Boosting the Bachelor

2011-10-25

In other posts I have discussed the improvement potential in  higher education, at least in Denmark. One of the strategic initiatives I managed to push through while being president of CBS – despite heavy resistance within CBS and in the ministry of science – was to offer an intensive, elite Bachelor in very close cooperation with companies. This education was designed to bring theory closer to practice, companies closer to students and universities closer to companies as well as double the resources since companies would pay for it. Although this may sound like common sense for international observers we are talking about  a revolutionary idea in Denmark. Even two weeks before I resigned as president the science minister and servants were  reluctant to see the point of  and it was not until the Danish industry association offered their vocal support for it most of them backed off.

This is why I am absolutely delighted that the first round of the International Buisness EngAGE program just started at CBS.

In this column from January 2011 I presented this radical project.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 14. JANUAR – 20. JANUAR 2011

Dr. Johan Roos

Den 2. vej til højere uddannelse

Den globale virkelighed kræver mere fleksible uddannelser. Derfor skal de studernde være klar til arbejdsmarkedet efter tre år for senere at vende tilbage til universiteterne. CBS er på vej med nyt initiativ.

Jens er kommet ind på HA Almen. Han forestil- ler sig at læse tre år på bachelor og derefter to år på cand.merc. Flere af hans venner fortæl- ler, at han nok må planlægge at blive på univer- sitetet i seks-syv år. Derfor gælder det om – så hurtigt som muligt – at skaffe sig et studiejob. Jens undrer sig. Han ved, hvornår han er fær- diguddannet, men han har svært ved at forestille sig selv i et almindeligt 8.00-16.00 job, når han er 27 år.

Stine ser en alternativ fremtid foran sig. Hun er kom- met ind på en ny, intensiv version af HA Almen, der kræver så meget studietid, at hun frarådes at tage et job ved siden af. Stine er indstillet på at forfølge bache- loren på tre intensive år og ser frem til de projekter og praktikophold i virksomheder, som er en integreret del af undervisningen.

Stine får en bachelor som 22-årig. Hun ved, at universitetet tilbyder professionel hjælp til at finde et job, når hun er færdig. Stine og den virksomhed, der ansætter hende, ønsker endda, at hun vender tilbage til studier- ne senerehen for at tage en deltids cand.merc. – måske

allerede efter to år, for denne videreuddannelse indgår på en naturlig måde i virksomhedens videreudvikling af medarbejderen. Som 27-årig har Stine der- med en bachelor, fire års arbejdserfaring og en cand.merc. For Stine er videre- uddannelse helt naturligt.

Klar efter tre år: Dette valg findes ikke i dag, men på CBS arbejder vi på at give de unge studerende begge karri- ereveje. Som et første skridt udbyder CBS til efteråret bachelorprogrammet EngAGE (Engaged Applied Global Education), og de første studerende bliver udvalgt blandt unge på det meget attraktive internationale business (IB)-program. Udvælgelsen sker sammen med de delta- gende virksomheder, som på de efterfølgende semestre stiller projekter og virksomhedspraktik til rådighed.

Ideen er, at de studerende skal i relevant interaktion med virksomhederne fra starten af deres uddannelse, og virksomhederne skal være med til at forme uddan- nelsesforløbet – i et tæt partnerskab med CBS. Alle skal også i løbet af de tre år i lønnet virksomhedspraktik i et semester. Vi lægger vægt på, at det er en global uddannelse, og derfor vil der også være samarbejde med udenlandske universiteter og projekter for internatio- nale virksomheder.

Målet er klart: Bachelorer, der er klar til arbejdsmar- kedet efter tre år. Det er en fordel for virksomhederne, der kommer til at mangle højtuddannede, men det er også en fordel for de studerende, der kan koncentrere sig mere om deres karriere, når de er 22-23 år.

Det handler om et avanceret læringsforløb med teori og praktik integreret på en måde, vi savner i dag. Det handler om engaged learning.

Den femårige kandidatuddannelse skal fortsat bestå, men på CBS ønsker vi at åbne for den 2. vej.

Den globale virkelighed kræver mere fleksible ud- dannelser, som gør os i stand til at imødekomme den internationale efterspørgsel og sikre os en andel på det globale marked. Kun derved bliver vi konkurrencedyg- tige på det internationale uddannelsesmarked.

Som studielederen gennem mange år på Københavns Universitet, Jakob Lange engang sagde: ”Hvorfor tage en uddannelse og få råd til en brugt bil, når du bliver 30, hvis du kan tage et arbejde og få råd til at stifte familie og købe bil, når du er 20?”.


Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL)

2011-10-25

In my ongoing push to help improve the conditions for innovation in Denmark I worked hard with my peers at the Danish Technical University and Copenhagen University to create a joint venture that would pool into one unit our resources and activities about entrepreneurship. This became the Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL). I was delighted to note that it was inaugurated as planned 12 September 2011 and I am convinced it will be of great benefits to all parties, foremost the students . In this column I outlined the rational for this important venture.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 19. NOVEMBER – 25. NOVEMBER 2010

Dr. Johan Roos

Universiteter skaber nyt væksthus

Finland er gået i front for at skabe et nyt, tværvidenskabeligt universitet på internationalt niveau med offentlig og privat støtte. I Danmark prøver tre universiteter at gøre kunsten efter – i lidt langsommere tempo.

Alle europæiske lande kæmper om at nå samme mål: At få bare ét universitet i verdensklasse. Lad os sammenligne Finland og Dan- mark. Finland investerer nu 4 pro- cent af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling. Danmark knap 2 procent. I Finland har man for nylig skabt et nyt tværfagligt superuniversitet, Aalto University, der er flagskibet i en stor universitetsreform. Tre univer- siteter i hovedstaden Helsinki – Handelshøjskolen, Det Kunstindustrielle Universitet (Designskolen) og Det Tek- niske Universitet – lægges sammen og har fået en fælles identitet, strategi, administration og forskermiljø. Aalto University styres som et privat universitet med egen fond.

Det finansielle mål for fonden er at sikre universitetet en samlet sum på 5 mia. kr. ved udgangen af 2010, hvoraf 1,5 mia. er private bidrag og 3,5 mia. fra staten i såkaldte matchmidler. Inden fusionen lød det samlede budget for de tre universiteter på ca. det halve – 2,5 mia.

kr. Alt tyder på, at universitetet når det ambitiøse mål ved udgangen af i år; alene i 2009 gav finsk erhvervsliv 750 – 800 mio. kr. i private donationer.

Ideen er at kombinere for- skellige videnska- ber på nye måder for at skabe nye, erhvervsrettede og innovative uddannelser og forskningsresultater i tæt samarbejde med erhvervslivet. I praksis viser det sig altid vanskeligere at realisere potentialerne, end man først tror. Men ambitionen om at få kreative forskere fra forskellige videnskabelige fel- ter til at arbejde tættere sammen fortjener opbakning.

Den finske regering har da også valgt at give sin ful- de økonomiske støtte og erhvervslivet ligeså. Bliver Aalto University en succes, vil Finland have skabt et lokomotiv inden for forskning, undervisning og innovation, der er internationalt konkurrencedygtigt.

Dansk initiativ: Hvad gør vi i Danmark? Sammen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU) er vi for første gang gået sammen om at etablere et fælles projekt, der skal være et vigtigt fyr- tårn for entreprenøraktiviteter i Danmark.

Erhvervs- og Byggestyrelsen under Økonomi- og Er- hvervsministeriet ønskede, at projektet “Det Entreprenørielle Universitet’”(DEU) skulle havne hos ét af Dan- marks universiteter, men for at udforske potentialerne på tværs af universiteterne har vi i fællesskab med pro- rektor Anders Bjarklev (DTU) og Thomas Bjørnholm (KU) valgt at søge i fællesskab.

Selv om dette initiativ ikke på nogen måde svarer til en egentlig fusion af tre universiteter, mener jeg, at DEU-initiativet kan blive et første skridt på vejen til et langt stærkere samarbejde mellem os om en central platform i centrum af København. Ikke mindst hvis er- hvervslivet og de politiske aktører også bakker op.

De tre universiteter har til sammen halvdelen af al- le studerende i Danmark. Vi kan kombinere nogle af de stærkeste og mest innovative forskningsområder i verden, f.eks. inden for sundhedsvidenskab, biotek, en- treprenørskab, marketing, innovation samt de tekni- ske løsninger der skal til. Dette potentiale kan og skal udnyttes bedre.

Så vi er på vej – men der er godt nok langt op til det finske tempo.


Innovation, not only research

2011-10-25

A grand illusion of politicians (and university people) is that more millions in research funding automatically results in national wealth creation. As I continued to observe the ill-informed debate about this in Denmark last year I wrote yet another column to showcase Finland and its innovation policy and system to show that a systemic vie is essential. The result was that the permanent chief civil servant in the ministry of business paid me a visit to discuss the matter and it turned out we agreed on a lot of matters.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 8. oKtoBER – 14. oKtoBER 2010

Dr. Johan Roos

Innovation skaber job, som skaber velstand

Det er ikke nok bare at poste flere milliarder i forskning. Der skal bygges bro mellem forskning og erhvervsliv og skabes forståelse i befolkningen for sammenhængen mellem innovation og fremtid.

Folketingets partier skal fordele nye forsk- ningsmidler fra globaliseringspuljen for ca. 1.400 mio. kr. i 2011 og en portion af de 1.600 mio. kr., som er afsat i 2012. Re- geringen har for nylig lagt vægt på, at der sikres en stærkere sammenhæng mellem fordelingen af forskningsmidler og den økonomiske vækst. Spørgsmålet er derfor: Hvordan får vi mest muligt for pengene til glæde for innovation og vækst i Danmark i de kommende år?

I mine øjne nytter det ikke blot at poste endnu flere milliarder ind i forskningen. Det gælder om at bygge en stærkere bro fra erhvervslivet til forskningen. I Dan- mark sætter vi ofte lighedstegn mellem innovation og resultater fra den naturvidenskabelige forskning. Men det er en for snæver og elitepræget forståelse af inno- vation, som betyder, at store dele af dansk erhvervsliv holdes uden for den løbende innovationspolitik.

Forskningsresultater kan kun blive til innovation og vækst ved en vekselvirkning med kommercielle aktører – og det forudsætter, at de kommercielle aktører også har blik for de mange muligheder.

Med Globaliseringsstrategien er der investeret ganske store milliardbeløb i netop den tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige forskning. Resultaterne på forskningssiden udebliver da heller ikke. Forskningsstrategien ser ud til at virke. Men betyder dette øget innovation og vækst i erhvervslivet og i samfundet? Ikke nødvendigvis.

Udfordringen er at få de mange gode ideer og paten- ter ud fra universiteterne, så de kan være med til at ska- be vækst og arbejdspladser i de private virksomheder.

Eksemplet finland: I Finland arbejder regeringen meget hårdt på netop at skabe den brede folkelige forståelse for nødvendigheden af et stærkt og blomstrende erhvervs- liv, der er afgørende for landets og velfærdens fremtid. Logikken er enkel: Innovation = privat virksomhed = gevinst = arbejde = skat = velfærd = velstand.

Med udgangspunkt i at skatteyderne forstår, hvorfor innovation er vigtigt, handler det for finnerne om at skabe forudsætningerne for kontinuerlig dialog mellem myndigheder og virksomheder om landets erhvervs- og innovationspolitik.

Til dette formål har de blandt andet etableret VTT – Finlands tekniske forskningscenter – med næsten 3.000 ansatte, hvoraf ca. 600 har en ph.d-grad og 270 mio. euro (cirka 2 mia. kr.) i omsætning.

Lige nu fokuserer VTT på en håndfuld knowledge clu- sters –forskningsområder, hvor de forventer store forsk- nings- og erhvervsmæssige vækstpotentialer.

Hvor er den danske pendant? Hvor er den fælles in- novationsstrategi for Copenhagen Metropolitian Re- gion som ud over Danmark inkluderer sydlige Sverige og nordlige Tyskland? Hvor er den danske befolknings forståelse for, hvad der skaber vækst og velfærd? Jeg undrer mig bare.

Der er en forskel mellem at pick the winner og at fo- kusere sine investeringer i fremtiden, især i et lille land som vores. Det første kan diskuteres. Det andet er bare sund fornuft. I begyndelse af november byder vi på CBS en delegation fra VTT velkommen for at høre, hvordan vi kan bygge bro mellem forskning, innovation og kommercialisering.


Business-in-Society Platforms

2011-10-25

9 September 2010 I hosted the Prime Minister’ Growth Forum at Copenhagen Business School. As the host I was invited to join the two-day conversations, but I was also given the opportunity to privately present the school’s new strategy to the PM, the Minister of Finance and the Minister of Science. The PM’s comments what that he rarely had seen such an offensive and exciting strategy, especially in view of all the negativism in Denmark at the time.

In this column I briefly outline one important facet of that strategy, namely the three Business-in-Society platforms that combines research and education to address pressing societal challenges and opportunities relevant to our region.The BiS Platform idea was proposed by many CBS people during the previous strategy process and, in my view, a really great concept for a modern university eager to connect with the world. Specifically, the three platforms were focused on Enterprise Design, Sustainability and Private-Public Partnership – all three topics relevant to the Danish/Scandinavian identity, image and real challenges.  After I resigned as president the concept BiS Platform lives on, but it has been greatly reduce in magnitude and the Design platform has been canceled.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 15. OKTOBER – 21. OKTOBER 2010

Dr. Johan Roos

3 platforme til design af Danmarks fremtid

Teori skal være præget af praksis og praksis præget af teori. Derfor præsenterer CBS tre nye forskningsplatforme, der på tværs af fag og i samarbejde med erhvervslivet skal medvirke til en vision for Danmark.

Da regeringens Vækstforum forleden besøgte CBS, blev jeg af mi- nistre og erhvervsledere spurgt, hvordan CBS konkret bidrager til at løse nogle af samfundets og er- hvervslivets vigtigste problemer. Heldigvis kunne jeg forsikre dem om, at vi faktisk bidrager en hel del – både ved at ud danne unge og via vores forskning.

Et godt eksempel er en ny publikation fra nogle af CBS’ bedste forskere, “Væksthuset”, der netop skitserer en række konkrete anbefalinger til, hvordan politikere, erhvervsledere og embedsmænd kan skabe mere vækst og innovation i Danmark. Men der skal mere til.

Nye forskningsplatforme: Jeg har tidligere argumente- ret for, at en moderne og ambitiøs handelshøjskole skal være dygtig til både forskning og undervisning. Teori skal være præget af praksis og praksis præget af teori. Vi skal kunne levere forskningsbaseret undervisning og undervisningsbaseret forskning. Og vi skal blive bedre til at forstå, analysere og påvirke samfundsdebatten og løse virksomhedernes udfordringer.

En vigtig del af CBS’ strategi er derfor at sætte tre nye forskningsplatforme i søen – nemlig designtænkning, bæredygtighed og offentlig-private partnerskaber.

De tre temaer har det til fælles, at de ikke alene har betydning for Copenhagen Metropolitan Region; de har også global relevans. Samtidig er det ambitionen, at de tre platforme skal nedbryde barriererne mellem forsk- ningsdiscipliner ved at gå på tværs af mange områder. Temaerne har derfor relevans for stort set alle på CBS, og alle har mulighed for at bidrage – også blandt vore eksterne samarbejdspartnere. Dette er en invitation – Join Us, som det hedder i vores Guiding Principles.

Designtænkning: Som den første introducerer vi platfor- men Creative Enterprise Design (CED) der skal bidrage til, at Danmark designes bedre. Dette arbejde skal i høj grad foregå i samarbejde med erhvervslivet og offentlige institutioner. CED skal bidrage til, at vi designer os til et bedre og mere effektivt samfund. Design skal her for- stås bredt, som design af organisationer, institutioner, produkter og processer. Designtænkning er en vigtig motor for værdiskabelse og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. CED skal netop organisere et sam- arbejde mellem forskere fra forskellige discipliner – på tværs af institutter og universiteter, og i samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner.

Personligt ser jeg frem til at udarbejde en vision for Danmark som designnation i 2020 sammen med en række andre forskere og erhvervsledere i Økonomi- og Erhvervsministeriets nye Visionsudvalg for Design. Ud- valget skal ikke alene undersøge, hvordan design kan være med til at løse nogle af de centrale udfordringer i fremtiden, men også forholde sig til design som innova- tionsmotor, udvikling af designkompetencer, forskning i design samt markedsføring.

Ved at udfordre os selv og betragte det velkendte fra nye vinkler, tror vi på, at der opstår nye spændende synergier. Det er i høj grad den øvelse, der bredt set er brug for, hvis der skal skabes ny vækst i samfundet. Det arbejde bidrager CBS gerne med, og vi glæder os tilsamarbejdet.


The 5th freedom

2011-10-25

While we enjoy many freedoms within the EU education remain a national matter. In this column I reflect over the lack of educational movement in view of the Bologna standardization of higher education in Europe. To inspire this thinking I use the International Baccaloreat as an example of a high quality internationally standardized program.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 3. DECEMBER – 9. DECEMBER 2010

Dr. Johan Roos

Den 5. frihed – uddannelse

Sammen med de andre principper for frihed inden for EU bør vi arbejde for et frit viden- eller uddannelsesmarked. Også på skole- og gymnasieniveau.

Kapital, tjenester, arbejdskraft og va- rer. Det er de fire velkendte friheder inden for EU. Det er vigtigt, at vi i disse EU-kritiske tider ikke glemmer disse fire gennemgribende princip- per, og hvad de har betydet for ud- viklingen af Europa. Lad os antage at EU også kommer igennem den nuværende krise og ser fremad. Hvilken frihed kunne så blive det næste naturlige valg for os? Viden, eller mere præcist: Den næste frihed kan være uddannelse.

Bare forestil dig, hvis jeg startede en privatskole i Helsingør og i løbet af få år og med en vis succes fik opbygget en hel kæde af privatskoler over hele Europa. Forestil dig, at kæden af privatskoler tilbød det samme curriculum i alle 27 lande, på deres lokale modersmål, og at skolen krævede det samme sæt kompetencer og færdigheder af mine lærere på tværs af alle lande.

Forestil dig, at lærere, elever og forældre oplever et genkendeligt og ensartet skolekoncept på tværs af de nationale grænser. Hver elev kommer med en sum uddannelsespenge fra sin nationalstat.
Et konkurrencedygtigt fælles marked for uddannelse er et følsomt forslag, fordi det typisk er et nationalt anliggende og finansieret gennem de na- tionale skatter. Vi ønsker måske

heller ikke i Danmark at pille ved de særlige danske traditioner for fri- og folkeskoler samt deres ligesindede på tværs af Europa?

Men der eksisterer allerede fragmenter af modellen i forskellige former.

Bologna-processen er betegnelsen for et samarbejde, som de europæiske undervisningsministre indledte i 1999. Målet er, at Europa udvikler sig til et fælles område for videregående uddannelse, hvor de studerende frit kan bevæge sig over grænserne. Den har allerede haft stor indflydelse på de europæiske kandidatstudier inden for ledelse og management.

Ensartethed: Før Bologna var der meget lidt ensartethed i europæiske videregående uddannelser. Forskellige landes universiteter tildelte forskellige kandidatgrader, og det var ikke altid klart, hvad de enkelte grader svarede til. Det ved vi nu. Så det er muligt at skabe en fælles uddannelsesmodel på tværs af nationale grænser, i det mindste på universitetsniveau.

Er det muligt at skabe en international uddannelses- model på gymnasieniveau og ungdomsuddannelserne eller endda på folkeskoleniveau? Det er det.

Den såkaldte International Baccalaureate (IB) til- byder international uddannelse til et verdensomspændende fællesskab af skoler fra tidlig barndom til gym- nasiealderen.

Er det muligt at forestille sig et frit marked for uddan- nelse inden for EU, ligesom der er et frit marked for sko? Det er det, men vi er der ikke endnu. Både i Danmark og Sverige er det muligt for forældre frit at vælge skole, og pengene følger med eleven. Du kan bo i Landskrona og have den fulde frihed til at flytte dit barn til Helsingborg. Det giver både en dynamisk folkeskole og gymnasieuddannelsessektor med private alternativer.

Nu er den britiske regering blevet inspireret af Dan- mark og Sverige og forbereder en lignende reform. Skal det ikke fortsætte til resten af EU?


The dream of becoming a bureaucrat

2011-10-25

I have talked with lots of Danish university students and they have left me with a great impression. Smart and ambitious many of they dream about contributing to make the world a better place. However, many also dream of becoming civil servants. Yes, you heard me. Civil servants. State funded. Paid by tax payers. Perhaps this is not surprising since the public sector is overwhelmingly large in Denmark and people seem to take it for granted. What is worrying is that people working in the public sector has 50% longer education than those employed in the private sector. Of course, it is fantastic that state employees are well educated. The worrying part lies in the lack of education in the private sector and this doesn’t bode good for the future of private enterprising in the country. Nor does it help turn the downward trend of Denmark’s competitiveness.

In this column I reflect of this phenomenon of a small and wealthy country facing a real growth challenge.

29. OKTOBER – 4. NOVEMBER 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Styrk uddannelserne i den private sektor

Offentligt ansatte har 50 procent længere uddannelse efter grundskolen end ansatte i private byerhverv. Det kan være noget af forklaringen på manglende produktion og innovation i Danmark.

Hvert år udgiver World Economic forum (WEF) i Schweiz den så- kaldte Global Competitiveness Report, som viser konkurrenceevnen – målt i form af et samlet indekstal – i 139 lande. Danmark opnår normalt en pæn score sammen med de fleste andre nordiske lande. I år er Danmark rykket ned fra nummer 5 til nummer 9.

Danmarks styrker er især velfungerende institu- tioner og et fleksibelt arbejdsmarked samt et relativt højt – om end ikke imponerende – uddannelsesniveau. I WEF’s rapport trækkes Danmarks samlede placering til gengæld ned af en folkeskole som ikke præsterer nok i forhold til sine omkostninger, mangel på konkurrence inden for en række centrale sektorer, relativt høje skat- ter, et for lille hjemmemarked samt udviklingen af de finansielle markeder.

Næsten samtidig udgav regeringen årets Konkurren- ceevneredegørelse 2010. Dette er altså også en udgivelse politikere, forskere og kommentatorer bør tage seriøst,synes jeg. Redegørelsen viser, at Danmark har en stor vækstudfordring. Produktivitetstilvæksten er blandt de laveste i OECD- landene, det danske arbejdsudbud per ind- bygger ligger i den laveste halvdel, innovation og fornyelse er ikke i top, og det uddannelsesforspring, som Danmark tidligere har haft, er stort set væk. Det er faktisk kun Italien, der klarer sig dårligere end Danmark 1998 til 2008.

Hvad kan vi gøre ved det?

Vækstproblemer: I denne uge udtrykte De Økonomiske Vismænds også bekymring over produktiviteten. Vis- mændene advarer generelt imod en “picking-the-win- ners” strategi med særlig produktions- og forsknings- støtte til brancher, der anses for at være vækstbrancher. I stedet peger de på behovet for at styrke rammebetin- gelserne for erhvervslivet, blandt andet gennem øget konkurrence og ved at styrke innovationen.

Produktivitetsproblemet er komplekst og ikke nemt at forklare for Danmarks vedkommende, men vismændene peger bl.a. på uddannelsesniveauet i den private sektor. Blandt andet forskellen mellem beskæftigede i den offentlige sektor og i private byerhverv. De offentligt beskæftigede havde således i 2007 ca. 1,4 års længere gennemsnitlig uddannelse efter grundskolen end an- satte i private byerhverv. Det svarer til, at de offentligt beskæftigede har en knap 50 pct. længere uddannelse efter grundskolen. Spørgsmålet er, ifølge vismændene, om ikke tiden er inde til at øge uddannelsesniveauet – også i den private sektor?

Velstand drives af produktivitet og arbejdsudbud. Produktivitet drives – sektor for sektor – af konkurrencesituationen i hver sektor. Den vigtigste løftestang er især at fjerne barrierer for konkurrence på sektor-ni- veau og dermed også fjerne barriererne for produktivi- tetsforøgelser. Men det er helt centralt, at uddannelses- niveauet fortsat løftes. Derfor bør vi kigge nærmere på baggrunden for, hvorfor det gennemsnitlige uddannel- sesniveau i den private sektor ikke er på niveau med de lande, som vi plejer at sammenligne os med. Er drøm- men om at starte en virksomhed eller få ansættelse i privat virksomhed i Danmark erstattet af drømmen om at blive embedsmand på livstid?


3 + 2 = 29.5

2011-10-25

Why stress through higher education? Why not take a gap year or two after high school? Why not work on the side while studying at university? Why not full-time? These are serious questions asked by serious young people today and the consequence is that the average age of a Master graduate in Denmark is 29.5 years. In other words, you are thirty something when you have  completed the  two years Bachelor level program  and the three years Master program. 29.5 minus 5 years is 24.5. Young women and men tend to leave high-school (gymnasium) when they are 18 or 19. Five years have gone missing. What happened?Parts of the explanation is the notion of taking a gap year and part of it is the slow pace at with university students actually study. This is not surprising given some of the patterns I have mentioned in previous blogs/columns. While many in Denmark thinks this is perfectly fine I think it is a major societal problem simply because it reduced the time a person is full-time active on the job market, and pay taxes. It increased the costs and reduces the revenues for the state, which is a dangerous cocktail.

In this column I articulate the problem and argue that it is time for Danes to take the three years Bachelor education much more seriously. With the implementation of the so called Bologna Accord of 1999 the Bachelor degree has become a glorified “walk – over” in anticipation of the Master level program, in Denmark and in many other places in Europe, which is counter to the whole idea of the Accord.

Despite significant internal and external resistance from the ministerial bureaucracy before I left CBS pushed through a concrete program that started in the autumn of 2011. Check out this post.

24. SEPTEMBER – 30. SEPTEMBER 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Problemet med tallet 29,5

Ideen med bachelorgraden var, at unge skulle kunne gå ud i erhvervslivet efter tre år studier. Men ideen er faldet til jorden. I praksis er de unge næsten 30 år, inden de er færdige med studierne.

På papiret ser regnestykket 3 + 2 harm- løst ud. Det svarer til længden af et ty- pisk universitetsstudium i Danmark. På eksamensdag er det rigtige svar på reg- nestykket dog “tæt på 30”. For de danske studerende er i gennemsnit 29,5 år, når de afslutter deres studium, og det placerer dem blandt de ældste i OECD-landene. For Danmark betyder det dels en højere pris per dimittend på grund af tabt skatteindtjening, dels en dår- ligere platform til at konkurrere med andre lande.

I de kommende årtier, vil Danmark og andre OECD- lande mangle unge kvalificerede mennesker i arbejds- styrken, så problemet med de 29,5 vil kun blive værre.

Mobiliteten er væk: I lyset af den økonomiske krise, er det tvingende nødvendigt for os at finde nye veje til at brin- ge de unges talenter og kvalifikationer i spil noget før, samtidig med at de bevarer muligheden for at udvikle og uddanne sig. Oprindelig var intentionerne gode bag den såkaldte Bologna-model, som dikterer tre års bachelor- og to års kandidatuddannelse. Det giver mulighed for at bruge studierne i praksis og indgå i oplæringsforløb på arbejdspladserne for derefter at vende tilbage til mere målrettede overbygningsstudier.

Men i Danmark er fordelene forsvundet, i takt med at 90 procent af de studerende fortsætter med en kandidatud- dannelse direkte efter deres bachelor, og mange af dem desuden fortsætter på samme universitet.

De studerendes mobilitet er fuldstændig væk, og de- buten på arbejdsmarkedet udskudt til en sen alder.

På OECD’s årlige konference om højere uddannelse luftede jeg mine bekymringer over denne manglende brug af bachelorsystemet. Vi er ikke de eneste med dette problem. Ganske interessant var den første til at erklære sig enig med mig formanden for de europæiske studerendes union (ESU), Bert Vandenkendelaere.

Den europæiske brug af uddannelsessystemet bliver ekstra problematisk, når verdensdele som Nordamerika og Asien tager bachelorstudiet ekstremt alvorligt og betragter det som en selvstændig uddannelse.

Det forringer vores studerendes position i international sammenhæng.

En ny model: Summa summarum er, at vi er nødt til at lave en ny model, hurtigst muligt, hvor bacheloruddan- nelsen bliver en selvstændig uddannelse, som kvalificerer de studerende til deres første job.

Et vigtigt element af vores nye strategi på CBS er netop at tage hul på dette problem. I tæt samarbejde med et konsortium af virksomheder vil vi udvikle en ny international konkurrencedygtig og selvstændig Busi- ness Bachelor. Disse bachelorstuderende vil have et job parat efter eksamen, og de vil modtage undervisning, som matcher de bedste uddannelser i verden. Hvis de efter nogle år ønsker at læse en kandidatuddannelse, skal de naturligvis være mere end velkomne.

I årtier har vi snakket om “verdensklasse-forskning” i Danmark. Nu er tiden kommet til at tale om de globale “uddannelsesflagskibe”, som er nødvendige, hvis vi vil tiltrække lokale, regionale og globale talenter og give dem lyst til at bidrage til, udvikle og forbedre vores region. CBS har taget det første skridt i denne retning.