Biotech + business = true

2011-10-25

The future lies in between technology and business and in this column I use a case from a cooperation between the business school and the technical university in Copenhagen to drive home this point. What is common sense in larger universities was a real innovation in Copenhagen, in 2010.

23. APRIL – 6. MAJ 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Biotek for business-studerende

For anden gang er Danmark i Top 10 med innovation. Men det kan blive bedre. To universiteter finder sammen for at koble forskningen i biotek endnu tættere på forretningsudvikling.

Danmark er det femte bedste land i verden til innovation – en forbed- ring på tre pladser fra sidste års 8. plads. Det viser dette års Global Innovation Index, som udarbejdes årligt af den internationale busi- ness school Insead i Fontainebleau syd for Paris. Skolen har netop udgivet sin 336-siders lange rapport. Danmark ligger altså – sammen med de andre nordiske lande – for anden gang i Top 10 blandt flere end 130 lande, og måske er dette en fællesnordisk styrkeposition.

Vi scorer især højt på evnen til at anvende og omsætte andres opfindelser. Under overskriften “Den danske mo- del for business succes” skriver forfatterne til rapporten, at “den danske model dokumenterer, at et innovativt fæl- lesskab ikke nødvendigvis selv behøver komme frem til en masse opfindelser.”

Tilpasningsevne: Rapportens forfattere understreger, at det snarere gælder om at kunne identificere de viden- skabelige opfindelser med potentiale, som andre gør.

Den danske model høster samtidig stor anerkendelse for sin fleksibilitet og tilpasningsevne, hvilket for et lille land er afgøren- de i konkurren- cen med store lande som USA og Kina; og her peger de blandt andet på Vestas som et godt eksempel.

Der er ingen tvivl om, at det er en god placering for Danmark og dansk erhvervsliv. Men skal positionen ud- bygges og forbedres, er det vigtigt, at universiteter og business schools – i fællesskab – bliver endnu mere en- gageret i forbedringen af erhvervslivets innovationspotentiale. Men hvordan?

Samarbejde på tværs: På Copenhagen Business School (CBS) er vi netop gået ind i et tæt samarbejde med Dan- marks Tekniske Universitet om udviklingen af et nyt Bio- Business & Innovation Program, som er det første sam- arbejde på masterniveau mellem DTU Systembiologi og CBS, og netop sådan en uddannelse er eftertragtet af den danske bioteknologiske industri.

I løbet af tre måneder og i alt otte kursusgange skal de studerende lave en forretningsplan baseret på et nyt bio- teknologisk projekt. Forretningsplanen skal udarbejdes i grupper bestående af studerende både fra DTU og CBS. Som en gulerod for de studerende vil forretningsplanen blive indsendt til det eftertragtede Venture Cup. Formålet med uddannelsen er at give de biotekstuderende ind- sigt i forretningsverdenen og kompetencer, der vil gøre det nemmere at navigere i biotekindustrien.

For CBS’ studerende handler kurset om at få en for- ståelse for den teknologi og viden, der ligger til grund for biotekvirksomhederne. I sidste ende ventes de stu derende at få et længerevarende netværk, både fra de to universiteter og fra erhvervslivet.

Universitetsverdenen bør være synonym med ny- tænkning, og nye ideér og metoder bør fosse ud af han- delshøjskoler og universiteter. Tænk hvad Danmark og Norden kunne gøre på en lidt større skala, når vi ser på den stærke klynge af videnskabelige discipliner, der er til rådighed i regionen. For at styrke innovationskraften er der et stærkt behov for at udvikle flere innovative samar- bejder på tværs af institutioner, forme nye konstruktive relationer mellem videnskab og erhvervslivet og opbyggeendnu stærkere iværksætternetværk.


Strategy from above and below

2011-10-25

One of the achievements I am really proud of at CBS is a strategy process designed and implemented to bring an extremely fragmented and decentralized organizations more together. I will offer more about this some other time but in this column I reflect over the need to be top-down as well as bottom up in order to tap into the talent pool of organizations and exemplify with what we were doing at CBS.

2. MARTS – 18. MARTS 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Strategi fra neden og fra oven

Frontmedarbejdere, som arbejder med den daglige produktion og har kontakten til kunderne, besidder en viden, der er basal for virksomhedens evne til at innovere.

Heldigvis er medarbejdere på dan- ske arbejdspladser både selv- stændige og engagerede. Det er den positive nyhed. Den negative er, at alt for mange virksomheder og organisationer endnu ikke har forstået at udnytte denne betydningsfulde ressource.

I disse år breder en erkendelse sig rundt om på de offentlige og private arbejdspladser: At nøglen til at frem- tidssikre og udvikle arbejdspladser i en stadig mere globaliseret og hæsblæsende verden i høj grad ligger hos medarbejderne og virksomhedens interessenter.

De arbejdspladser, som allerede har forstået at ind- drage medarbejdernes og brugernes evner og erfaringer i udviklingen af nye produkter og arbejdsgange, kan se det klare resultat – både på bundlinjen og på en større tilfredshed blandt medarbejdere og brugere. Derfor får cheferne gerne julelys i øjnene, når talen fal- der på high-involvement innovation. Et knastørt udtryk, som ikke skal underkendes af den grund, for det bety- der ganske enkelt, at nye tiltag på arbejdspladsen ikke længere udtæ kes bag lukke- de døre af nogle særligt udvalg- te. I stedet er tiltagene udviklet i et systematisk samspil mellem ledelse og med- arbejdere, og det sender ofte udviklingen i en helt uventet ret- ning i forhold til, hvad ledelsen havde forestil- let sig.

Innovation er mange ting. Men den daglige innovati- on er især kendetegnet ved at forbedre kvaliteten, skabe klogere arbejdsgange eller større brugertilfredshed.

Reservoir af viden: Undersøgelser viser samtidig, at mest innovation netop ikke kommer “fra oven” – dvs. fra top- ledelsen – men bobler op fra “neden” og især fra de såkaldte frontmedarbejdere, der til daglig producerer ydelsen, taler med brugerne og kunderne, indsamler viden og vigtige erfaringer om, hvad der virker og ska- ber værdi i praksis. I medarbejdernes hoveder ligger et reservoir af viden, som kan føre til helt nye måder at se tingene på.

Hvis vi vil tænke nyt, nytter det ikke, at alle sætter sig ned og gør, som vi plejer. På CBS har vi netop indledt en strategiproces, hvor næsten 1.000 medlarbejdere er blevet involveret direkte på forskellige måder i dialogen for at diskutere og give CBS’ fem nye vejledende princip- per mening og indhold. Studerende, medarbejdere og ledelse er blevet samlet til strategimøder, konferencer og innovation camps, hvor man ved hjælp af alternative fremgangsmåder – med blandt andet legoklodser, rol- lespil og teamopbygning – i fællesskab får diskuteret de principper, der skal guide skolen fremover. Møder blev videooptaget og gjort tilgængelige for alle på CBS’ intranet og på YouTube.

Principperne danner således grundlaget for næste strategifase i foråret 2010, der skal engagere forsk- nings-, studie- og administrative ledere i en diskus- sion om de konkrete forandringer, der skal ske. Med udgangspunkt i syv strategiske temaer, som handler om at prioritere, tydeliggøre og belønne nytænkning, skal strategien have kød og blod. Ved at inddrage med- arbejdernes og interessenternes viden systematisk er der større chance for at støde på bedre, originale og brugbare ideer, som hvis de får den rette næring og støtte fra ledelsen, kan udvikle sig til uventede og ba- nebrydende tiltag til gavn for hele arbejdspladsen.


Developing leaders

2011-10-25

This column is part of a debate about talent development in view of the first ever leadership program at the organizations I was leading at that time, CBS, and it is a critique that we do not take this seriously enough.

19. marts – 25. marts 2010 BERLINGsKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Talenter fungerer ikke af sig selv

 Det kræver planlægning og opmærksomhed at udvikle et talent. Og evnen til at glædes over talentet, også selv om andre i sidste ende får gavn af det.

Nå Jytte, hvordan synes du selv det går? Sådan tror jeg, at mange med­ arbejderudviklingssamtaler starter. Som sådan er der jo heller ikke noget i vejen for at høre Jyttes beretninger om jobbet set fra hendes stol og hver­ dagen med kollegerne. Tværtimod.

Faren er, hvis samtalen aldrig rykker sig ud over ba­ naliteterne og en diskussion om løn og bonus. For både Jytte og hendes chef profiterer væsentligt mere, hvis chefen rent faktisk har forberedt en systematisk eva­ luering og lagt en plan for, hvordan Jyttes talent kan udfoldes og bringes til at blomstre.

Mange medarbejdere har svært ved at sætte en præcis finger på deres styrker og svagheder. De besidder heller ikke den fornødne viden om, hvilke muligheder der po­ tentielt ligger for dem andre steder i afdelingen, organi­ sationen eller sågar ude i fremtiden. Men det gør chefen. Det er ham, der sidder med helikopterperspektivet – både i den pågældende virksomhed og i landskabet omkring ham. For chefen er det typisk meget lettere at spotte med­ arbejderens talent inden for et felt og se hendes mulighe­der for at udvikle sig til et højere ni­ veau eller brede sig ud til andre uprøvede felter som ville styrke hendes profil.

Men gør han det? Den dygtige chef gør. Den knap så dygtige chef fokuserer udeluk­ kende på, om med­ arbejderen passer sit job ordentligt og i øvrigt funge­rer upåklageligt sammen med kollegerne. Måske tilgode­ ser han et ønske eller to vedrørende efteruddannelse, men det er ikke ham selv, der skubber på, for det brin­ ger ham for meget besvær på den korte bane. Den knap så dygtige chef har nemlig meget svært ved at løfte blik­ ket fra den korte, taktiske bane og sin egen afdeling og tænke større.

Tænk langsigtet: Det ligger næsten i ordet talentudvik­ ling, at der skal tænkes stort og langsigtet. Et talent fungerer sjældent af sig selv. Det skal plejes og næres for at folde sig ud – præcis som en blomst. Det kræver lidt planlægning at opnå det fulde udbytte af et talent. Det kræver opmærksomhed, tillid og en vilje til at vente lang tid på at få udbytte af sin investering – og en evne til at glædes over den, også selv om udbyttet i sidste ende til­ falder en anden afdeling eller sågar virksomhed.

Min ambition er, at CBS skal fostre fremtidens gode chefer. Dem, der ikke bare møder op til den årlige sam­ tale med Jytte med et beløb i baglommen, men som for­ inden har lagt en karriereplan som oplæg til en diskus­ sion. Et oplæg som indeholder masser af opmuntrende ord og skulderklap, men som også giver det lille insi­ sterende skub, som giver hende lyst til at udfordre sine egne grænser for at blive bedre.

Hvad undervisningen angår, har den schweiziske bør­ nepsykolog Jean Piaget for længst påpeget, at et vigtigt formål med læring er, at eleverne er med til at konstruere deres egen mening og ikke alene lære de “rigtige svar” udenad og gentage andres meninger. Ligesom undervi­ sere skal ledere netop arbejde på at fremme den åbne og brede dialog blandt medarbejderne, så de kan skabe deres egne sammenhænge og give værdier mening. Leg, udforskning og læring skal med andre ord følges tæt ad og opleves gennem praksis. Det er det kontinuerlige sam­ spil mellem tænkning og handling, mellem hændernes arbejde og hjernens, at vi lærer nyt. Det er i mine øjne ta­ lentudviklingens egentlige kunst.


From knowledge to welfare

2011-10-25

During 2010 the Danish Prime Minister established a so called Growth Forum of well-known industrialists and to add some fuel on their discussions about research and innovation I wrote this column in which I explain the simple causal effect Knowledge -> Growth -> Wealth -> Welfare.  I do urge the government to recognize that investments in research is not enough to develop new products.

5. MARTS – 11. MARTS 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Viden > vækst > velstand > velfærd

Beskæftigelsen er øget mest inden for privat service. For at få udbytte af forskningsinvesteringerne bør regeringen satse på at udvikle de videnintensive erhverv.

Danskere med kreative hoveder og en lang uddannelse sætter i sti- gende grad fingeraftryk på dansk økonomi. De såkaldte videninten- sive erhverv har haft en betydelig vækst målt i både brancheomsæt- ning og antal beskæftigede.” Så- dan skriver Danmarks Statistik i sin seneste publika- tion ”Danmark i Tal 2010”. DS konstaterer, at det især er inden for såkaldt forretningsservice – der bl.a. omfatter reklamefolk, advokater, revisorer, konsulenter m.fl. – at beskæftigelsen er mere end fordoblet de seneste ti år.

Et andet af de vigtige videnintensive erhverv, som op gennem 1990’erne havde en stigende beskæftigelse er it- sektoren. Fra 1994 til 2001 blev beskæftigelsen næsten forøget med 50 procent. I starten af det nye årtusinde oplevede branchen en afmatning, da den såkaldte it- boble brast. Siden har beskæftigelsen i branchen ligget stabilt omkring 90.000 med tendens til stigning.

Strukturændringer: Når Vækstforum med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for bordenden skal overve- je strategier for fremtidens dan- ske vækst, vil det være yderst relevant at ana- lysere netop de erhverv, hvor væksten og be- skæftigelsen er steget de senere år, og hvor den er aftaget. Af tal- lene kan vi se, at langt færre dan- skere er beskæf- tiget inden for de

traditionelle erhverv som landbrug, fiskeri, industri og byggeri. I 1960 arbejdede 57 procent af alle beskæftigede i disse erhverv, mens det gjaldt 25 procent. i 2008.

Selv om samfundet således har gennemgået en mar- kant strukturforandring – fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at være et videnbaseret servicesam- fund – afspejler regeringens forsknings- og innovations- politik endnu ikke denne udvikling. Globaliseringsaftalen 2006-2010 er et markant skridt i den rigtige retning, idet de offentlige bevillinger til forskning og innovation blev løftet til 1 procent. af BNP, og nu vil man videreføre det høje ambitionsniveau også i årene efter 2012. Investerin- gerne er dog primært sket inden for de natur-, tekniske og sundhedsvidenskabelige områder, viser Videnskabsmi- nisteriets opgørelse. Herudover investeres et betydeligt antal milliarder i nye bygninger og laboratorier.

Kompetencer: Det kan dog undre, at regeringen næsten ikke investerer i forskning og innovation inden for de nye videnintensive erhverv, hvor beskæftigelsen faktisk stiger, og hvor viden bliver omsat til vækst. Bør investe- ringer i forskning og innovation ikke netop satse på de erhverv, der er ved at spire frem og vinde fodfæste?

For at viden skal blive til vækst, skal de nye ideer ikke alene blive til patenter, men de skal omsættes til kon- krete produkter og ydelser, der kan sælges – og helst til udlandet. Hvis universiteterne og erhvervslivet sammen skal sikre, at samfundet får det maksimale udbytte af de store forskningsinvesteringer kræver det ikke alene et tættere samarbejde, men en langt stærkere satsning på udviklingen af kompetencer inden for de nye vide- nintensive erhverv. Ellers risikerer vi, at de mange gode ideer ikke bliver omsat til vækst.

Spørgsmålet er, om globaliseringsmidlerne med større nytte kunne anvendes til at skabe flere arbejds- og uddannelsespladser inden for nye videnintensive er- hvervsområder som design, handel, videnrådgivning og it?


China is awake, indeed

2011-10-25

In early 2010 I met several people who did not really take the growth of China seriously and this prompted me to write this column reflecting over the economic growth of the country, especially in view of productivity and education.  The message was pretty clear: Wake up, because China has.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 5. FEBRUAR – 11. FEBRUAR 2010

Dr. Johan Roos

Kina er vågnet og ryster verden

Riget i midten investerer enorme summer i forskning og uddannelse, med stor sandsynlighed for at overhale vesten i produktion og økonomisk udvikling.

Blandt journalister og forskere findes stadig dem, der er skeptiske i forhold til Kinas økonomiske udvikling. De peger ofte på det manglende demokrati, den til- tagende korruption, voksende miljøpro- blemer, stigende ulighed mellem land og by og en banksektor præget af manglende gennemsigtighed som nogle af de centrale faktorer, der i sidste instans vil bremse eller reducere den kinesiske vækstøkonomis himmelfart.

Væksten i BNP blev i 2009 8 procent, især stimuleret af en stigende indenlandsk efterspørgsel. Kinas eksport har trods et kort tilbageslag under finanskrisen ifølge de seneste opgørelser nu overhalet verdens største ekspor- tør, Tyskland. Med udenlandske valutareserver på mere end 1,5 billioner dollar, er Kina stadig verdens største indehaver af penge. Samtidig ser vi, at vestlige virksom- heder – inklusive danske – i stigende grad lægger såvel produktion som forskning og udvikling i Kina.

Forskning: Ser man på de langsigtede perspektiver, der især påvirkes af investeringer i forskning og udvikling, tegner sig et højest interes- sant scenarie. Siden 1999 er Kinas udgifter til forskning og uddannel- se (FoU) ste- get med ca. 20 procent om året, og i 2006 opnåede Kina en position som det land i verden, der næst efter USA

investerer mest i FoU. Det år investerede Kina ca. 1,4 procent af BNP i FoU. Det er regeringens officielle mål, at udgifterne skal stige til 4 procent i 2012 og til mere end 4,5 procent af BNP i 2020. I lyset af den hastige vækst i BNP vil dette sandsynligvis bevirke, at de kine- siske investeringer i forskning og uddannelse overhaler de amerikanske inden for få år.

I 1997 var der indskrevet 3,2 millioner studerende på de kinesiske universiteter. Otte år senere steg dette tal til 15,6 millioner. Kina er med en årlig produktion på 500.000 ingeniører (ikke 5,2 millioner som det fejl- agtigt står i Videnskabsministeriets Kina-strategi) det land i verden, der uddanner flest ingeniører. Hvad nu hvis denne enorme investering i uddannelse og forskning reelt fører til den samme produktivitetsstigning og vækst i Kina, som det førte med sig i Vesten?

Produktivitet: Den amerikanske nobelpristager i øko- nomi Robert Fogel fra University of Chicago har for nylig forsøgt at svare på spørgsmålet i en artikel i Foreign Policy. Amerikanske studier viser, at en college- uddannet person normalt er tre gange så produktiv som en person med ni års skolegang – mens en high school graduate (student fra gymnasiet eller HTX) er ca. 1,8 gange så produktiv. Lægger man de amerikanske tal som forudsætning og tager denne produktivitetsfor- øgelse i betragtning, vil den øgede satsning på uddannelse i Kina betyde, at den kinesiske økonomi vil udgøre $123.000.000.000.000 eller ca. 40 procent af verdens BNP omkring 2040. USA’s økonomi vil til den tid udgøre 14 procent og Europa kun 5 procent, ifølge Fogel.

Det er klart, at Kinas økonomiske udvikling er unik og ikke vil være den samme som USA’s, men de enorme investeringer, Kina foretager i uddannelse og forskning i disse år, bør mane til eftertanke hos vore beslutnings- tagere. Som Napoleon med en berømt vending har sagt: ”Lad Kina sove, for når Kina vågner, vil hun ryste ver-den.” Kina er vågnet og ryster verden.


Reasearch to deal with Grand Challenges

2011-10-25

One of the more recent initiatives within EU funded research is to persuade and stimulate scholars and institutions to deal with the many grand challenges of society. In this column I am reflecting over this need and necessity and what it may result in. I use the Alto University in Finland as an example of how to make a mega shift in both mindset and institutions to make it happen.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 12. FEBRUAR – 18. FEBRUAR 2010

Dr. Johan Roos

Store udfordringer kræver nytænkning

Et forslag til ny forskningsstrategi i EU peger på større tværfaglighed og samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Det er en ny mulighed for universiteterne

Med Lissabon-traktaten får EU mulighed for at udbygge sin rol- le inden for både forskning og uddannelse. Et centralt element er udviklingen af den såkaldte “femte frihed”, der stiler mod at udvikle et indre marked med fri

bevægelse for viden, forskere og studerende i Europa. En række af Europas førende forskningsledere og vi- denskabsfolk giver et meget spændende bud på en ny EU-strategi i en dugfrisk rapport “Preparing Europe for a New Renaissance” fra det såkaldte European Research Area Board (ERAB). Eksperterne peger på behovet for en ny organisering af samfund og videnskab; væk fra faglig og organisatorisk silotænkning, nedbrud af græn- sen mellem offentlig og privat sektor, mellem undervis- ning og forskning, mellem enkeltuniversiteter, mellem traditionelle forskningsområder og mellem forskellige ”kasser” til finansiering af forskning og udvikling. Der er med andre ord behov for at tænke nyt.
For at følge med i den internationale udvikling, foreslår vismandsgruppen mere konkret en markant stigning i de samlede europæiske forskningsinvesteringer til fem pct. af BNP i 2030. EU’s forskningsmidler fordobles og priori- teres, så halvde- len anvendes til banebrydende, højrisiko projekter. Samtidig skal det overordnede fokus for EU’s forskningsprogrammer rettes mere mod samfundets problemer og deres løsning, på tværs af faggrænser, på tværs af sektorer, på tværs af landegrænser og på tværs af kulturer og vaner.

Tværfagligt: EU’s forskere skal være med i løsningen af såkaldte Grand Challenges: verdens store, fælles globale problemer som global opvarmning, befolkningseksplo- sionen, manglen på naturressourcer, vand og energi, bæredygtig udvikling samt stigende social- og sundhedsudgifter på grund af aldrende befolkninger.

Da mange af disse udfordringer er interdisciplinære, gælder det om at finde løsninger i samarbejdet mellem økonomer, ingeniører, biologer, læger, fysikere, desig- nere og kunstnere med fokus på og respekt for den tvær- faglige indsats.

Det er hér, at de store innovationspotentialer ligger fremover. På linje med den massive finske satsning på et nyt tværdisciplinært universitet, Aalto Universitet i He sinki, bør alle discipliner i mine øjne blive langt mere innovative ved at gå mere systematisk på tværs. Især hvis de samtidig vender blikket udad og udvikler en stærkere tilknytning til erhvervslivet og den offentlige sektor. Bør EU og de nationale forskningsministerier ik- ke blot stille det som et nødvendigt krav for overhovedet at kunne modtage forskningsmidler i fremtiden?

For nogle vil dette helt sikkert blive set som en yder- ligere styring af universiteternes frie forskning, for an- dre er det en oplagt mulighed for universiteterne at øve større og mere relevant indflydelse på samfundets ud- vikling. Ethvert universitet bør derfor spørge sig selv: Hvordan og på hvilke områder kan vi levere forskning og undervisning, der hjælper med at løse fundamentale problemer for erhvervslivet, offentlige organisationer og samfundet som helhed?

Skal skatteyderne og erhvervslivet til at betale endnu flere midler til den offentlige forskning, bør de vel sikre sig at forskningen er relevant og rettet mod løsningen af centrale udfordringer.


Reforming the pension system is common sense

2011-10-25

In early 2010 I suggested the need for Danish politicians to reform the pre-retirement system, which threatens to ruin the country long-term. I was delighted that one year later the previous  government  struck a deal with the liberal party to do just that and I am equally delighted that the current government, which includes that liberal party, have decided to stick to this course. In vierw of the current mess in Greece and other European countries this move was well timed and can serve as a role model for those who need to do more and cut deeper.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 22. jANuAR – 28. jANuAR 2010

Dr. Johan Roos

Lær af Sverige: Reformér efterlønnen

Danske politikere kan lige så godt nu som senere trække i arbejdstøjet på tværs af partiskel og ændre efterløns- ordningen. For samfundsøkonomien skal rettes op.

D

n økonomiske krise har med fal- dende beskæftigelse og stigende ledighed for alvor øget underskud- det på de offentlige finanser i Dan- mark. Efter en række år med flotte overskud, der i 2008 var nået op på næsten 60 mia. kr., venter Finans-

ministeriet et underskud på 50 mia. kr. i 2009 og 95 mia. kr. i 2010, hvilket svarer til -5,5 procent af BNP. Den økonomiske genopretning bliver et centralt emne i den politisk-økonomiske debat i de kommende år. Før eller senere skal nogen jo betale: vi, vore børn og må- ske børnebørn.

En række OECD-lande er i samme situation og har behov for at gennemføre økonomiske reformer. Det gæl- der især Irland, Island og Grækenland på den korte ba- ne. Men skal den spirende vækst ikke svækkes af dette, kræver det på den ene side, at regeringerne reducerer de offentlige udgifter og på den anden side undlader at hæve skatterne. Hæver man bare skatterne, vil væksten stagnere.

Det er aldrig populært at gennemføre økonomiske reformer, og vælgerne accepterer sjældent vidtgående indgreb. Men hi- storien viser, at det faktisk kan lade sig gøre at gennemføre reformer, hvis der udvikles en om- fattende krisebevidsthed i befolkningen.

Det så man i Danmark i 1982, da Poul Schlüter (K) påbegyndte den økonomiske genopretning, og ti år senere i Sverige i 1992. Den sam- me krisebevidsthed er måske på ny ved at brede sig i Danmark. Set i bakspejlet var det netop pensionsre- former, der blev gennemført på tværs af partigrænser, som har bidraget til en varig styrkelse af de offentlige finanser i Sverige.

Fælles ansvar: Den gennemsnitlige svensker venter, til han er 65 år, før han går på pension. Den gennemsnit- lige dansker er ikke mere end 60-61 år, før han kvit- ter jobbet. Svenskerne bliver med andre ord væsentligt længere tid på arbejdsmarkedet, og trenden er opad- gående.

Det samme gør sig gældende for nordmænd og islæn- dinge. Skulle danskernes helbred og arbejdslyst virkelig være så meget ringere end resten af de nordiske broder- folks, at de bliver nødt til at trække sig næsten fem år tidligere tilbage på arbejdsmarkedet?

Næppe. Det er naturligvis den danske efterløn, der gør om ikke hele, så en stor del af forskellen. Analyser fra de økonomiske vismænd og Arbejdsmarkedskom- missionen dokumenterer, at efterlønnen af sig selv, hvis den bliver afskaffet, kan øge beskæftigelsen i Danmark med ca. 100.000 personer og samtidig forbedre de of- fentlige finanser med ca. 18 mia. kr. årligt.

I lys af de udfordringer, dansk økonomi står over for, vil en efterlønsreform være et meget væsentligt bidrag til en varig forbedring af de offentlige finanser. Et bidrag som Danmark næppe har råd til at overse, hvis landet også fremover skal opretholde det niveau for velfærd, som vi kender i dag.

Det ville være fint, hvis danske politikere påtog sig et fælles samfundsansvar ved at blive enige om en så- dan reform på tværs af partigrænser. Jo længere politi- kerne venter, desto større bliver regningen – især for de fremtidige generationer. Ældreårgangene bliver større og større og udgifterne ligeså. Så man kan lige så godttrække i arbejdstøjet.


Unleash the universities

2011-10-25

When I was president of Copenhagen Business School, one of the Danish universities, it was both surprising and painful to experience how regulated the sector was and still is. My peers and I often joked about the fact that we , in the guise of “talks”, spent so much time at ministry being lectured about details by both the chief bureaucrats and the minister. In this column I reflect over this situation in view of the competitive situations of business schools and strongly urge the politians to unleash the universities. Needless to say perhaps, but the civil servants were not amused by this message.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 15. jANuAR – 21. jANuAR 2010

Dr. Johan Roos

Sæt universiteterne fri

Produktivitet drives af konkurrence. Det vil være et løft til velstanden i samfundet, hvis universiteterne fik mere frihed og færre reguleringer.

Jeg har næsten altid været af den overbevisning, at Sverige virkelig er det mest gennemregulerede og kontrollerede samfund på Jorden. Men de seneste måneder er jeg for alvor begyndt at komme i tvivl. Det er naturligvis vanskeligt at bevise én gang for alle, men det er efterhånden svært at se, om svenskerne stadig har førertrøjen på.

Lukkeloven er for længst afskaffet i Sverige. Det sam- me gælder planlovens bestemmelser om butikkers stør- relse og begrænsninger. Konkurrencemyndighederne har også fået betydeligt flere muskler i Sverige de se- nere år. Ser man bort fra den berømte og berygtede alkoholpolitik, der stadig holder svenskerne i en meget kort snor igennem Systembolaget, oplever svenskerne på mange måder færre begrænsninger end danskerne.

Velstand i en moderne økonomi drives af produk- tivitet samt arbejdsudbud. Øges produktiviteten, øges velstanden. Produktivitet drives til gengæld af konkur- rencesituationen i hver sektor. Den vigtigste løftestang er derfor at fjerne barrierer for konkurrence.

Der er i hvert fald én sektor, som jeg kender en hel del til, der trænger til en ekstra tur med hækkesaksen i de kommende år: lov- og regeljunglen på de danske univer- siteters område. På dette område vil jeg endda på- stå, at danskerne uden sammenligning overgår svenskerne med flere længder i reguleringsivrighed og -trang.

dministrativt bøvl: Som alle universiteter i Danmark har vi en udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet, der oplister en række konkrete mål, som CBS’ ledelse og ministeriet er enige om. Dette kan på mange måder være udmærket og fra den private sektor kender man noget lignende. Men sjældent har jeg set en privat virk- somhed opliste mere end 10 af disse indikatorer, og det er endda mange. I CBS’ udviklingskontrakt har vi næ- sten 50 indikatorer. Mange af målene er desværre heller ikke udviklingsmål – det vil sige leading indicators. De er i realiteten lagging indicators, der desværre slet ikke giver grundlag for udvikling af virksomhedens kerneak- tiviteter. Det er med andre ord historiske data. Arbejdet med at dokumentere og følge op på de mange indikato- rer kaster et enormt administrativt arbejde af sig.

Mit nytårsønske er derfor, at vi i det kommende år – som Videnskabsministeriets evaluering anbefaler – re- ducerer antallet af regler og retningslinjer, der skaber unødigt administrativt bøvl.

Vi kunne starte med at reducere antallet af mål i udviklingskontrakterne og i højere grad lade universi- teternes professionelle bestyrelser og ledelser gøre det, de er gode til, nemlig at lede og prioritere virksomhe- dens ressourcer – i samarbejde med medarbejdere og interessenter? Det var vel egentlig også det, der var hele ideen, da regeringen med Universitetsloven fik oprettet de professionelle bestyrelser, hvor også ledere fra pri- vate virksomheder indgår. Nu mangler vi bare, at politi- kerne tør give slip og viser større tillid til de bestyrelser, de selv har etableret.

Man skal jo huske på, at mange af de business schools og universiteter, som vi konkurrerer med i dagligdagen om blandt andet dygtige forskere og talentfulde stude- rende, ligger i udlandet, og langt de fleste arbejder i dag på helt private vilkår med betydeligt større frihedsgra- der, end vi har i Danmark. Sæt universiteterne fri for at øge produktiviteten og dermed øge velstanden i samfundet.


Scandinavia – a strong union within the EU

2011-10-25

I have had the privilege to work in Sweden, Norway and Denmark and concluded that despite the many differences we have lots in common. Moreover, we make up a portion of the world that many outsiders admire and see as a role model for a modern society. In this column I argue this case and suggest that the three countries should come together even more, within the EU,  and I give concrete suggestions for how this can happen very quickly.

Skandinavien i EU?

Skandinavien kunne blive rollemodel for det moderne samfund. især med en koordineret forskningspolitik kan vi fremme udviklingen mod øget vækst.

Her 60 år efter afslutningen af Anden Verdenskrig får vi snart en europæ- isk præsident, der skal repræsentere alle 27 EU lande og dets mere end en halv milliard indbyggere. Givet vor historie er dette et markant skridt fremad og et meget vigtigt skridt for

Europa i verden. Betyder det så, at nationalstaten bliver mindre vigtig? Måske for de små, men de store lande ser ikke sådan på det. Betyder det, at naturlige regioner in- den for EU bliver mindre vigtige? Måske, men det tager tid at samle kræfterne i en union af 27 lande med lige så mange sprog.

Paradoksalt kan netop det regionale samarbejde mel-lem mindre lande være et effektivt og ansvarsfuldt mel- lemtrin i en større europæisk ramme.

Regional union: I Norden har vi en lang tradition for at samarbejde, men interessen ser ud til at have ebbet ud. Det er synd, da vi i de nordiske lande er en af de mest naturlige regionale ”unioner” på det europæiske kontinent. Vi er i besiddelse af styrker, som giver os et godt udgangspunkt i den henseende: En fleksibel og relativt veluddannet arbejdsstyrke, en stor og forholdsvis effektiv offentlig sektor med et højt niveau af serviceydelser samt gode forsknings miljøer inden for sundhed, velfærdsteknologi, bioteknologi m.v.

Inden for Norden hø-rer de skandinaviske lande sammen på en i verden unik måde, for Danmark, Norge og Sverige har nogenlunde fælles sprog. Det understøtter gensidig forståelse og respekt.

Skandinavien er på mange måder en rollemodel for det moderne samund, idet vi er lykkedes med at balancere markeds- og planøkonomi, vi har en stærk industriel base og vigtige råvarer, velkendte multinationale virksomheder og mas- ser af små og mellemstore virksomheder, og vi har lang tradition for handel med omverden samt en stærk tradition for uddannelse og kompetenceudvikling på højeste internationale niveau. Med vore 20 millioner indbyggere opnår vi en kritisk masse af forbrugere i middelklassen, der kan drive velfærden fremad.

Initiativer: Vi kan begynde med at koordinere vores forsknings- og udviklingspolitik. Konkrete initiativer kunne være:

Et fælles forskningsråd med bidrag fra alle landene (op til 0,5 pct. af BNP), der kan fordele midler til fællesnordi- ske forsknings- og udviklingsindsatser. Er det ikke bedre at vi i fællesskab konkurrerer mod de bedste i verden? Er det ikke bedre, at vi i fællesskab gør vor lille region endnu mere attraktiv at bo og arbejde i for skandinaver og for andre?

Et arbejdsmarkedsråd, der kan foreslå nye fælles løs- ninger for at gøre det endnu mere attraktivt at satse på universitetsuddannelser og for at udvikle grænseoverskri- dende aftaler.

Fælles diplomatisk indsats inden for især forskning og udvikling, idet vi i dag har vanskeligt ved at komme på landkortet i en global sammenhæng.

En fælles finansmarkedsanalyse af årsagerne til finanskrisens udbrud, mulige forklaringer og fremtidige anbefalinger.

For at sikre adgang til de internationale netværk, skal der gives god mulighed for, at forskere fra Norden får mulighed for at rejse både i verden og til andre regionale videninstitutioner. Ligeledes skal det være nemt for udenlandske forskere at komme til Øresundsregionen som gæsteforskere.

Hvorfor venter vi på, at de andre lande i EU går i gang, når vi kan blive en frontløber på området og dermed være med til at vise vejen?


From mass education to talent development

2011-10-25

Together with the industry associations, unions, independent think tanks and opposition leaders I spend much time in end 2009 to persuade the Danish government to increase the shamelessly low financing for social science. The government reluctantly struck a deal with other parties to increase this funding with 12% over the next three years. In this column I argue for why this is vital for the country.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 4. DECEMBER – 10. DECEMBER 2009

Dr. Johan Roos

Fra masseuddannelse til talentudvikling

Selv om hovedparten af de nye taxameter-penge vil gå til mere undervisning og vejledning, overvejer CBS også at bruge penge på at indføre flere praktikophold, mere it-støttet læring og et sommersemester.

Regeringen har sammen med et stort flertal af partierne i Folketinget nu indgået et meget spændende forlig om de såkaldte uddannelses-taxametre. Det er blevet til 4200 kr. ekstra pr. studerende i 2010 stigende til et løft på 5000 kr. ekstra fra 2012 og frem. Det er første gang i mange, mange år, at bevillingerne til vores uddannelser stiger.

Dette tiltrængte vitamintilskud fra regeringen og Fol- ketinget er vi meget taknemmelige for. Og langt hoved- parten af de midler bør naturligvis anvendes direkte til at forbedre vore uddannelser. Men hvordan gør vi det i praksis?

Et højere taxameterbeløb kan i vore øjne bruges til at give vore uddannelser et tiltrængt løft ved bl.a. at tilbyde flere undervisningstimer og mere individuel vejledning. Men det er vigtigt, at vi ikke bare bevidstløst laver mere af det samme. De ekstra midler skal også anvendes stra- tegisk til at forfølge vores langsigtede vision om at gå fra masseuddannelse til fordybelse og individuel talentudvik- ling. Vi har derfor iværksat en bred diskussion på CBS om, hvordan vi kan skabe forbedringer på både kort og længere sigt.

Praktik: Spørger vi de studerende og partnervirksomheder, er svaret klart: de efterlyser langt mere praksisret- tede uddannelser – med større interaktion mellem de to og gerne med et internationalt

slæt og perspektiv. Vore studerende har allerede gode muligheder for udveksling og erhvervsrettede projekter. Men de studerende har ret i, at praktikophold vil gøre deres kompetencer endnu mere relevante for virksom- hederne og samfundet i fremtiden.

Således kan studerende – på både bachelor- og kandi- datniveau – få mulighed for at arbejde med helt konkrete, virksomhedsrelevante problemstillinger i løbet af deres studie, samtidig med at de knytter vigtige netværk. Det kræver et stort opsøgende og praktisk arbejde fra CBS’ side. Men vi håber også, at virksomhederne vil være pa- rate til at gribe den oplagte mulighed og åbne døren til deres arbejdsplads, så det i fremtiden bliver næsten helt almindelig praksis at have universitetspraktikanter “an- sat” i relevante udviklende forløb.

It-løft: Vi ser også muligheder i øget brug af it i uddannel- serne. En investering i it-støttet læring vil kunne øge de studerendes aktivitet og læring. Det kræver investeringer, men vil kunne give udbytte flere år frem. Muligheden for at gå til eksamen på pc skal også forbedres.

Sommersemester: En vigtig forbedring, som taxameter- løftet også kan give os, er, at vi kan udbyde et ekstra ”semester” i sommerperioden. Der er åbenlyse fordele: Lokalerne er ledige, og det er muligt at hente undervisere fra udenlandske universiteter for en kortere periode. Vi har gode erfaringer med Summer University, som viser, at der er stor interesse for at undervise i København i sommerperioden. På den måde kan vi udvide udbuddet af forskningsbaseret undervisning betydeligt.

Vi er ikke færdige med at drøfte de enkelte elementer endnu. Men det er min klare ambition, at de studerende nu kan se frem til bedre vilkår. Det er et vigtigt skridt frem mod bedre danske business-uddannelser. Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis Danmark skal kunne konkurrere på viden og innovation fremover.