Reforming the pension system is common sense

In early 2010 I suggested the need for Danish politicians to reform the pre-retirement system, which threatens to ruin the country long-term. I was delighted that one year later the previous  government  struck a deal with the liberal party to do just that and I am equally delighted that the current government, which includes that liberal party, have decided to stick to this course. In vierw of the current mess in Greece and other European countries this move was well timed and can serve as a role model for those who need to do more and cut deeper.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 22. jANuAR – 28. jANuAR 2010

Dr. Johan Roos

Lær af Sverige: Reformér efterlønnen

Danske politikere kan lige så godt nu som senere trække i arbejdstøjet på tværs af partiskel og ændre efterløns- ordningen. For samfundsøkonomien skal rettes op.

D

n økonomiske krise har med fal- dende beskæftigelse og stigende ledighed for alvor øget underskud- det på de offentlige finanser i Dan- mark. Efter en række år med flotte overskud, der i 2008 var nået op på næsten 60 mia. kr., venter Finans-

ministeriet et underskud på 50 mia. kr. i 2009 og 95 mia. kr. i 2010, hvilket svarer til -5,5 procent af BNP. Den økonomiske genopretning bliver et centralt emne i den politisk-økonomiske debat i de kommende år. Før eller senere skal nogen jo betale: vi, vore børn og må- ske børnebørn.

En række OECD-lande er i samme situation og har behov for at gennemføre økonomiske reformer. Det gæl- der især Irland, Island og Grækenland på den korte ba- ne. Men skal den spirende vækst ikke svækkes af dette, kræver det på den ene side, at regeringerne reducerer de offentlige udgifter og på den anden side undlader at hæve skatterne. Hæver man bare skatterne, vil væksten stagnere.

Det er aldrig populært at gennemføre økonomiske reformer, og vælgerne accepterer sjældent vidtgående indgreb. Men hi- storien viser, at det faktisk kan lade sig gøre at gennemføre reformer, hvis der udvikles en om- fattende krisebevidsthed i befolkningen.

Det så man i Danmark i 1982, da Poul Schlüter (K) påbegyndte den økonomiske genopretning, og ti år senere i Sverige i 1992. Den sam- me krisebevidsthed er måske på ny ved at brede sig i Danmark. Set i bakspejlet var det netop pensionsre- former, der blev gennemført på tværs af partigrænser, som har bidraget til en varig styrkelse af de offentlige finanser i Sverige.

Fælles ansvar: Den gennemsnitlige svensker venter, til han er 65 år, før han går på pension. Den gennemsnit- lige dansker er ikke mere end 60-61 år, før han kvit- ter jobbet. Svenskerne bliver med andre ord væsentligt længere tid på arbejdsmarkedet, og trenden er opad- gående.

Det samme gør sig gældende for nordmænd og islæn- dinge. Skulle danskernes helbred og arbejdslyst virkelig være så meget ringere end resten af de nordiske broder- folks, at de bliver nødt til at trække sig næsten fem år tidligere tilbage på arbejdsmarkedet?

Næppe. Det er naturligvis den danske efterløn, der gør om ikke hele, så en stor del af forskellen. Analyser fra de økonomiske vismænd og Arbejdsmarkedskom- missionen dokumenterer, at efterlønnen af sig selv, hvis den bliver afskaffet, kan øge beskæftigelsen i Danmark med ca. 100.000 personer og samtidig forbedre de of- fentlige finanser med ca. 18 mia. kr. årligt.

I lys af de udfordringer, dansk økonomi står over for, vil en efterlønsreform være et meget væsentligt bidrag til en varig forbedring af de offentlige finanser. Et bidrag som Danmark næppe har råd til at overse, hvis landet også fremover skal opretholde det niveau for velfærd, som vi kender i dag.

Det ville være fint, hvis danske politikere påtog sig et fælles samfundsansvar ved at blive enige om en så- dan reform på tværs af partigrænser. Jo længere politi- kerne venter, desto større bliver regningen – især for de fremtidige generationer. Ældreårgangene bliver større og større og udgifterne ligeså. Så man kan lige så godttrække i arbejdstøjet.

Your views?

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s