3 + 2 = 29.5

Why stress through higher education? Why not take a gap year or two after high school? Why not work on the side while studying at university? Why not full-time? These are serious questions asked by serious young people today and the consequence is that the average age of a Master graduate in Denmark is 29.5 years. In other words, you are thirty something when you have  completed the  two years Bachelor level program  and the three years Master program. 29.5 minus 5 years is 24.5. Young women and men tend to leave high-school (gymnasium) when they are 18 or 19. Five years have gone missing. What happened?Parts of the explanation is the notion of taking a gap year and part of it is the slow pace at with university students actually study. This is not surprising given some of the patterns I have mentioned in previous blogs/columns. While many in Denmark thinks this is perfectly fine I think it is a major societal problem simply because it reduced the time a person is full-time active on the job market, and pay taxes. It increased the costs and reduces the revenues for the state, which is a dangerous cocktail.

In this column I articulate the problem and argue that it is time for Danes to take the three years Bachelor education much more seriously. With the implementation of the so called Bologna Accord of 1999 the Bachelor degree has become a glorified “walk – over” in anticipation of the Master level program, in Denmark and in many other places in Europe, which is counter to the whole idea of the Accord.

Despite significant internal and external resistance from the ministerial bureaucracy before I left CBS pushed through a concrete program that started in the autumn of 2011. Check out this post.

24. SEPTEMBER – 30. SEPTEMBER 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

Dr. Johan Roos

Problemet med tallet 29,5

Ideen med bachelorgraden var, at unge skulle kunne gå ud i erhvervslivet efter tre år studier. Men ideen er faldet til jorden. I praksis er de unge næsten 30 år, inden de er færdige med studierne.

På papiret ser regnestykket 3 + 2 harm- løst ud. Det svarer til længden af et ty- pisk universitetsstudium i Danmark. På eksamensdag er det rigtige svar på reg- nestykket dog “tæt på 30”. For de danske studerende er i gennemsnit 29,5 år, når de afslutter deres studium, og det placerer dem blandt de ældste i OECD-landene. For Danmark betyder det dels en højere pris per dimittend på grund af tabt skatteindtjening, dels en dår- ligere platform til at konkurrere med andre lande.

I de kommende årtier, vil Danmark og andre OECD- lande mangle unge kvalificerede mennesker i arbejds- styrken, så problemet med de 29,5 vil kun blive værre.

Mobiliteten er væk: I lyset af den økonomiske krise, er det tvingende nødvendigt for os at finde nye veje til at brin- ge de unges talenter og kvalifikationer i spil noget før, samtidig med at de bevarer muligheden for at udvikle og uddanne sig. Oprindelig var intentionerne gode bag den såkaldte Bologna-model, som dikterer tre års bachelor- og to års kandidatuddannelse. Det giver mulighed for at bruge studierne i praksis og indgå i oplæringsforløb på arbejdspladserne for derefter at vende tilbage til mere målrettede overbygningsstudier.

Men i Danmark er fordelene forsvundet, i takt med at 90 procent af de studerende fortsætter med en kandidatud- dannelse direkte efter deres bachelor, og mange af dem desuden fortsætter på samme universitet.

De studerendes mobilitet er fuldstændig væk, og de- buten på arbejdsmarkedet udskudt til en sen alder.

På OECD’s årlige konference om højere uddannelse luftede jeg mine bekymringer over denne manglende brug af bachelorsystemet. Vi er ikke de eneste med dette problem. Ganske interessant var den første til at erklære sig enig med mig formanden for de europæiske studerendes union (ESU), Bert Vandenkendelaere.

Den europæiske brug af uddannelsessystemet bliver ekstra problematisk, når verdensdele som Nordamerika og Asien tager bachelorstudiet ekstremt alvorligt og betragter det som en selvstændig uddannelse.

Det forringer vores studerendes position i international sammenhæng.

En ny model: Summa summarum er, at vi er nødt til at lave en ny model, hurtigst muligt, hvor bacheloruddan- nelsen bliver en selvstændig uddannelse, som kvalificerer de studerende til deres første job.

Et vigtigt element af vores nye strategi på CBS er netop at tage hul på dette problem. I tæt samarbejde med et konsortium af virksomheder vil vi udvikle en ny international konkurrencedygtig og selvstændig Busi- ness Bachelor. Disse bachelorstuderende vil have et job parat efter eksamen, og de vil modtage undervisning, som matcher de bedste uddannelser i verden. Hvis de efter nogle år ønsker at læse en kandidatuddannelse, skal de naturligvis være mere end velkomne.

I årtier har vi snakket om “verdensklasse-forskning” i Danmark. Nu er tiden kommet til at tale om de globale “uddannelsesflagskibe”, som er nødvendige, hvis vi vil tiltrække lokale, regionale og globale talenter og give dem lyst til at bidrage til, udvikle og forbedre vores region. CBS har taget det første skridt i denne retning.

Your views?

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s