The 5th freedom

While we enjoy many freedoms within the EU education remain a national matter. In this column I reflect over the lack of educational movement in view of the Bologna standardization of higher education in Europe. To inspire this thinking I use the International Baccaloreat as an example of a high quality internationally standardized program.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 3. DECEMBER – 9. DECEMBER 2010

Dr. Johan Roos

Den 5. frihed – uddannelse

Sammen med de andre principper for frihed inden for EU bør vi arbejde for et frit viden- eller uddannelsesmarked. Også på skole- og gymnasieniveau.

Kapital, tjenester, arbejdskraft og va- rer. Det er de fire velkendte friheder inden for EU. Det er vigtigt, at vi i disse EU-kritiske tider ikke glemmer disse fire gennemgribende princip- per, og hvad de har betydet for ud- viklingen af Europa. Lad os antage at EU også kommer igennem den nuværende krise og ser fremad. Hvilken frihed kunne så blive det næste naturlige valg for os? Viden, eller mere præcist: Den næste frihed kan være uddannelse.

Bare forestil dig, hvis jeg startede en privatskole i Helsingør og i løbet af få år og med en vis succes fik opbygget en hel kæde af privatskoler over hele Europa. Forestil dig, at kæden af privatskoler tilbød det samme curriculum i alle 27 lande, på deres lokale modersmål, og at skolen krævede det samme sæt kompetencer og færdigheder af mine lærere på tværs af alle lande.

Forestil dig, at lærere, elever og forældre oplever et genkendeligt og ensartet skolekoncept på tværs af de nationale grænser. Hver elev kommer med en sum uddannelsespenge fra sin nationalstat.
Et konkurrencedygtigt fælles marked for uddannelse er et følsomt forslag, fordi det typisk er et nationalt anliggende og finansieret gennem de na- tionale skatter. Vi ønsker måske

heller ikke i Danmark at pille ved de særlige danske traditioner for fri- og folkeskoler samt deres ligesindede på tværs af Europa?

Men der eksisterer allerede fragmenter af modellen i forskellige former.

Bologna-processen er betegnelsen for et samarbejde, som de europæiske undervisningsministre indledte i 1999. Målet er, at Europa udvikler sig til et fælles område for videregående uddannelse, hvor de studerende frit kan bevæge sig over grænserne. Den har allerede haft stor indflydelse på de europæiske kandidatstudier inden for ledelse og management.

Ensartethed: Før Bologna var der meget lidt ensartethed i europæiske videregående uddannelser. Forskellige landes universiteter tildelte forskellige kandidatgrader, og det var ikke altid klart, hvad de enkelte grader svarede til. Det ved vi nu. Så det er muligt at skabe en fælles uddannelsesmodel på tværs af nationale grænser, i det mindste på universitetsniveau.

Er det muligt at skabe en international uddannelses- model på gymnasieniveau og ungdomsuddannelserne eller endda på folkeskoleniveau? Det er det.

Den såkaldte International Baccalaureate (IB) til- byder international uddannelse til et verdensomspændende fællesskab af skoler fra tidlig barndom til gym- nasiealderen.

Er det muligt at forestille sig et frit marked for uddan- nelse inden for EU, ligesom der er et frit marked for sko? Det er det, men vi er der ikke endnu. Både i Danmark og Sverige er det muligt for forældre frit at vælge skole, og pengene følger med eleven. Du kan bo i Landskrona og have den fulde frihed til at flytte dit barn til Helsingborg. Det giver både en dynamisk folkeskole og gymnasieuddannelsessektor med private alternativer.

Nu er den britiske regering blevet inspireret af Dan- mark og Sverige og forbereder en lignende reform. Skal det ikke fortsætte til resten af EU?

Your views?

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s