Out of the growth crisis, anno 2009

End 2009 the debate about the “crisis” in Denmark was still more of a denial than a sober assessment about what is needed. In this column I bluntly argued that what is needed is hard work and more investments in education.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN Nr. 29. 2. oktober – 8. oktober 2009

Dr. Johan Roos

Vejen ud af vækstkrisen

Det er ikke nok med selvtillid og lækkert hår. En position blandt de bedste og mest produktive kommer kun ved hjælp af hårdt arbejde og en stålfast politisk vilje til at foretage de nødvendige investeringer i uddannelse.

For at få en bedre forståelse af det danske samfund og vore nære samarbejdspartneres ønsker og udfordrin- ger har jeg for nylig besøgt en række topledere i dansk erhvervsliv.

En af de helt store udfordringer, de samstemmende peger på, er udviklingen i den danske produktivitet og konkurrenceevne. Eller mangel på samme.

Danske produktivitetsstigninger er nemlig foruroli- gende lave i forhold til de fleste andre lande i OECD. I 1990’erne var de danske produktivitetsstigninger om- kring 1,9 procent pr. år, men fra 2001-2008 er de faldet til 1,1 procent. Det er bekymrende, da produktivitets- tilvæksten er den helt centrale drivkraft for vækst og velstand fremover.

Ser man på Danmarks relative velstandsplacering – ud ad 30 lande – så er Danmark fra 1997-2007 dumpet ned ad OECD’s rangliste fra en 6. til en 12. plads.

For at kridte banen op har regeringens Vækstforum i denne uge indledt debatten med oplægget, “Danmark styrket ud af krisen”, hvor regeringen selv peger på, at Danmark ikke alene halter bagud, når det gælder produktivitetsudvikling, men også når det gælder ud- dannelse, forskning, innovation og konkurrenceevne. Danmark er i en vækstkrise.

Markant mindre uddannelse: Vi ved fra analyser inden for vækst og innovation, at det især er investeringer i uddannelse og forskning, der for alvor gør det muligt for erhvervslivet på længere sigt at forbedre produktivi- teten, øge værditilvæksten i deres produkter og dermed producere øverst i værdikæden. Hvordan står det til på denne front i Danmark?

Samlet set investerer Danmark omkring 8 procent. af BNP i uddannelsessystemet. Det er en stor årlig in- vestering – også sammenlignet med andre lande. Langt hovedparten investeres i folkeskolen, gymnasiet, er- hvervsskolerne m.v. 2,3 procent af BNP anvendes på de videregående uddannelser – inklusive Statens Uddan- nelsesstøtte (SU). Undlader vi udgifter til SU, der strengt

aget ikke anvendes direkte til uddannelse, er billedet ikke helt så rosenrødt.

Så halter Danmark faktisk bagefter andre OECD-lan- de, idet der alene investeres omkring 1,7 procent af BNP. Amerikanerne anvender hvert år næsten 3 procent af BNP på de videregående uddannelser. Det er tankevæk- kende – især hvis vi ser nærmere på konsekvenserne i praksis.

En ny rapport fra Videnskabsministeriet viser, at den danske universitetsstuderende – inden for samfundsvi- denskab og erhvervsøkonomi – desværre får markant færre undervisnings- og øvelsestimer end deres uden- landske medstuderende.

På for eksempel Berkeley School of Business i USA, som er en offentlig finansieret amerikansk business school, får de studerende omtrent dobbelt så mange undervisnings- og øvelsestimer pr. år. som man gør i Danmark. Det samme gør sig gældende i forhold til de svenske studerende på Stockholm School of Economics. Studierne bliver taget mere seriøst af de studerende og underviserne. Det er ikke bare en hobby ved siden af studenterarbejdet, som, man kan få indtryk af, er til- fældet mange steder i Danmark.

Det understreger, at undervisningstaksterne på de danske samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomi- ske uddannelser er sakket markant bagud i forhold til udlandet, og på længere sigt vil det utvivlsomt svække danske virksomheders konkurrenceevne over for ud- landet.

Farlig selvopfattelse: På mig virker det som om, at dan- skerne indtil nu har stillet sig tilfredse med en selvop- fattelse, der strutter af tro på egne evner. Men som det viser sig mere og mere klart i de rå data, er det ikke nok med selvtillid og lækkert hår, som det vist hedder på populærdansk. En position blandt de bedste og mest produktive kommer kun ved hjælp af hårdt arbejde og en stålfast politisk vilje til at foretage de nødvendige investeringer.

Your views?

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s