The business of social science

I love social science and the humanities.  I love the natural, medical and the technical sciences too. Every society needs to cultivate all the grand sciences since one without the other is an opportunity loss. In the midst of the crisis discussions in Denmark during 2010 I made this point over and over again. It was not about “feeling good” but about hard financing of the universities, which in Denmark is very biased toward the natural sciences. What the country needed then and still needs is new products, service sand ways of working and that calls for both technological advances and the ability to convert these into real value for paying customers. Just like on other places decision makers in Denmark remain in the illusion that more money to research automatically means more exports. The sad performance of the tech transfer offices of the science universities testifies against this notion.

In this column I delve on the idea that the social science, especially business studies, is creating a lot of jobs and value to society. Shouldn’t that fact be reflected in the funding pattern?

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 11. JUNI – 17. JUNI 2010

Dr. Johan Roos

Samfundsvidenskab bidrager til vækst

Vi er blevet et videnbaseret servicesamfund. Det bør afspejle sig i uddannelsessystemet.

Der bliver talt utroligt meget om at skære ned i denne tid – især den offentlige sektor er under hårdt pres. I universitetsverdenen har vi også indstillet os på smalhals, for “ingen skal jo gå ram forbi”, som regeringen har sagt.

Derfor blev jeg positivt overrasket, da jeg så følgende udmelding fra Dansk Industris direktør, Hans Skov Chri- stensen, i Berlingske Tidende: ”Danmarks velstand kan hæves betydeligt, hvis flere unge tager tekniske og sam- fundsvidenskabelige uddannelser, der er rettet direkte mod det private erhvervsliv, og færre uddanner sig inden for humanistiske fag.” Det er, så vidt jeg ved, første gang DI’s direktør så direkte opfordrer til, at flere unge kaster sig over erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

God investering: Jeg kunne selvfølgelig ikke være mere enig, for det er netop den pointe, vi fra CBS’ side har for- søgt at slå fast. At vore studerende faktisk bidrager over ordentligt meget til det danske samfunds vel- stand. De økono- miske vismænd har analyseret samfundsafka- stet af de for- skellige uddan- nelsesretninger, og her ligger vo- re studerende helt i top. Arbej- derbevægelsens Erhvervsråd og Cepos påpeger begge, at det er en rigtig god investering for den enkelte (målt ved livsind- komst) såvel som for samfundet (målt ved skatteindtægter) at få flere unge til at tage en samfundsvidenskabelig – og især erhvervsøkonomisk – videregående uddannelse.

Ser vi på antal job, er tendensen den samme. Inden for forretningsservice – der bl.a. omfatter reklamefolk, advo- kater, revisorer, konsulenter mv. – er beskæftigelsen mere end fordoblet de seneste ti år i Danmark.

Ambitionerne: Som vi alle ved, har det danske samfund gennemgået en omfattende forandring de seneste årtier: Fra at være et mere traditionelt industrisamfund til at være et videnbaseret servicesamfund.

Dansk Industri har skiftet navn til ”DI – Organisation for erhvervslivet”. De færreste har måske bemærket det, og man kan også lidt polemisk spørge, om DI i tilstræk- kelig grad sammen med politikerne har været i stand til at sætte erhvervspolitisk fokus på handel, service, design og it? Bør ikke hele det danske uddannelsessystem i hø- jere grad afspejle denne udvikling?

Eksempelvis ville vi hjertens gerne byde velkommen til de ca. 4.000-6.000 unge videbegærlige mennesker, hvis ansøgninger om optagelse vi er nødt til at afslå, fordi vi ikke har kapacitet til flere studerende, sådan som syste- met er skruet sammen i dag.

Vi ville også gerne styrke vores overbygningsuddannelser, så vi skærper konkurrencen i forhold til de bedste udenlandske business schools – gerne finansieret gennem en vis grad af brugerbetaling.

Tiden er ikke til at stå med hatten i hånden og bede om flere skattemidler, men vi ønsker blot muligheden for at få lov til at forfølge regeringens ambitioner om at blive blandt de bedste. Især fordi vi ved, at det vil styrke den danske vækst og konkurrenceevne på længere sigt.

Skal de grundlæggende strukturer i det danske uddan- nelsessystem ændres, må politikere og organisationer på banen. Signalerne fra såvel DI som videnskabsministeren giver grund til en forsigtig optimisme.

Your views?

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s