Paying for health care.?!

The notion to pay for education is revolting to many Scandinavian brought up in the social democratic ideology of high taxes to pay for a welfare system. In this column I argue that it is time to rethink the model and I compare Denmark to Sweden and Switzerland.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN Nr. 32. 23. oktober – 29. oktober 2009

Dr. Johan Roos

Brugerbetaling skaber gennemsigtighed

De danske sundhedsudgifter ville komme mere frem i lyset, hvis der var brugerbetaling ved lægebesøg og sygehusindlæggelser.

Når man flytter til et nyt land, er det altid spændende at finde ud af, hvordan samfundet er indrettet. Hvordan fungerer det politiske system? Hvilke uddannelser til- bydes? Hvordan er sundhedssystemet skruet sammen? Hvilke ydelser skal man betale for, og hvilke stiller den offentlige sektor til rådighed over skatten?

I Danmark har man indført brugerbetaling på man- ge offentlige ydelser. Danskerne betaler for vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger. Danskerne betaler for at gå til tandlæge og for medicin. Og danskerne beta- ler for at bo på plejehjem Men det gælder ikke alle områ- der, f.eks. er det gratis at konsultere sin læge.

Den svenske model: I Sverige har man grebet det lidt an- derledes an. Her har man indført en beskeden bruger- betaling inden for de fleste områder. For lægebesøg kan de enkelte sygehusregioner – inden for nogle rammer – selv fastsætte niveauet for brugerbetalingen. Prisen for en lægekonsultation kan derfor variere fra ca. 90 kr. til knap 135 kr. Selv på sygehuset skal patienterne betale et beskedent beløb pr. sengedag – om end der er en maksi- mumgrænse for, hvor længe en patient skal betale.

Den schweiziske model: Man er gået endnu længere i Schweiz. Her fungerer sygeforsikrin- gen som en bilforsikring. Alle schweizere skal have en for- sikring, der dækker et basis- niveau af sundhedsydelser, hvilket sikrer fælles og soli- darisk dækning for alle. De, som ikke har råd, får offentlig hjælp. Herudover må borger- ne frit vælge at designe deres sundhedsforsikringer, som de vil. Valgene inkluderer lokal, regional, national eller inter- national medicinsk ekspertise,

dobbelt- eller enkeltværelse – og selvrisikopræmie.
Ud over basisniveauet har borgerne ansvaret for de- res egen sygeforsikring. Et helt centralt element efter alle lægebesøg er, at regningen med de fulde og reelle omkostninger sendes hjem til den enkelte, så man kan se, hvor meget lægen, materialerne og medicinen koster. Schweizerne betaler selv regningen og får pengene tilba- ge fra forsikringsselskabet – afhængig af den dækning, man har. Hvis man ikke er tilfreds med selskabet, er det meget enkelt at udskifte, idet både staten og private har let tilgængelige websites. Indlæggelse på sygehus betaler forsikringen direkte, men forsikringsselskabet sender altid en regning til brugeren efterfølgende, så den enkelte kan se, hvad ydelserne koster.

Det abstrakte bliver konkret: Hvad er effekten? De vok- sende omkostninger til sundhedssystemet i landet bliver synlige for alle, og det ellers så abstrakte sygehusspørgs- mål bliver konkret for alle parter, og samfundsdebatten på dette afgørende spørgsmål baseres på fakta.

Indførelse af brugerbetaling har flere fordele. For det første kan en beskeden brugerbetaling være med til at reducere efterspørgslen, fordi borgerne bliver opmærk- somme på de reelle omkostninger ved ydelserne. Der- næst har brugerbetalingen ikke – som indkomstskatter – en negativ virkning på tilskyndelsen til at arbejde. Og for det tredje kan det skabe en vis finansiering i en tid, hvor de offentlige kasser er under et stigende pres.

Danmark har altså valgt en anden model end ikke bare Sverige, men også mange andre sammenlignelige lande. Ja, i de fleste andre lande er brugerbetaling spredt ud, så der er brugerbetaling ved stort set enhver kontakt med den offentlige service. Således bliver det konkret og gennemsigtigt for alle parter.

Den rene skattefinansiering i Danmark betyder deri- mod, at borgeren opfatter brugen af de offentlige ydel- ser som gratis, fordi betalingen er koblet fra forbruget af ydelserne. Men ydelserne har alle en pris, som danskerne betaler over skatterne.

Your views?

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s