medvært for mikroskopet med et bidrag på 12,5 procent af omkostninger- ne (ca. 1,3 mia.kr.). Samlet set vil Sverige, Danmark og Norge betale mere end 50 procent af

omkostningerne. Resten skal hentes fra andre europæi- ske lande gennem EU.

I Danmark etableres der foreløbig et datacenter på Københavns Universitet, og det vil give en vigtig plat- form for samarbejdet med mere end 50 nye arbejds- pladser til folk både inden for it og e-science, hvilket vil sige f.eks. dataloger, fysikere og kemikere, der skal omsætte de data, der kommer ud af forsøgene til forsk- ningsresultater.

Perspektiverne ved dette projekt kan gøre mig helt stakåndet!

Der er ingen tvivl om, at ESS rummer potentiale til at blive en gigantisk katalysator for Øresundsregionen. Det bliver en magnet for forskere fra hele verden. En slags forskernes Mekka. Det vil generere en lang række opfindelser, samt helt nye produkter og virksomheder. Det handler derfor ikke kun om naturvidenskab, men i høj grad også om iværksætteri, innovation og organi- sation. Et merkantilt universitet som CBS kan eksem- pelvis bidrage med værdifuld viden om, hvordan man kommercielt udnytter den viden, der genereres af en forskningsfacilitet som ESS.

Tag skridtet fuldt ud: For at projektet kan blive en fornuf- tig investering til gavn for Danmark, Sverige og Europa som helhed, er det vigtigt at tænke hele Øresundsregio- nens ressourcer med i arbejdet. Vi ved, at vi kommer til at mangle højtuddannet arbejdskraft i hele Øresundsre- gionen i de kommende år. Hvorfor tager vi ikke skridtet fuldt ud og gør Øresundsregionen til én sammenhæn- gende region? Sådan for alvor.

Her tænker jeg på fælles rammevilkår, når det gælder uddannelsessystemet, lovgivning, beskatning, social- og beskæftigelsespolitik, og et transportsystem som ikke er belagt med strafafgift for at krydse Øresund.

Det kræver selvsagt politisk mod og vilje at gentænke regionen på en måde, som maksimerer chancerne for, at potentialet i ESS projektet bliver til størst mulig gavn for samfundet. Anyone?


From zero growth to new thinking

2011-10-25

To fuel the debate about necessary growth in Denmark in this column I argued that the country has a problem since too little research is not converted into new products and services.

9. oktober – 15. oktober 2009 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Fra nulvækst til nytænkning

Hvad nytter det, at der produceres nye forskningsresultater og patenter, hvis de ikke omsættes til konkurrence- dygtige produkter og serviceydelser. Vækst kræver både teknisk og merkantil innovation.

Hvor stor er Danmarks evne til at skabe innovation, iværksætteri og vækst?

Ifølge en række nye rapporter er der nulvækst i in- novationen i Danmark. Senest i European Innovation Scoreboard 2008, der sammenligner EU-landenes inno- vationskraft, skraber Danmark bunden. Danmark har haft negativ produktivitetstilvækst siden 2006 og er det eneste OECD-land, der (endnu) ikke har indbygget lang- sigtede vækstinitiativer i sine vækstpakker for at styrke dets innovationspotentiale.

Ser vi på forskernes output på universiteterne, sek- torforskningsinstitutioner og de offentlige sygehuse, når de frem til mange nye opfindelser – omkring 300- 400 på årsbasis. I 2008 indgav de offentlige forsknings- institutioner tilsammen 128 patentansøgninger, solgte 90 patenter og licenser og medvirkede til etablering af i alt 12 nye virksomheder. Samlet gav det institutionerne en indtægt på godt 80 mio. kr., viser Forsknings- og In- novationsstyrelsens statistik.

Det er udmærket, men der sidder utvivlsomt fortsat mange patenter fast i universiteterne. Man kan med god grund spørge: Hvad nytter det, at der produceres nye forskningsresultater og paten- ter, hvis ikke de omsættes – længere nede ad vidensstrøm- men – til konkurrencedygtige nye produkter og serviceydel- ser, som virksomhederne kan sælge i udlandet? Hvor er det , at kæden hopper af?

Parallelt med forsknings- indsatsen bør regeringen og Folketingets partier skærpe deres innovationsstrategi, der bør omfatte alle de centrale institutioner – offentlige såvel som private – og i langt højere grad satse på, at det private erhvervsliv kan blive bedre til at modtage, omsætte og udvikle de mange nye opfindel- ser til egentlige kommercielle produkter.

At øge bevillingerne til de Godkendte Teknologiske Serviceinstittutter (GTS ) er en god begyndelse, men det er også vigtigt at styrke deres relationer ikke blot til de naturvidenskabelige forskningsmiljøer, men også til de erhvervsøkonomiske, humanistiske og samfundsviden- skabelige universitetsmiljøer.

Kimen til megen nytænkning og innovation ligger i grænsefladen mellem forskningsområderne. For ek- sempel på klimaområdet, hvor Clean Tech netop be- finder sig.

Byg flere videnbroer: For at danske virksomheder kan begå sig i den globale konkurrence, er et højt og stigende uddannelsesniveau også nødvendigt. Kun hver femte ansat i det private erhvervsliv har en videregående ud- dannelse i dag. Skal de mange nye opfindelser “oversættes” til konkrete produkter, som virksomhederne kan sælge i det globale marked, er det helt nødvendigt, at der er et stærkere og mere innovativt kompetenceniveau i det private erhvervsliv, ikke mindst i de mange små og mellemstore virksomheder, der udgør landets rygrad.

Stærke merkantile kompetencer er ikke alene en vig- tig forudsætning for nytænkende strategier og effektiv markedsføring, men også for brugerdreven udvikling af produkter og tjenester i high-performance innovati- onsteams, hvor projektledelse efterhånden er en kunstart.

Samtidig bør der bygges flere “videnbroer” mellem universiteterne og virksomhederne. Det kan gøres med flere erhvervs-ph.d’er, men også gennem flere intern- ships for studerende i sidste del af uddannelsen. Der er med andre ord behov for at etablere et modtageapparat i danske virksomheder, som kan oversætte den nyeste vi- den, så den umiddelbart bliver til gavn for erhvervslivet. Sådanne innovationskompetencer kan blive drivkraften for at få fuld nytte af ny teknologi, viden og erfaringer fra forskningen.