Innovating Universities in India

2011-10-28

One of the pillars of India’s new Innovation Strategy is Education

During a recent trip to India I was struck by the eagerness and willingness to innovate the rigid university sector and university education. The challenge is humbling in such a billion people country. It is sometimes easy to forget that the extremely well-educated and cosmopolitan Indians we typically meet at various places in the world are the products of a handful of extreme elite institutions, such as the Indian Institutes of Technology (IIT) or their counter parts in Management (IIM). This is the tip of the tip of the tip of the iceberg of education in India.

The challenge to gradually improve both quality and quantity of education is immense. In fact, one of the five “innovation pillars” of the national Indian innovation strategy 2010-2020 is Human Capital & Tools, which includes higher education. Building on their ancient traditions, including the pioneering universities  Nalanda and Takshshila, the newly revised innovation strategy sets out to rally the collective resources of more than 1 billion people to rapidly improve India  in all aspects of innovations (more about this strategy and the other pillars in another post).

The specific governmental initiatives to boost the quality and quantity of education in India includes the following key actions:

  • Expansion, Excellence, Equity & Access
  • Higher Education Council for  Regulatory Reforms
  • National Mission on Vocational Education
  • More IITs, IIMs, Colleges, Schools  & investments
  • 16 New National Universities & Multidisciplinary Ed
  • 14 New Innovation Universities
  • More students in Maths, Science &PhD
  • Distance learning & Technology in Education
  • Open course ware, Course wise credit, New models
  • Private & Foreign partnerships

When I asked officials where they had been inspired to move ahead they listed the US, UK, Israel and Finland.  Judging from interacting with some of the leaders involved in implementing this program I am convinced these actions will have a tremendously positive effect. The Chinese challenge is of course similar, but with a totally different governance approach.

The featured story of the October-issue of the Asia’s largest magazine on this topic,  Asian Educator, is Education & Innovation. The challenge is summarized on the cover page: Innovation is necessary in the education sector where decade-old methods in curricula and teaching continue to be used. The entire systems needs revamp to meet future challenges. In this issue a number of people – including me – offer their views and suggestion for how to make this happen. The interview is here: Asian Educator Oct 2011 page 26 and Asian Educator Oct 2011 page 27

What about our own backyard? Where is the eagerness and willingness to innovate our university sector and university education?

Or, perhaps you think there is no need..? Dream on.



The family of Indian business

2011-10-26

Family-owned business generates a new form of capitalism in India.

Under the heading Adventures in Capitalism the latest issue of The Economist  provides a special report on the dynastic nature of the industry in India, including

”… Ratan Tata, the fifth-generation head of Tata Sons, a conglomerate; Anand Mahindra, the chief executive of the Mahindra group, which was co-founded by his grandfather; and Anil Ambani, who inherited a chunk of the Reliance empire built by his father. The main representatives of first-generation entrepreneurs were Shashi Ruia, who built the Essar group with his brother and who has handed day-to-day management to his son; and Sunil Bharti Mittal, who controls India’s biggest mobile-phone operator, and whose son recently joined the firm after a stint as an investment banker in London.”

The question discussed is what this new kind of capitalism really looks like.  Since this spring I have followed a fast-growing Indian consulting firm called ReedSeer Consulting, which was founded by a handful of exceptionally well-educated Indians with a global outlook. One of their aims is to become the leading consulting form for family-owned businesses in India and they are busy collecting data about the what, how, when and who of family business in the country. While it is well known that most Indians are employed by a huge informal sector the real value added is created in a few conglomerate of which the most well known is the family dominated Tata group. My friends at ReedSeer are doing a great job to gather real data about the many medium-sized companies owned and dominated by family members.

While the findings are not yet presented it is clear that these firms suffer from the same problems family owned firms suffer from elsewhere. The strategy is in the head of the patriarch; the children are not always as capable as their parents, unclear boundaries of what is the family, etc., but what is very clear is that these firms need to update their tool kit for strategy, marketing and supply chain management.

The special report in The Economist is great step for those of us  wanting to understand more of the bigger picture about what makes India tick. What ReedSeers and similar experts help clarify the picture.


Singapore and Denmark – elitism and mediocracy?

2011-10-25

While the no-growth debate and blaming game continued in Denmark I paid a visit to Singapore. I had forgotten that this country is the size of the Danish small island of Bornholm south of Sweden, but with about the same number of people. This is where the similarities stops. Without making lots of reservations about their political model in this column I cut right to the chase and make some painful points about the success of Singapore in view of the stagnation of Denmark. Singapore carries a large and clear Elite sign whereas Denmark keeps defending an everybody-must-be-equal mantra that risks leading to mediocrity. Pretty provocative stuff.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 9. ApRIL – 15. ApRIL 2010

Singapore – et eksempel for Danmark

Blot en lille rød prik på kortet over Asien. Men vi kan lære af Singapores stærke satsning på forskning og uddannelse og vilje til forandringer.

Forestil dig en befolkning på fem millioner på en ø på størrelse med Bornholm. Heraf to millioner udlændinge primært fra de omkringliggende lande. Forestil dig, at alt skal importeres, og at øen er et blomstren- de handelscentrum. Forestil dig fire offi- cielle sprog, tre yderst konkurrencedyg-

tige universiteter og et fjerde på tegnebrættet. Forestil dig det femte rigeste land i verden målt efter BNP/ind- bygger – 40 procent mere end Danmark. Velkommen til Singapore.

Jeg er netop kommet hjem efter et inspirerende be- søg på tre anerkendte handelshøjskoler i Singapore, der er blevet kåret til den mest forretningsvenlige økonomi i verden med tusindvis af udenlandske forretningsfolk udstationeret hos multinationale virksomheder og titu- sindvis af udenlandske arbejdere. Det anses også for at være et af verdens økonomiske handelscentre.

Lærestykket: Hvad kunne jeg tage med mig hjem?
– Handelshøjskolernes mission er i tråd med landets. Skolerne leverer det, som regeringen ønsker og beta- ler for. Det, der er godt for regeringen, er godt for sko- lerne, lyder parolerne. Hvis regeringen ønsker, at de skal udvikle sig i retning mod at være mere excellente, beder den skolerne om at konkurrere og giver en stor portion penge til en af parterne.

– De udnytter deres geografiske fordele. For Singapore er det altafgørende at være en vigtig aktør i regio- nen, der omfatter Beij- ing, Seoul, New Delhi og Sydney. Det er her, de rekrutterer studen- ter, sælger videreud- dannelse og finder al- liancepartnere.

– Uddannelserne er i forreste række. Forskning i ver- densklasse ses som et middel til at kunne tilbyde fanta- stiske uddannelser, ikke bare som et mål i sig selv.
– Der er skarp konkurrence om de mest talentfulde studerende. De studerende betaler omkring 30.000 danske kr. i undervisningsgebyr, og regeringen spæder til med det dobbelte. Hvilket betyder, at skolen mod- tager ca. 90.000 kr. pr. studerende pr. år (selv med vores øgede taxametertilskud, får vi på CBS mindre end halvdelen). Det videnskabelige personales lønnin- ger starter oftest omkring 1 million kr., hvoraf kun 20 procent går til skat.

– Uddannelserne er meget eliteprægede. De studeren- des høje GMAT-resultater (Graduate Management Ad- mission Test), dimittendernes prestigefyldte job, høje internationale rankings og et overtal af udenlandske studerende taler for sig selv.

forandringsparat: Denne lille, men strategisk placerede stat er blevet ét af verdens mest konkurrencedygtige, avancerede og fremgangsrige lande. Det er også et min- dre demokratisk land end i vesten. Men de formår alligevel at være forandringsparate.

Fordi de er totalt afhængige af andre, fokuserer den singaporeanske regering på nye udviklingsmuligheder, der vil være mindre følsomme over for den globale efter- spørgsel. For eksempel åbner regeringen for, at uden- landske virksomheder kan investere i produktion af me- dicinsk teknologi med det formål at gøre Singapore til højteknologisk centrum i Sydøstasien. I tråd med denne strategi er de nu i gang med at oprette et fjerde offent- ligt universitet.

Denne lille røde prik på verdenskortet får Europa til at fremstå som langsom og træt.

Hvad kan vi i Danmark lære af dette? At andre gør det mindst lige så godt som vi på en helt anden måde. Eksemplerne fra Singapore og artiklerne fra Kina i de seneste uger i Berlinske Nyhedsmagasin viser, at Dan- mark skal til at indrette sig på helt nye måder i årene fremover.


A Scandinavian model with Chinese charecteristics

2011-10-25

In  spring 2010 I visited the Chinese Communist Party’s own elite school outside Beijing, dedicated to educate the party’s elite people running provinces, cities and public institutions and companies. The questions I was asked by the top people there let me to believe that the  leaders of China pays a real interest in the Scandinavian welfare model and are using some version of it as a source of inspiration. In this column I reflect over and this possibility.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 14. MAJ – 20. MAJ 2010

Dr. Johan Roos

En kinesisk skandinavisk model?

Den kinesiske elites beslutningstagnings-kultur er vidt forskellig fra vores, men hvis vi inviterer til dialog, så kommer de kinesiske ledere til os.

Da jeg første gang besøgte Kina i 1985, så jeg de første spæde tegn på, hvad der ville ske i fremtiden. Tusindvis af kinesere iklædt Mao- jakkesæt cyklede langs Chang An Avenue, men i det rige, hvor al pri- vat virksomhed kun få år tidligere var forbudt, havde enkelte iværksættere allerede etableret sig som cykelsmede.

Der er sket en enorm forvandling siden. Kina styres i dag ud fra en mere pragmatisk, rød ideologi kaldet so- cialisme med kinesiske karakteristika.

Med forvandlingen er Kina rykket tættere og tættere på førstepladsen, når det kommer til økonomi og politik, og det kræver en helt anden form for ledelse end den hid- tidige. Så hvordan uddanner Kina i dag den diktatoriske overklasse, herunder borgmestre, ministre, vicemini- stre og chefer for statsejede virksomheder?

Eliteskoler: Kina har etableret et partiskolesystem, der inkluderer det nationale og kommunale plan samt pro- vinserne og regionerne. De højst rangerende embedsmænd bruger re- gelmæssigt 2-12 måneder på elite- skolen Central Committee Party School i yderkan- ten af Beijing. Der er altid omkring 1.600 deltagere på campus, og nog- le observatører hævder, at Central Committee Party Schools’ rektor meget vel kan blive Kinas næste præsident.

Ved første øjekast ligner skolen for Kinas kommuni- stiske elite de executive-uddannelser, som udbydes af de bedste business schools i USA og Europa. Indoktri- neringen af en stærk ideologi ligner også den opskrift på succes, som vestlige virksomheder har anvendt. Fæno- menet blev beskrevet som ”kultagtige kulturer” i best- selleren “Built to Last” fra midten af 1990’erne.

Ser man nærmere på partiskolens livslange læring, vedbliver der dog at være et ying-yang-forhold mellem den unge, dogmatiske kommunisme og den menneske- kærlige konfucianisme, der har været en del af Kinas kultur i årtusinder.

Fra vores demokratiske perspektiv ligger det kinesiske generalieblad i forhold til menneskerettigheder som en skygge over Kungfutses ideologi om velgørende le- delse. De kinesiske lederes fælles beslutningstagnings- kultur virker meget forskellig fra den individualistiske, maskuline ledelse, der er at finde i mange organisatio- ner i Vesten. Så hvad kan vi lære af hinanden?

Nødvendig dialog: For nylig mødtes jeg med nogle af le- derne fra den øverste partiskole, og det står klart for mig, at på trods af den succesrige, økonomiske model, så er den kinesiske elite fortsat villig til at lære af re- sten af verden.

Nogle ledere synes, at den skandinaviske velfærds- model er særligt fascinerende, og jeg har på fornemmelsen, at vi i fremtiden vil se eksperimenter med en skandinavisk model tilsat kinesiske karakteristika – for- håbentlig med vægt på de skandinaviske traditioner for åbenhed, demokrati og menneskerettigheder.

På CBS har vi en lang tradition for asiatiske studier, og som et af de danske universiteter er vi blevet bedt om at være en del af det danske universitetsprojekt i Beijing. Alligevel samarbejder vi også med partiskolen om social udvikling, fordi vi på den måde får den kinesiske elite til Danmark.


China is awake, indeed

2011-10-25

In early 2010 I met several people who did not really take the growth of China seriously and this prompted me to write this column reflecting over the economic growth of the country, especially in view of productivity and education.  The message was pretty clear: Wake up, because China has.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 5. FEBRUAR – 11. FEBRUAR 2010

Dr. Johan Roos

Kina er vågnet og ryster verden

Riget i midten investerer enorme summer i forskning og uddannelse, med stor sandsynlighed for at overhale vesten i produktion og økonomisk udvikling.

Blandt journalister og forskere findes stadig dem, der er skeptiske i forhold til Kinas økonomiske udvikling. De peger ofte på det manglende demokrati, den til- tagende korruption, voksende miljøpro- blemer, stigende ulighed mellem land og by og en banksektor præget af manglende gennemsigtighed som nogle af de centrale faktorer, der i sidste instans vil bremse eller reducere den kinesiske vækstøkonomis himmelfart.

Væksten i BNP blev i 2009 8 procent, især stimuleret af en stigende indenlandsk efterspørgsel. Kinas eksport har trods et kort tilbageslag under finanskrisen ifølge de seneste opgørelser nu overhalet verdens største ekspor- tør, Tyskland. Med udenlandske valutareserver på mere end 1,5 billioner dollar, er Kina stadig verdens største indehaver af penge. Samtidig ser vi, at vestlige virksom- heder – inklusive danske – i stigende grad lægger såvel produktion som forskning og udvikling i Kina.

Forskning: Ser man på de langsigtede perspektiver, der især påvirkes af investeringer i forskning og udvikling, tegner sig et højest interes- sant scenarie. Siden 1999 er Kinas udgifter til forskning og uddannel- se (FoU) ste- get med ca. 20 procent om året, og i 2006 opnåede Kina en position som det land i verden, der næst efter USA

investerer mest i FoU. Det år investerede Kina ca. 1,4 procent af BNP i FoU. Det er regeringens officielle mål, at udgifterne skal stige til 4 procent i 2012 og til mere end 4,5 procent af BNP i 2020. I lyset af den hastige vækst i BNP vil dette sandsynligvis bevirke, at de kine- siske investeringer i forskning og uddannelse overhaler de amerikanske inden for få år.

I 1997 var der indskrevet 3,2 millioner studerende på de kinesiske universiteter. Otte år senere steg dette tal til 15,6 millioner. Kina er med en årlig produktion på 500.000 ingeniører (ikke 5,2 millioner som det fejl- agtigt står i Videnskabsministeriets Kina-strategi) det land i verden, der uddanner flest ingeniører. Hvad nu hvis denne enorme investering i uddannelse og forskning reelt fører til den samme produktivitetsstigning og vækst i Kina, som det førte med sig i Vesten?

Produktivitet: Den amerikanske nobelpristager i øko- nomi Robert Fogel fra University of Chicago har for nylig forsøgt at svare på spørgsmålet i en artikel i Foreign Policy. Amerikanske studier viser, at en college- uddannet person normalt er tre gange så produktiv som en person med ni års skolegang – mens en high school graduate (student fra gymnasiet eller HTX) er ca. 1,8 gange så produktiv. Lægger man de amerikanske tal som forudsætning og tager denne produktivitetsfor- øgelse i betragtning, vil den øgede satsning på uddannelse i Kina betyde, at den kinesiske økonomi vil udgøre $123.000.000.000.000 eller ca. 40 procent af verdens BNP omkring 2040. USA’s økonomi vil til den tid udgøre 14 procent og Europa kun 5 procent, ifølge Fogel.

Det er klart, at Kinas økonomiske udvikling er unik og ikke vil være den samme som USA’s, men de enorme investeringer, Kina foretager i uddannelse og forskning i disse år, bør mane til eftertanke hos vore beslutnings- tagere. Som Napoleon med en berømt vending har sagt: ”Lad Kina sove, for når Kina vågner, vil hun ryste ver-den.” Kina er vågnet og ryster verden.


Driving Volvo to China

2011-10-25

To meet the mainly negative reactions in Denmark about the purchase of Volvo Cars by Chinese company Geely in April 2010, in this column I reflect over the bright side of of this acquisition and the bigger picture perspective.

16. APRIL – 22. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Volvo-salg med store muligheder

Tilsyneladende beundrer kineserne den nordiske velfærdsmodel. Det burde også være en chance for Danmark.

Kinesiske Geely har netop købt den svenske industrielle kronjuvel Volvo Personbiler af Ford for ca. 15 mil- liarder svenske kroner, og samtidig fik større svenske virksomheder or- drer fra Kina for mere end 13 mil- liarder svenske kroner. På samme dag. Ikke dårligt. Men købet har ikke efterladt broder- folket uberørt. Jeg er opvokset i en familie, som for- brugte 35 nye Volvo-biler, og min familie er ikke unik. Når Volvo-koncernen solgte Volvo Personbiler til Ford for et tiår siden, var en del Volvo-direktører meget uro- lige for, at en mindre revolution skulle bryde ud i det svenske folkehjem. Men det gik fint. Da handlede det om velkendte Ford og det beundrede USA.

Men nu handler det om det ukendte Geely og det gamle kommunistiske Kina. Præcis som sidst er der risici og muligheder. Præcis som sidst anser mange den svenske regering (der har godkendt handlen) for at være blåøjede idioter, og andre ser en gennemtænkt strategi for fornyet industriel udvikling i lille Sverige.

Risikoen er, at opkøbet mislykkes, for det gør de allerfleste virksomhedsopkøb, især når det går over store kultu- relle grænser. Strategien lyder fin, men det handler ofte om personlig prestige og national forfængelighed.

Chancen er, at svenskerne og kineserne kommer til at respektere og acceptere forskelligheder- ne i national-, virksomheds- og teknikkultur og lære af hverandre. Med andre ord: som det faktisk er tænkt. I mine øjne har Volvo-Geely meget større chancer for fremgang end Saab-Spyker.

Den svenske model: Lad os se på det større billede. Sve- riges befolkning er 0,7 procent af Kinas befolkning. I Kina findes der 170 byer med over en million indbyg- gere, og i Sverige findes der én. Den normale størrelse på en tv-plasmaskærm i en kinesisk by er 42 tommer mod 40-42 tommer i Sverige. Hvad har et lille bitte land som Sverige at tilbyde Kina?

Ericsson skrev i sidste uge kontrakt med den kinesi- ske stat for 13 milliarder kr. Samtidig underskrev den kinesiske vicepræsident i Stockholm en aftale om at ud- bygge samarbejdet med Sverige inden for miljøteknik, virksomhedernes sociale ansvar og at give støtte til at opmuntre forretning mellem svenske og kinesiske små virksomheder.

I de resolutioner, som blev underskrevet på aller- højeste niveau, ser det ud, som om kinesiske ledere beundrer den svenske model for, hvordan man balan- cerer økonomisk og social udvikling, svensk teknisk uddannelse, svensk miljøteknik og især svensk grøn teknik samt svenske kundskaber og praksis inden for virksomhedernes sociale ansvar (CSR).

Ford får ca. 15 milliarder kroner for Volvo Personbi- ler af Geely. Svensk industri fik umiddelbart lige så me- get i ordrer fra Kina. Sverige fik et reelt skridt fremad i kampen om at have kernekompetencer inden for mil- jøteknik, CSR og den nordiske velfærdsmodel.

I Danmark har vi næsten kun hørt historien om det hæderkronede svenske Volvo-imperiums fald og intet om de ovenover skitserede muligheder, der er fulgt i kølvandet. I virkeligheden lidt pudsigt, for er det ikke netop disse områder, som er vigtige for Danmark?